Gå videre til hovedindholdet

Smag på urtehaven

Sønnike havde besøg af et par venner her til aften, som spillede fodbold i haven. Den ene af drengene (12 år) spurgte om han måtte smage tomaterne, for tomater var han helt vild med. Og selvfølgelig måtte han det - så han fik et par stykker af de fire forskellige slags.

Han fik øje på vindruerne, som selvfølgelig også skulle smages og jeg fik ham til at smage basilikummen. Han var helt vild og ville straks hjem og ønske sig et drivhus, hvor han også skulle dyrke tomater, vindruer og "Yellow Pear" (en tomatsort).


Vi snakkede videre om, hvad der var i urtehaven. Og han smagte - sådan rigtig smagte - på forskellige krydderurter og gættede på, hvad de smagte af. Der var lakridstagetes, ananassalvie, orangemynte og pebermynte.



Han lærte at lade hånden glide rundt om dildens skærme og gribe forsigtigt om korianderens og colamalurtens stilke, for at dufte til fingrene og dufte sig til en "smag". Der var gang i sanserne - herligt.

Vi endte med at tale om, hvad der ellers groede i urtehaven og det var tydeligt, at han var imponeret over, hvad det var muligt at dyrke i haven. Og han endte med at sige; "så behøver man ikke handle i supermarkedet".

Det var en dejlig og jordnær oplevelse, som jeg vil tænke tilbage på med glæde.

Kommentarer

  1. Hvor er det bare skønt. Sanserne er en herlig ting og hvor lærte han meget og fortalte ivrigt da han kom hjem. Tror han skal lidt i lærer hos dig så han få sig det drivhus herhjemme;-) tak for oplevelsen til min søn. Knus

    SvarSlet
  2. Herligt når ungerne får oplevelser af den slags, det er måske kimen til en ny havemand, der der er blevet sat!? Nyder selv at lære mine pigers venner at finde svampe - har efterhånden uddannet en håndfuld unge kantareljægere (og kantarelspisere). Sjovt som børns forbehold overfor visse fødevarer forsvinder, når de selv har været med til at høste og tilberede.
    Kh Helle

    SvarSlet
  3. Det var da en dejlig åben dreng! Skønt med sådan en fortælling fra det virkelige liv. Ingen tvivl om at du har sået kimen til et nyt havemennesket - om ikke nu - så senere i livet. Dejligt!

    SvarSlet
  4. Hej Susanne.Hvilken dejlig oplevelse.Og så siger man at børn kun vil spise
    forarbejdede ting.Skønt med sådan en nysgerrig dreng.Knus Jette

    SvarSlet
  5. Det var det en skøn wake up for sådan en dreng. Han ender sikker med at blive gourmetkok eller noget andet spændende :-)

    En herligt bed, som du har fået. Jeg nyder også mit krydderurtebed, og det er sanserne, jeg nyder mest med ;-)

    SvarSlet
  6. Sikke en "gude-oplevelse" I har haft dér, Susanne!

    SvarSlet
  7. De er nogle fine billeder af blomster du har fået taget der.

    http://gulvafslibning.co/

    SvarSlet
  8. Herlig oplevelse for jer alle og et dejligt indlæg :-)

    SvarSlet
  9. Hej Susanne. Så har jeg plukket en frøkapsel fra min purpurfarvede haveknopurt. Der var kun én, som jeg tror, der er frø i, så måske kan der kun blive en plante. Hvis du vil have den, vil jeg gerne sende den og så kan du bare skrive din adresse i min kontaktmail, som du kan se på min blog.

    SvarSlet
  10. Der er sikkert ingen tvivl om, at det er en ny havespire. Tak for en skøn beretning.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...