Gå videre til hovedindholdet

Frodighed i urtehaven

Det gror rigtig godt i urtehaven og vi nyder at høste direkte fra egne bede. I dag var det kartofler og nu er én stamme nok til at mætte tre munde. Derudover persille til at strø over kartoflerne. Jeg har sået den bredbladede selv og kruspersillen er sat fra købte småplanter. Begge dele står tæt, grønt og frodigt.


Jeg har forsøgt at kante højbedene med forskellige blomster, men ikke alt er lykkedes lige godt. Kartoflerne fyldte for meget, så harlekin tagetesene er blevet meget ranglede. Rævehalen er sået for sent og er nu kun ca. 5 cm høj.

Disse tagetes er dog blevet en succes. Det er tagetes, som jeg har sået inde og de små planter blev plantet ud omkring første juni. Det giver en ganske fin og farverig kant.


Dette bed er til bønner, ærter, squash og agurk. Apropos agurker så har jeg opgivet at dyrke agurker i drivhuset. Jeg får spindemider i dem hvert eneste år og når at få 3-4 agurker. Og hvis jeg skal til at have nyttedyr i drivhuset, så synes jeg at det bliver nogle meget dyre agurker.

Derfor købte jeg forleden en stor drivhus-agurkeplante, som jeg har plantet ud i højbedet. Nu håber jeg, at jeg får bedre held med den der end inde i drivhuset. Og med heldet må der også gerne komme lidt varmere vejr. Men der er allerede små agurker på planten, så .... krydser fingre.



I dette stykke jord bag drivhuset fjernede mine søde forældre de planter, som havde groet der tidligere. Det drejede sig om vilde hindbær, bjerknopurt, akelejer og høstanemoner. Både høstanemoner og hindbær er jeg meget spændt på, om jeg sådan lige får has på. De er i hvert fald begge ivrige med rodskud ud i det blå bed lige ved siden af.  

Planen er at der skal laves krydderurtebede i stykket. Og når de er lavet, så skal jeg til at lægge fiberdug og fylde småsten på i gangene. Jeg er noget i tvivl om, hvor store/små sten jeg skal bestille. Ærtestenene vi har i indkørslen synes jeg er for store på de 40 cm gange. Stenmel er for småt og hænger fast i fodtøj, så det slider trægulvene indenfor for meget. Derimellem findes flere forskellige slags, så ...

Kommentarer

  1. Der er da en skøn frodighed i din køkkenhave. Persille er en langsom sag, når man sår den. Den er faktisk bedst som selvsået ;-)
    I år har jeg sået inde i potter og sat dem i krukker ude. Der er de blevet rigtig flotte som dine. Jeg har iøvrigt også tit brugt dem som kantplante i køkkenhaven ligesom tagetes. Appelsin/citron tagetes er også rigtig god som kantplante.

    Du kunne også bruge barkflis eller teglsten i din nye krydderurtehave.

    SvarSlet
    Svar
    1. God idé med persille som kantplante - så kan det jo blive til en del persille. Men du har ret i, at den er en langsom starter. Derfor såede jeg den heller ikke direkte i højbedene.

      Det er også to gode materialer til belægning. Jeg hælder dog til småsten, idet jeg har en lille formodning om, at dræbersneglene ikke kan lide at vandre over stenene.

      Slet
  2. Hyggeligt med et køkkenhaveindlæg. I år har vi for en gangs skyld held med agurker i drivhuset. Jeg bliver ganske nostalgisk, når jeg ser dine tagetes. Dem såede min mor hvert eneste år. Selv gør jeg ikke så meget i sommerblomster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder dejligt, at I har held med agurkerne - de smager så godt direkte plukket og varm fra drivhuset.

      Jeg husker også, at min farmor satte tagetes og det samme mener jeg, at min mor gjorde. Så det er nostalgiske blomster, som har fået en renescanse :-)

      Slet
  3. Det ser rigtig godt ud i din køkkenhave.
    Vi har slet ikke fået persille sået i år. Heller ikke noget i drivhuset.
    Erhardt kan jo ikke lave noget, g det er altid ham der passer drivhuset.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
  4. Lækre persilleplanter!!! Jeg har jo, som før nævnt, ikke køkkenhave og har defor købe-persille i potter. Det bliver altså ikke så lækkert som det du har....
    Glæder mig til at se dit urtebed!Og hvilken belægning du ender op med. Jeg synes det er god logik med perlegrus der irriterer snegle"fødder". Har læst herinde at sneglene ikke kan lide hvidløg, så måske skal det bruges som kantplante. ;O)

    SvarSlet
  5. Hej Susanne. Det ser bare godt ud i køkkenhaven. Din persille fik jeg helt lyst til at amage, hvor ser den sund og grøn ud! Der sker godt nok meget i din have, det er spændende at følge med i alle de ting og projekter du har gang i.

    SvarSlet
  6. Flot persille. Jeg har slet ingen, men det må blive næste år, for synes nu jeg har så rigeligt gang i alt mulig andet for tiden :o)
    Næste år er der heller ikke så mange store projekter, som tager min tid, så får jeg bedre tid til at koncentrere mig om planterne. Ikke at det har irriteret mig i år med alle de projekter, altså :o)

    Jeg er jo ved at færdiggøre min køkkenhaveafdeling - og jeg bruger granitskærver (str. 11/16) - går og venter på det sidste ton skal blive leveret - og jeg har ikke set en eneste dræbersnegl på skærverne. Har forøvrigt hørt fra en anden, der har skærver mellem sine højbede, at hun slipper for sneglene...
    Hun har forøvrigt også droppet sin kompost, da den er et himmerige for dræbersneglene...det opdagede jeg jo også sidste år; at der hvor jeg havde haft haveaffald liggende....kunne jeg fjerne 800-1000 snegleæg...så jeg vil slet ikke have kompost alligevel. Det giver mig så et ekstra højbed, da de fire pallerammer så blev "ledige" så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget :o)

    SvarSlet
  7. Dejligt med køkkenhave og de lækre ting, man kan hente der. Endelig synes der at være kommet lidt gang i mine stangbønner og squash efter "varmen"i sidste uge. Kartofler og rodfrugter trives dog fint, fint med kulden og vandet. Jeg tror da, jeg skal have kigget til mine kartofler :)

    Jeg har aldrig haft problemer med mine agurker i drivhus; tværtimod vokser de som besat og giver masser af udbytte. Sjovt så forskellige udfordringer vi har i haverne. Pøj pøj med din udendørs agurk.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede.
Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor.

Men I får lige opskriften her "på dansk".

Jeg har brugt følgende ting;
spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i5 konservesdåser med bund og top skåret afrund folie tærteformen-gangs karkludhåndklæderør, som er lidt længere end spandens højdepottejordplante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet.

For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at vandet aldrig kan stå højere end hu…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…