Gå videre til hovedindholdet

Chili og druer

En dejlig lang dag i haven - hele 10 timer blev det til uden regn, men en del blæst. Så have-sweateren var af og på mange gange i løbet af dagen.

Jeg fik arbejdet en del med urtehaven. Men hen mod aften, så gad jeg ikke mere urtehave og i stedet gik jeg i gang med at ompotte mine chili.

Det er fjerde gang chilierne ompottes og igen var rødderne nået flot ud til kanten af urtepotterne. Jeg har ikke 8 store krukker, så i stedet har jeg omplantet dem i 8 ens sorte spande.


Spandende har jeg fået ganske gratis i et supermarked med en blomsterafdeling. Jeg har boret hul i bunden af dem alle sammen med et stort bor, så de fungerer som en stor urtepotte.

Potterne med chiliplanterne flankerer nu den ene langside i drivhuset. Jeg har sat dem på sko-bakker med kant og i bunden har jeg lagt de billige "Alt-mulig-klude". En løsning som jeg er ganske tilfreds med til få penge.


Nu vi er i drivhuset. Der er rigtig mange druer på vinen og druerne er efterhånden ret store. Vinplanten er plantet i hjørnet af drivhuset og jeg vander den aldrig, så den trækker vand udefra. Så måske planten har haft godt af, at høstanemonerne er fjernet bag drivhuset, så druerne kan være ene om vandet.


Eller også er det bare et godt drue-år.

Kommentarer

  1. Hej Susanne

    Dejlige billeder.... og hvor jeg dog ville ønske at der var plads til et drivhus hos mig :0))

    Også tak for tips med gode og billige løsninger til underskåle - det virker lidt nemmere end at have en underskål til hver potte.

    Mvh.
    Lonni

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er skønt med et drivhus. Mit er småt, men bedre end ingenting. Jeg skal have fundet ud af at udnytte huset til forkultivering af planter - jeg har hidtil brugt stuen, men der er knapt med lys.

      Skobakkerne er geniale idet de har kant og man kan vande flere planter på én gang. Men kanterne er ikke højere end at der kun kan være det vand, som planterne kan drikke. Og kludene i bunden holder på lidt vand, så der er mere vand over længere tid. Skobakker og klude er helt sikkert kommet for at blive i "mit haveliv" :-)

      Slet
  2. Smart arrangement med chillierne. Gode tips er altid velset :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan godt lide at de er ens og så er de tilmed nemme at vande - tre gange vand og alle potter er vandet :-)

      Slet
  3. Sikke du kommer afsted i haven her i ferie . . . . .er meget misundelig, der er 2 uger endnu til jeg går fra til ferie.
    Super skønt med de gratis spande - de er jo top anvendelige.
    Lækker Vindrueplante, sådan en giver altid en god stemming i ewt drivhus synes jeg.
    Forsat det gode arbejde og nyd din ferie :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, spandene er praktiske og kan jo anvendes til mange forskellige planter. Sidste år forspirrede jeg dahlia i dem. Og når de så er gratis, så er det jo en ekstra glæde at anvende dem :-)

      Vinen er helt sikker produktiv og dekorativ i drivhuset.

      Tusind tak - jeg nyder den allerede rigtig meget :-) Måske får du så det gode vejr, når der endnu er to uger til din ferie - "alt godt til den som venter" :-)

      Slet
  4. Hej Susanne.Flotte druer i dit drivhus.Hvilken sort er det?
    Har også selv druer,der trives rigtigt godt og
    som også er plantet i et hjørne.Smart ide med de
    spande til dine chilli.Du kan se lidt fra mit
    drivhus i mit nye indlæg.
    Rigtig god arbejdsferie.Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Vinen er meget produktiv og det er blå druer. Men jeg aner desværre ikke hvilken sort det er, for vinen stod i drivhuset, da vi flyttede ind.

      Ja, de sorte spande er meget praktiske. Mon ikke det er muligt at få dem i alle blomsterafdelinger - tænker de får en nye spande hver gang de får nye afskårne blomster hjem.

      Slet
  5. Smart med skobakker. Jeg vrider min hjerne for at finde på noget at stille under potterne. (zink bakker er dyre i de mængder jeg skal bruge) Det behøver jeg så ikke at gøre mere ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønt at jeg kunne hjælpe med en løsning. Og skobakkerne er tilmed en billig løsning. Ud over at zink er dyrt, så ville jeg aldrig sætte planter på dem, som senere skal spises. Sidder så lige og tænker på, om der er "gift" i plastikken. Det krydser jeg fingre for, at der ikke er.

      Slet
  6. Ideen med skobakker, er da også genial og pænt ser det ud. Hvor køber man dem?
    Blomsterspandene bruger jeg også og borer 4 huller i bunden. I år er de også brugt til lægge kartofler i.
    En god ide jeg snuppede fra Ole's Have. Nemt .... og de sorte spande, er ikke så synlige i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er diskret både med skobakker og de sorte spande. Jeg kan huske, at jeg har købt nogle af dem Netto, men tror også, at de har dem til billige penge i Rema 1000 i øjeblikket. God jagt på dem :-)

      Slet
  7. God arbejds-ferie til dig ;0)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Fugle-mad

Grønne net fra mejsekugler er ikke den foretrukne måde, at servere maden til havens fugle på. Men jeg måtte erkende, at hvis jeg ville have et fugleliv i min baghave ved spisestuevinduet, så måtte jeg overgive mig og hænge nogle af de grønne net med mejsekugler op i grenene. Jeg lovede mig selv, at jeg ville samle nettene ind - for jeg hader at samle naboernes grønne net op i min have. For at undgå de grønne net, gik jeg stærkt inspireret af Havefolket , i gang med selv at lave noget fuglemad. Det blev en blanding af vildtfuglefrø, solsikkekerne og havregryn blandet i palmin.   Ophænget har jeg lavet ved at binde en knude med et stykke snor om en tændstik, som jeg har knækket svovlet af. Tændstikken er lagt på tværs nederst i en engangs-plastikkrus og derefter har jeg hældt den lune frøblanding i kruset. Nemt, ubesværet og med et minimum af "fedteri" fik jeg fyldt krusene og de er tilmed nemme at hænge op efterfølgende. Jeg lavede at to pakker palmin og en hel...

Dekorationer for ingen penge

Som lovet tidligere i dag, så kommer her en lille opdate på, hvad krea-ånden havde med sig. Hovedmålet var at få lavet kalenderdekorationen, så det var den jeg gav mig i kast med. Jeg havde købt små kugler (dem som man normalt hænger op på en gren) til formålet og et kalenderlys. Alt det andet er materialer, som jeg havde i hus. Den bløde ene er fra mine forældres have. Valnødderne er gemt fra sidste år og fra min brors have. Og så manglede jeg ligesom lidt mere hvidt, så jeg fandt sukkerknaldene frem. De er pakket enkeltvis ind i husholdningsfilm og derefter sat sammen tre og tre. Da jeg lavede sukkerknaldene, kom jeg til at tænke på, at for ca. 25 år siden sad jeg og mange andre og svøbte forskellige bønner, ris og andre tørrede madvarer i film og bandt de små poser på flamingo-kranse. Nu jeg havde tingene fremme, så kunne jeg lige så godt lave endnu en juledekoration - og tænk hvis krea-ånden ikke kom igen ... I brændekurven fandt jeg en god og stabil kævle, som fik e...

Det skrider godt frem

Meget af dagen i dag er brugt i haven. Hvor har det været skønt. Termometret viste ikke så forfærdelig mange grader, men i læ og i sol, så kunne gravearbejde sagtens få sveden frem på panden. Jeg har sat et mål for mig selv om, at urtehaven skal været gravet og jeg skal have startet på at bygge højebede, når påsken er ovre. I dag kom jeg et godt stykke videre med gravearbejdet. Endnu to bede er gravet efter højbedsmetoden, så jeg er godt på vej til målet. Det er altid svært at forestille sig, hvordan det hele vil komme til at se ud - jeg har altid et billede i hovedet, men er også altid i tvivl om, om det bliver som jeg visualiserer det. Det svære i området, hvor urtehaven skal være, er at det er et "skævt stykke". Det bliver smallere mod stakittet og jeg har været mange tanker igennem om, hvordan jeg skulle "greje" den udfordring. Jeg har valgt at urtebedene bliver 10 cm smallere mod stakittet og at gangene mellem bedene har samme bredde hele vejen. Jeg...