Gå videre til hovedindholdet

Salvien er plyndret

Det er herligt, at man kan gå i haven endnu for at plukke krydderurter. I dag gik det ud over salvien, som stort set er blevet totalt plyndret for blade. 100 g skal jeg bruge og det er noget mere end, jeg lige regnede med - det er faktisk en rigtig stor håndfuld.  


Vi er tre par som holder nytårsaften sammen og hvert par skal medbringe ingredienser til en cocktail til hver af de voksne. Og hvad er mere nærliggende end at vi medbringer ingredienser til en have-inspireret cocktail, som hylder det nordiske køkken?   

Salvien skal jeg lave lave et salvieudtræk af. Og det skal vi blande sammen med lidt gin og Faxe Kondi til en spændende og anderledes nytårscocktail. Opskriften har jeg fundet i Gastro og kan ses lige her.

Kommentarer

  1. Ja, 100 gram af salvieblade må fylde en del. Spændende om resultatet giver hovedpine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det fylder en hel del - faktisk et helt dørslag.
      Det kunne godt gå hen at give hovedpine - ihvertfald hvis man får rigeligt af det ;-)

      Slet
  2. Herligt...og salvie har de skønneste blade, som man ikke skal glemme. Ru og matte...og skønne!

    Dejlig aften og mange hilsner fra
    Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig og jeg kan tilføje: er vild med duften :-)

      Slet
  3. Krydderurter er dejlige! Jeg nyder sådan at have og bruge dem. God nytårsaften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg holder også meget af mine krydderurter - og selvom de ikke bliver brugt lige meget, så er de skønne bare at have :-)
      Tak i lige måde :)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...