Gå videre til hovedindholdet

Bekymret "have-mor"

Sådan lige på falderebet for 2012 måtte jeg have udført en opgave i haven, som jeg har lidt dårlig samvittighed over.

Før frosten meldte sin ankomst i starten af december købte jeg et par espaliertræer. To familietræer med henholdsvis æbler og pærer. Æbletræet fik jeg plantet tidsnok, men da jeg manglede rionet på en del af stakittet, fik jeg ikke plantet pæretræet.

Rionettet har jeg fortsat ikke fået i hus og det er ikke helt nemt at finde i den store størrelse, som jeg har behov for (500x215 cm).

Så for at undgå endnu en periode med frost, hvor træet står i plastik-potten og hvor jeg er bange for, at det får frostskader - måske er jeg en pylret "have-mor" - har jeg måtte tage en nødløsning i brug.



Plastikpottens bund er skåret af og træet er plantet i potten ved stakittet. Derved er træet nemt at flytte, når jeg får fat i rionet. For træet skal flyttes når rionettet skal sættes op for at undgå brække grenen af. Samtidig er roden beskyttet i jorden og vandet kan løbe fra potten.


Puha, det var én af hængepartierne, som var rart at få lavet inden et nyt have-år.

Kommentarer

  1. Mon ikke du har udvist rettidig omhu? godt du nåede det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg krydser virkelig fingre for, at det har overlevet frosten i garagen i december. Og ja, er glad for at jeg har fået det (næsten) i jorden inden der kommer mere frost.

      Slet
  2. God idé jeg tror og håber, det går godt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg også - ville ærgre mig gul og grøn, hvis den ikke klarer det.

      Slet
  3. En fin løsning.....nød lærer nøgen kvinde.....ja det virker endnu!

    SvarSlet
  4. Hej Susanne.Godt at du fandt på en løsning inden det blev forsent.Træet skal nok klare sig.Rigtig godt nytår til dig.knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - håber virkelig at det klarer sig.
      Tak - du og din familie ønskes også et godt nytår :)

      Slet
  5. Det lyder da til at være en fin løsning. Held og lykke med de nye træer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - jeg glæder mig allerede til forhåbentligt at kunne høste frugt til sommer :-)

      Slet
  6. Treet gjorde seg så fint der at jeg nesten ville vurdert å beholde det der for godt..! :-) Ser for meg blomstringen mot veggen om våren- hvordan grønnsakene vil vokse under det om sommeren. og til høsten, hvordan pærene vil kle veggen. Lykke til med overvintringen!
    Godt Nytt år!
    Stein

    SvarSlet
    Svar
    1. Dit indre billede af, hvordan det kan komme til at se ud stemmer helt overens med mit billede - skønt at du også kan se det skønne i træets placering. Jeg mangler "bare" rionettet bag, så derfor skal træet op igen, mens rionettet sættes op. Og så skal træet plantes der - nøjagtig samme sted :-)

      Tak - du og din familie ønske også et godt og nyt haveår :-)

      Slet
  7. Det virker som en god midlertidig løsning - ja, rettidig omhu må det jo være :)

    Ønsker dig et godt og lykkeligt nytår.

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - jeg håber, at jeg har fået den i jorden inden det er for sent.

      Tak - du og din familie ønskes også et godt og dejligt nytår :-)

      Slet
  8. Det er en god fornemmelse, når et hængeparti bliver ordnet og jeg tror at træet har godt af at blive "slået ned" for vinteren. Hvis du ikke finder rionet i stor størrelse, vil det være flot at bryde mønsteret langs plankeværket med vandrette wirere spændt ud mellem stolperne og det er en holdbar løsning til espalierede pæretræer, hvis du bruger plastbetrukket wire.
    Rigtig godt nytår til dig og familien, jeg glæder mig til forsat at følge udviklingen i Heaven:o)

    SvarSlet
  9. Hængepartier har vi nok alle, men det er rigtig ærgerligt, når større indkøb går til. Så godt, du reddede det på stregen.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...