Gå videre til hovedindholdet

Havebloggerbesøg og urtehaveprojekt

I søndags var jeg på havevandring hos Marianne fra Den helbredende have, men inden haveturen satte vi os lige ned og fik en kop kaffe med varm mælk med kanel og kardemomme. Kan I forestille jer to ivrigt "kvidrende" kvinder med hver deres lækre kop kaffe? Vi havde det ihvertfald hyggeligt :-)

Advarsel: Her kommer så en ny undskyldning for ikke at have taget billeder i Mariannes dejlige have, for kameraet havde jeg taget med ind - men batteriet var f... fladt - øv.


Vi havde et par skønne timer og lidt plantebytte blev det også til. Denne skønne jakopbsstige fik jeg med hjem sammen med en flot lilla spydverbena. Indbyggere til et kommende bed i mexicanske farver, som jeg har planer om skal laves her i efteråret.

Weekenden bød også på havearbejde. Jeg er kommet et godt stykke videre med grus i gangene mellem højbedene og jeg er nu så langt, at jeg kan begynde at overskue det. Her et lille sneak-peak af "projektet".


Nu mangler jeg stort set kun de to indgangspartier. Nå ja - fiberdugen skal også lige klippes til.

Forleden fandt jeg billeder af området for et år siden - og selvom jeg ikke synes, at jeg har nået så meget i denne sæson, så er der alligevel sket en stor forandring med området. Så når jeg er færdig med projekt urtehave, så vil jeg vise før og efter billeder (som om man nogen sinde bliver færdig!).

Kommentarer

  1. Før og efter billeder er gode til at huske en på, hvor meget man trods alt har nået :-). Jeg synes nu også, at du er noget af en flittig-lise. Altid i gang med et godt projekt :-).

    Jeg har også for nylig været på besøg hos Marianne - uden kamera. Til gengæld har jeg masser af billeder på nethinden :-)

    /Birgitte

    SvarSlet
  2. Ja der er nok at se til, når man hele tiden finder på nyt, og det gør vi jo.
    Ærgerligt at batteriet var fladt, så du ikke kunne tage billeder fra Mariannes have, det ville jeg ellers gerne have set.
    Godt I fik jer en hyggelig havesludder, det er altid dejligt.

    SvarSlet
  3. Det var sådan nogle hyggelige timer, Susanne! Og super, når jegnu ikke kan så meget for tiden. 1000 tak for både bytteplanter og gode tips og råd. Og for at batteriet var fladt. Synes ikke haven er særlig præsentabel.

    SvarSlet
  4. Hvor er I heldige at I sådan kan rende sammen derovre på "øen". Kan sagtens forestille mig at I har hygget jer med kaffe og planter. Billederne har vi da bare til gode til en anden gang.

    Ja, du er en flittig sjæl med alle dine projekter, som er sjove at følge med i.

    SvarSlet
  5. Endnu en gang er der gang i projekterne. Jeg kender det godt. Det er det der giver drive, men jeg bliver nu alligevel lidt forpustet over din energi ;-)

    Det lyder som et super hyggeligt blogtræf :-)

    SvarSlet
  6. Det var synd, det kunne nu være hyggeligt at se Marianne's have fra et andet kamera! Men dejligt at udveksle planter, planer og alt det andet man udveksler i selskab med Marianne!
    Spændende Mexico projekt!

    SvarSlet
  7. Hej Susanne.Det lyder til at i havde en rigtig dejlig tid sammen.Og sikke en skøn Jakobsstige du fik med hjem.Dejligt at besøge bloggere,eller at mødes med dem rundt omkring i landet.Har selv lige været i Århus,og mødtes med Høneballehaven-Frk Annemone og Hanne i Tilst.Fik både købt en masse planter i Botanisk have,og fik også planter og frø med hjem fra bloggerne.Så nu er jeg igang med de stor bede med rhodoer og min opstammede parykbusk.Hårdt arbejde,men det skal nok blive flot.Knus Jette

    SvarSlet
  8. Hej Susanne. Det lyder som en rigtig god dag. Kaffen lyder også helt fantastisk! Jeg glæder mig til at se dit projekt, når du viser før og efter billeder!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Foråret er skudt igang

Hvilken vidunderlig dag med solskin. Vi kan ikke prale med høje temperaturer, men med den rigtige påklædning, så var det en fantastisk dag i haven. Ikke mindre end 2,5 time blev det til og så havde jeg alligevel ikke lyst til at fortrække ind igen. Men jeg var ikke alene i haven. En solsort, som har en fantastisk tillid og tør komme ret tæt på. Indimellem får vi også en lille snak. Og jeg kan komme så tæt på den som én meter uden at den flyver væk. Herligt med en ny ven, som også er i haven, når jeg er :-) Mon ikke dette er en våriris. Den står helt alene og er den eneste i hele haven. Skøn lille sag, som er én af de første til at springe ud - end ikke krokus er sprunget ud, men det varer ikke længe, før end de første gule krokus er der.