Gå videre til hovedindholdet

Ærtesten til haven

Jeg har fået et læs ærtesten størrelse 4-8 mm. En del af ærtestene blev læsset af på stierne bag i haven, som trængte gevaldigt til en opfriskning. Og specielt efter at hækken var blevet fjernet så det mildest talt ikke specielt godt ud længere.

Her er en et lille smugkig på en del af sti-systemet - en lille smutvej, som forbinder stien med terrassen.

På billedet inden ses tydeligt, at stien trængte til en opdatering. De små planter i bunden er martsvioler, som er blevet fjernet sammen med en del jord for at få plads til stenene. Det stedsegrønne i venstre side er blevet studset gevaldigt.



Pludselig ser området meget større ud, trædestenene kommer meget tydeligere frem og det har givet meget mere luft. Det pyntede godt :-)

Stubben i højre side er fra et fyrretræ, som vi fældede for en del år siden. Mon ikke den kan blive brugt til et og andet kreativt i stedet for at stå der midt i det hele. Jeg må i tænkeboks.

Nå, jeg må videre med projektet i det gode vejr på denne dejlige, men også sidste feriedag.

Kommentarer

  1. Ja skønt vejr i dag, og hvor bliver det pænt, det ser fint ud med trædestenene. Jeg foreslår en clematis op af træstammen, hvis den er høj nok til det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har været skønt vejr og både puls og kropstemperaturen steg adskillige grader under arbejdet. Men det er jo gratis motion - og så er det tilmed rigtigt sjovt :-)

      Jeg elsker også klematis og dem kan man aldrig få for mange af. Og det kan sagtens være en god idé til stammen. Tak for forslaget :-)

      Slet
  2. Hvor kommer det til at se godt ud.
    Ha` en dejlig dag.

    Her skinner solen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Solen har også skinnet her næsten hele dagen - det har været så skønt :-)

      Slet
  3. Hej Susanne.Ja! det pyntede da gevaldigt.Kan også godt lide sten i alle str.
    Nyd den sidste feriedag.Knus Jette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det pyntede helt enormt - skønt at få sådanne hængepartier klaret :-)

      Og sidste feriedag er blevet nydt i haven i det gode sommervejr :)

      Slet
  4. Hold da helt op hvor det pynter. Det virker meget større og roligt for øjnene, fortsat god arbejdslyst ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det pyntede rigtig meget og er helt enig i, at det gjorde godt for øjene :-)

      Slet
  5. Helt enig! Det ser mye større ut - og ble jo veldig flott! Nesten et japansk preg! Hva med klatrehortensia i stedetfor klematis? Det vil nok være lekkert oppover trestammen :-)
    Ha en fortsatt fin kveld
    Stein

    SvarSlet
    Svar
    1. Du ser helt rigtigt - de tidligere ejere havde en japansk inspireret have med et par store bassiner. De havde dog nedlagt en del af haven idet de var blevet selvstændige, så ... Men lidt japansk inspiration er der fortsat.

      Jeg elsker også klatrehortensiaer - tak for endnu et godt forslag :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Foråret er skudt igang

Hvilken vidunderlig dag med solskin. Vi kan ikke prale med høje temperaturer, men med den rigtige påklædning, så var det en fantastisk dag i haven. Ikke mindre end 2,5 time blev det til og så havde jeg alligevel ikke lyst til at fortrække ind igen. Men jeg var ikke alene i haven. En solsort, som har en fantastisk tillid og tør komme ret tæt på. Indimellem får vi også en lille snak. Og jeg kan komme så tæt på den som én meter uden at den flyver væk. Herligt med en ny ven, som også er i haven, når jeg er :-) Mon ikke dette er en våriris. Den står helt alene og er den eneste i hele haven. Skøn lille sag, som er én af de første til at springe ud - end ikke krokus er sprunget ud, men det varer ikke længe, før end de første gule krokus er der.