Gå videre til hovedindholdet

Nu sker der noget

Jeg var lang tid om at få de lidt mere varmekrævende urter flyttet ud eller sået. Varmen var ligesom lidt lang til om at komme til landet, så jeg turde ikke tage risikoen. Men når nu jeg ser mig om i Bloglandia og på forskellige grupper på FB, så kunne jeg sagtens have været tidligere ud. Det skriver jeg mig bag øret til næste år.

En af de urter, som ventede lang tid som plante indenfor var squashen. Og da den så endelig blev plantet ud, så tog den rigtig lang tid om at komme rigtig i gang. Men nu ser det ud til, at de første squash er på vej - mums jeg glæder mig til at sætte tænderne i en hjemmedyrket sprød squash.




Ærter og bønner fik jeg også sået temmelig sent. Specielt ærterne er der godt gang i og det varer ikke mange dage førend vi kan høste de første.

Lige inden vi tog på ferie såede jeg en omgang nye ærter. Det burde kunne lade sig gøre at nå endnu en høst omend den bliver lidt mindre.

Også i drivhuset var jeg sen om at få flyttet planter ud. Tomatplanterne gror fint og der er afsat en del tomater. Men der vil gå et stykke tid inden der er modne tomater at plukke. Men jeg tror på, at vi når det.


Jeg såede chili i februar og også de var slow-startere. Jeg var helt i tvivl om, om jeg ville nå at få chili inden efterårets komme. Men der skete nærmest mirakler mens vi var på ferie. For de små blomster, var blevet til chili. Og de første er allerede ved at være klar til at blive høstet.

På billedet er det Explosive Ember, som står med de flotte lilla chili. Og der er mange flere på vej, på trods af at jeg ikke fjernede de første 5-6 blomster, som det anbefales for at fremme frugtsætningen. Foreløbig har jeg gode erfaringer med ikke at knibe blomsterne, så ...

Kommentarer

  1. Godaften Susanne.Kan da godt se at du har været sent ude med dine køkkenurter.Har spist masser af ærter i 3 uger,og høstet over 30 tomater.For ikke at snakke om agurkerne.Men det skal nok komme alt sammen-bare lidt senere.knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, jeg var meget forsigtig og novice, men så har jeg lært det og håber, at jeg er tidligere ude til næste år.
      Det lyder godt nok dejligt med ærter og tomater hos dig. Agurker har jeg droppet i år - jeg har spindemider i drivhuset, så når altid kun at få 3-5 stk - og så bliver agurkerne altså lidt for dyre!
      Tak for de trøstende ord - håber også, at jeg når at få udbytte af det hele :)

      Slet
  2. Jeg går altså også og venter på mine squash, de blomstrer lystigt men det er jo ikke nok ;o), ærter og tomater har vi nydt et stykke tid endnu, du skal nok nå det lige pludselig går det stærkt ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er det ikke kun mig. Men vejret har jo også drillet en del.
      Ja, jeg håber at det er indenfor kort tid at jeg kan begynde at høste ærter :-)

      Slet
  3. Vi har også været sent ude i år... men tog i forgårs vores 4 første 8-ball squash ;-D De var godt nok lækre...

    Tomaterne... der går et stykke tid endnu, sammen med hestebønnerne. Det er nok dem, jeg er mest spændt på.

    Har du lyst, kan du kigge et smut forbi min blog "Livets gang"
    http://livets-gang-i-kolonihaven.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Har lige været forbi din blog og jeg kan da se, at du allerede har høstet meget. Og de der 8-bll squash ser rigtig lækre ud :-)

      Hestebønnerne tror jeg duerne tog de fleste frø af, men jeg har lige høstet fra de fire planter der var tilbage og de få bønner smagte skønt :-) Vi må vente på tomaterne med tålmod. Men jeg kan se, at du så til gengæld har mange agurker, mums.d

      Slet
  4. Jeg var ligesom dig sent ude, med planterne i drivhuset :-(
    Agurker har vi høstet en del af, men nu ser det ud til at de har fået en eller anden sygdom.. :-((
    Tomater er der en del af - men endnu ingen røde.. og med det vejr her går det langsomt..

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg giver vejret skylden - eller også var jeg en 'tøsedreng'. Men vi må krydse fingre for, at tomaterner bliver røde og en uge med solskin ville hjælpe gevaldigt.

      Det lyder træls med agurkerne. Krydser fingre for, at du ikke har fået spindemider i drivhuset, for de er bare trælse. Agurker har jeg droppet i år, netop på grund af spindemiderne - øv, øv, for det er rigtig skønt at kunne gnaske i en helt varm nyhøstet gulerod.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...