Gå videre til hovedindholdet

Saltmandler

Her ligger jeg på sofa'en med 39,2 i feber! Heldigvis er det jo kun midlertidigt, at jeg er meldt ud af hverdagslivet og jeg ville være et skarn, hvis jeg brokkede mig over feber et par dage. Jeg tænker her på de mennesker, som har en livstruende eller kronisk sygdom at leve med - hvor må det være svært.

Et par stykker har ønsket at få en DIY på julehjerne fra sidste indlæg, men de planer må jeg skrotte i dag. Når der er energi igen, så skriver jeg et indlæg herom.

Jeg prøvede at finde energi til at lave et par nellike-appelsiner, men den slog kun til, til én enkel appelsin. Der må laves flere senere. Men saltmandler har jeg lavet inden og mums hvor de smager. 


Du får opskriften på saltmandlerne lige her

Saltmandler
500 g mandler
5 dl vand
8 spsk fint salt

Saltet opløses i vandet og mandlerne tilsættes. Trækker ca. 30 min og omrøres indimellem. Vandet hældes fra og mandlerne fordeles på en bageplade med bagepapir. 
Mandlerne sættes i en 150 grader forvarmet ovn og bages i 20 min. Husk at vende mandlerne ind imellem.

I øvrigt er løberen på bordet en gave fra min kære afdøde mormor. Løberen fik jeg, da jeg var ung. Jeg nænner simpelhen ikke, at bruge den, så det var kun for opstillingens skyld, at den kom frem. Måske er det fjollet, at sådan et smukt stykke håndarbejde kun ligger i skabet - men tænk hvis der skete det noget Og dermed den kærlighed, som mormor har lagt i løberen! 

Kommentarer

  1. Hej Susanne. God bedring, jeg håber du kommer ovenpå inden juleaften. God idé med nellikerappelsiner, det tror jeg også jeg vil lave - havde helt glemt dem, det lavede vi tit i min barndom!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - det går allerede bedre idag, så er sikker på, at jeg er frisk juleaften :-)
      Ja, husker også nellikeappelsinerne fra min barndom, som hang og duftede så dejligt :)

      Slet
  2. God bedring :) Det er ikke rart med feber og forkølelse, men man får det selvfølgelig nedtonet når man tænker på andres alvorlige sygdomme. En ordentlig portion mandler, du har lavet - jeg husker sidste år hvor jeg "opdagede" disse hos dig og benyttede opskriften - de skal gøre comeback igen i år, skal de :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Fantastisk at du kan huske jeg omtalte saltmandlerne sidste år. Og de fortjener bestemt et comeback - de hører jo til julegodter i den sunde ende.

      Slet
  3. God bedring.

    Jeg synes næsten det er synd for den fine dug, at den ikke bliver brugt. Kan den ikke ligge et sted,, hvor den er minimalt udsat?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Du har ret i, at det er synd. Nu har jeg lagt den på et bord, som ikke er så udsat for spild mm. Tak for sparket :)

      Slet
  4. Det er lige sådan nogle duge jeg elsker at finde, når jeg er ude og loppe den. Passet på med kærlighed! Og, hvor er den fin!

    Rigtig god bedring - influenza er godt nok ikke livstruende, men bestemt heller ikke sjov.
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Min mormor var en knag til disse fine broderier. Jeg har også en del kniplinger fra hendes hånd, som jeg værner om.
      Tak - nej flu er ikke sjov så længe det står på, men heldigvis så kortvarigt.

      Slet
  5. God bedring! Og godt gået at du faktisk fik lavet en nellikeappelsin :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Fik lavet to nellikeappelsiner idag og kunne mærke at det var meget nemmere, så set i bakspejlet var det faktisk godt gået, at jeg i det hele taget fik lavet én igår.

      Slet
  6. Godaften Susanne.Hvor ærgeligt at blive syg lige her før jul.
    Men lidt har du da fået lavet.Fin appelsin...dem tror jeg også jeg vil lave.Men rigtig god bedring til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis er det før jul og ikke i julen og det går allerede bedre, så jeg er sikker på, at jeg er frisk til julen :)
      Nellike appelsiner bliver vi vist aldrig trætte af. Lige nu ligger de her på bordet og spreder en dejlig juleduft i stuen :-)

      Slet
  7. Så er vi i samme båd - god bedring.

    Det er nogle flotte julehjerter du har lavet. Jeg ser frem til en DIY, når du har energi til det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh hvor træls at du også ligger. Men så er vi heldigvis friske til juleaften. Også god bedring til dig.
      Tak - der kommer en DIY inden længe :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Lille del af stakit bed

Jeg havde glædet mig til en dag i haven, men jeg blev slemt skuffet, for det regnede da jeg stod op og op af formiddagen. Så jeg havde faktisk opgivet, at det skulle blive idag. Men over middag stoppede regnen og kl. 14 ca. skinnede solen. Så kan det da nok være, at jeg fik gang i gummirøjserne, som førte mig ud i haven. Èn af de ventende opgaver i haven er stakitbedene, hvor der skal sættes rionet op til klatreplanter. Jeg gik derfor igang med en del af et kommende bed. Her til sommer har jeg planter om, at skal der plantes rosenslynger og lathyrus op af denne del af rionettet og foran skal der være forskellige planter bl.a. dahlia. Bedet er luget og jorden vendt i en 80 cm bred bremme langs stakittet. Og mens jeg gik der og fik jord under neglene så flyver tankerne så godt. Det resulterede i en hurtig beslutning om igen at forsøge med bede med rette linier istedet for kurvede former. Mon ikke også, at Claus Dalby's indlæg vedr. havedesign og rette linier 'larmede'...