Gå videre til hovedindholdet

Heavenly blue

I sådan et efterårsvejr så glæder det mig, at se på de billeder, son jeg fik taget af det blå bed i går.

Der har været en mange selvsåede matrem i beddet og en del af har fået lov til at blomstre. De har fyldt bare pletter godt ud i bedet. Bedet blev tilplantet sidste år, så stauderne fylder ikke så meget. 

Men nu er nogle af dem afblomstrede og de ved at sætte frø. Og der er såmænd en hel del frø i jorden endnu, så synes ligesom ikke, at jeg har behov for flere småplanter til næste år. Derfor blev de alle hevet op. 


Ovenfor før og efter billede, som tydeligt viser, at det gave luft i bedet. Specielt rosen Rhapsodie in Blue fik mere plads om fødderne og det tror jeg bekommer den vel.

I efteråret plantede jeg en Perovskia Little Spire. Den så noget sølle ud i foråret og jeg var bange for, at den var gået til de evige jagtmarker på trods af, at jeg havde vinterdækket dem med gran. 

Heldigvis overlevede den omend den kun har ganske få grene. Så nu er jeg meget mere fortrøstningsfuld for at den overlever den kommende vinter. 


Blåskæg plantede jeg også i bedet - Caryoteris Heavenly Blue. Den er ved at springe ud og den har en ganske skøn blå farve og lever fint op til sit navn.  
Både perovskia og blåskæg står lidt klemt af katteurten. Måske jeg skulle flytte lidt på katteurten - de to  andre ønsker jeg ihvertfald ikke at flytte på, nu de har fået godt fat. 



Denne blå staude salvie plantede jeg i foråret og den har blomstret ufortrødent lige siden med rigtig blå blomster - ja selv blomsterstilken er blå. Måske det er én af de stauder, som jeg kan tage frø af. Det tror jeg, at jeg skal prøve. 

Kommentarer

  1. Det ser fint ud med dit blå bed. Perovskia har jeg ofte tænkt på at anskaffe mig, men det er ikke blevet til noget endnu. Blåskæg har jeg, men har da glemt at kigge til den, gad vide om den er ved at blomstre, det må jeg lige se efter i morgen.
    Det er flot med den blå staude salvie, som har blå stilk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mon ikke din blåskæg er ved at springe ud også - du har jo ihvertfald været tidligt ude i forhold til mange andre planter.
      Perovskia er skøn med de blå blomster på det sølvfarvede løv. Jeg glæder mig til, at den bliver endnu større, så den "ser ud af noget".

      Slet
  2. Der er noget særligt over disse blå blå planter. Jeg er betaget af Perovskia, men har haft problemer med at få den igang - i år står den dog flot og jeg håber at den klarer vinteren.
    Jeg synes også at din Salvie er super flot:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - der er noget særligt over de blå planter og jeg elsker at stå og betragte bedet :-)
      Håber Perovskia'en vil sætte igang hos dig, for det vil da være så ærgerligt, hvis den smukke plante gik til.

      Slet
  3. Din staudesalvie er da helt fantastisk. Især de blå stilke, lyser gevaldigt op. Den kendte jeg slet ikke. Men flot er den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en sjov én. Den er købt på et "restemarked" til billige penge - skønt at gøre sådan et kup indimellem :-)

      Slet
  4. Den flotte salvie har jeg heller ikke set før - utroligt at det er en staude, for minder mere om de etårige.jeg har set, at man nu kan få en lavere perovskia, som ikke flopper så meget ned over naboplanterne.

    SvarSlet
  5. Dejligt at få ryddet lidt op i bedene. Skønne blå planter du har, er lidt vild med din blåskæg og salvie ;o)

    SvarSlet
  6. Perovskia har jeg ikke prøvet - den må på ønskelisten. Staudesalvien med de blå stængler er så flot - hvad hedder den ? Har du Caradonna med de mørke stængler - den har jeg frø af og den er nem at få i gang - vil du have frø af den?

    SvarSlet
  7. Sikke et smukt blåt bed! Den blå staudesalvie så jeg godt på "min" planteskole for et par uger siden og var virkelig facineret af de blå stængler

    På sigt må den vist komme med i mit blå bed, men pt har jeg fokus på mit lyserøde/pink bed - et bed af gangen er vist den bedste strategi... Siger jeg snusfornuftigt... Lad os se hvor længe det holder...

    Blåskæg'en er sjov - giver ny mening til "blåt skæg og briller" ;-)

    SvarSlet
  8. Staudesalvien tager helt sikkert prisen:) I det hele taget ser dit blå bed dejligt ud og endnu engang nyder jeg blåskæg, som jeg selv havde i haven indtil for 2 år siden.

    SvarSlet
  9. Hej Susanne. Jeg er ret sikker på, at du kan tage frø af staudesalvien, jeg har også én, den er fuldt hårdfør, men jeg tog frø fra den i dag og skal prøve at så dem. Er bare lidt usikker på, om frøene skal have en kuldeperiode, så jeg tror, jeg vil forsøge med frø både ude og inde!

    SvarSlet
  10. Hej Susanne
    Jeg er som alle de andre, betaget af dine blå blomster :-)
    Hmm, har vist ikke andre end Lobelia i blåt men har nu fået fin inspiration til et heavenly blue bed ;-)
    Kh
    Rose

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.