Gå videre til hovedindholdet

Farvelade-bed

Bedet som jeg startede på i foråret med mørke, lyserøde og hvide planter har sine højdepunkter, hvis man vel at mærke er i stand til at fokusere på bestemte udsnit af bedet.

Eksempelvis så synes jeg, at dahliaen 'Lucky Number' og ærteblomsterne her matcher fint.


Og de røde ærteblomster sammen med den røde dahlia står også smukt sammen.

Ærteblomsterne fik jeg fra min mor, som havde sået blandende farver i en potte. De små planter var kun lige kommet op i potten, da jeg plantede dem ud i bedet og jeg tænkte, at det nok gik an. Men jeg skal da love for, at det er blandede farver; rød, pink, lyserød, lilla og blå.



Den røde dahlia var den fejlpakkede, som jeg har skrevet om tidligere. Ja, faktisk var der to ud af de tre knolde i denne røde farve. Og når det så er sagt, så er denne røde dahlia utrolig smuk. Og jeg får en utrolig lyst til at lave et nyt bed i røde farver (note til mig selv; projekt urtehave skal færdiggøres før andet påbegyndes!)

Men nu den røde ikke helt passer ind i bedets øvrige farver, så klipper jeg masser af blomster fra den - fylder egne og andres vaser og har med på arbejde. Det virker som om, at jo flere jeg klipper jo flere smukke blomster kvitterer den med. Men "pyt", så har jeg endnu flere at fylde i alle de forskellige vaser.


Men ærteblomsterne og dahliaerne og andre "fejlfarvede" gør, at bedet som helhed ligner én stor farvelade. Bedet skal helt sikkert planlægges bedre til næste år, så det bliver bedre farveafstemt.

Kommentarer

  1. Hvor ser det skønt ud i dit nye bed, selvom du ikke syntes du lige har ramt det du drømte om. Men tænk hvis alt lykkedes i første hug, hvad skulle vi så få den mørke vinter til at gå med ;o)

    SvarSlet
  2. hej Susanne.Ja! som Heidi skriver så er det ikke alt der lykkes første gang.
    Men så er der heldigvis hele efteråret til at flytte lidt rundt
    på blomsterne.Jeg har lige brugt aftenen på at planlægge hvad
    jeg skal have flyttet om på og på mit nye bed.
    Godnat herfra Jette

    SvarSlet
  3. Det ser da rigtig godt ud, her i sensommeren behøver det ikke være så afstemt, synes jeg. Og det er jo rigtigt, at jo flere dahliaer du plukker, jo flere kommer der. Så kan du glæde andre med buketter.

    SvarSlet
  4. Mexicansk farveorgie gør altid glad - og sensommeren skal byde på lidt spral ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...