Gå videre til hovedindholdet

2 x rudbekia

Da vi sidste år var til åben have hos Hanne fra bloggen "Hanne i haven", var hun så sød at dele ud af lidt af hendes mange planter. Jeg fik en sibirisk portulak, som jeg vist har sat for solrigt, så den er ikke nær så frodig, som Hannes var. Nå, det var nu slet ikke den jeg ville fortælle om, men istedet denne solhat, som jeg også var heldig at få med hjem.

Den er jeg utrolig glad for og synes den er noget så sød med de runde kronblade. Det er en Rudbekia Triloba.



Og den tror jeg så, at jeg har fået sat for tørt under en uægte jasmin. Ihvertfald er dens størrelse ikke nærheden af moderplantens størrelse. Jeg overvejer derfor, om den ikke burde flyttes til et bedre sted. Det er da synd, at den ikke får mulighed for at vise sin skønhed fuldt ud.


























I forhaven har jeg endnu en solhat/rudbekia - én af de almindelige. Planten er købt sidste år hos et ægtepar med åben  have i nærheden af Viborg. Derfor er den uden navn. Den blomstrer rigtig fint, så er sikker på, at den bliver rigtig fin og noget større til næste år

Kommentarer

  1. Hvor er de fine Susanne - og solskin i september varmer helt ind i hjertet ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  2. Det kan være du i virkeligheden skulle bytte pladsen ud under den uægte jasmin, og sætte portulakken der istedet for?
    Jeg har fået den af Lisbeth fra Høneballehaven, og er også glade for den lille portulak.

    SvarSlet
  3. Hvor er det sjovt at se noget af mit 'afkom' i en anden have, og den ser glad og sund ud. Men du har ret, de får kun deres fantastiske størrelse, hvis de får godt med sol. Jeg bruger dem også nogle gange på mere skyggede steder også, hvor de skal være lidt mindre.
    Husk også at den er god til at selvså, så du enten gemmer eller lader den drysse frøene.
    Dejlige solskinsfarver på en gråvejrsdag :-)

    SvarSlet
  4. Jeg blev også vild med den efter besøget hos Hanne - jeg købte en sidst på sæsonen men den overlevede ikke vinteren.
    Jeg vil prøve igen men så med en forårs-plantning, så den kan nå at få godt fat i løbet af sommeren.

    SvarSlet
  5. Hej Susanne.Den er da dejlig den Rudbekia.Den lyser dejligt op,Den ville måske være god i mit hvid/gule bed.Men nu er jeg lige blevet færdig med det store bed.Det var hårdt og beskidt arbejde.Men jeg synes det er blevet rigtigt godt.God weekend til dig Jette

    SvarSlet
  6. Hej Susanne. Den er godt nok meget smuk og en rigtig flot gul farve. Jeg kan godt forstå, at du værner om den.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Rød havesyre

Hurra - Jeg opdagede igår, at planterne i haven begynder at røre på sig. Èn af de første jeg har fået øje på er rød havesyre, som står med små flotte blade. Havesyren står i staudebedet og har fået lov til at smide frø og nu kan jeg se, at den kommer flere steder i bedet, dog uden at den kommer over det hele som "ukrudt". I litteraturen skrives der, at det er en god idé, at fjerne blomsterne inden den sætter frø, idet planten kan være svær at fjerne fordi den har en dybtgående rod. Men indtil videre har jeg ikke haft problemer med, at den spreder sig for meget. Havesyre findes også i en grøn variant med saftige, græsgrønne blade, men jeg er nu glad for den røde, som giver lidt mere kolorit på bedet. Planten kommer med blomstrerstilke med mange skiveformede rust-/gul-farvede blomster fra midsommer, men umiddelbart er det for mig at se ikke blomsterne, der er det attraktive...