Gå videre til hovedindholdet

Uægte jasmin

Jeg har et par store buske i haven, som står så flotte lige nu. Den ene er dronningebusken, som jeg viste forleden dag. Og den anden er den uægte jasmin, som er helt hvid af blomster lige nu.


På den ene side danner den overstander til det gule bed. De hvide blomsters gule midte passer rigtigt fint til de gule dagliljer og den prikbladede fredløs, som er på nippet til at springe ud.


Den uægte jasmin står ved carporten og danner overstander til de grimme skraldespande, som jo skal stå et eller andet sted. Men det er lige ved, at man helt kan glemme at se dem, når der er så smukt et skue over, som tager alt opmærksomhed.


Og man nøjes ikke kun med at blive budt velkomment af det smukke skue. Der hører også en ganske vidunderlig duft med - gid man kunne sende duft gennem skærmen, så I kunne dufte.

I dag til morgen klippede jeg en lille buket, som jeg tog med på arbejde. Den står i en skøn gammel hvid keramikkande. Jeg gætter på, at den har været brugt i tidligere tider på hospitalet til vand til patienterne. Buketten byder patienterne velkommen til Ergoterapien både visuelt og duftmæssigt. Det kan da kun gøre patienterne i godt humør.

Kommentarer

  1. Skøn - kan næsten dufte den ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis man har duftet den tidligere, så er det ikke svært at genkalde sig duften :-)

      Slet
  2. Åhhh, den er så dejlig. Og den dukker ikke lige pludselig op her i haven. Jeg er helt hundrede - jeg har ikke sådan en. Men jeg er i tænkeboksen, for det må vel være muligt at finde en plads til den :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er altid plads til en plante mere! Jeg tror helt sikkert også, at du kan finde en plads i din have - god 'jagt' :-)

      Slet
  3. Hej Susanne.hvilken skøn busk.Har selv en lige udenfor døren.men min er ikke sprunget så meget ud endnu.Glæder mig til duften når det sker.Knus jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæd dig - duften er helt fantastisk :-)

      Slet
  4. Det er er næsten så jeg kan dufte den nu :-)
    Den er meget smuk, og jeg har en lille aflægger fra en, som jeg skal have placeret. Som du skrive bliver den ret stor, så det sksl lige tænkes ordentligt igennem :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det skal tænkes godt igennem hvis man ikke ønsker at skulle beskære konstant. Håber du finder en god plads til din smukke busk :-)

      Slet
  5. Jeg kan godt dufte den, - har nemlig selv en buket stående i stuen lige nu

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhm, det må dufte dejligt hos dig :-)

      Slet
  6. Hvor er den storslået og flot - kan levende forestille mig hvor skønt der dufter i dens område i øjeblikket - ikke tosset at være renovationsarbejder på Jeres matrikel, med sådan en velkomst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi nøjes med selv at nyde den, når vi skal køre skraldespandende til offentlig vej. Men i øjeblikket er det helt ok at gå ud med skraldeposen ;-)

      Slet
  7. Hold da fast hvor er den stor og flot, dejligt at den også kan nydes af andre.
    klippede min ned for en del år siden og det er aldrig rigtig blevet godt igen den laver bare nogle mega lange grene uden ret mange blomstre på , så det er slet ikke sådan et syn som hos dig.

    Hilsen Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor ærgerligt, at den ikke rigtig er kommet sig. Synes ellers at buske er rigtig gode til at skyde på ny. Jeg håber for dig, at den tager revanche igen, så du kan få den skønne buske tilbage.

      Slet
  8. Syntes også at jeg kan dufte den gennem skærmen.
    Min jasmin fik også en hård tur sidste år, så den er heller ikke lige så flot som din.

    SvarSlet
    Svar
    1. Min fik også en ordentlig én med saksen sidste år, men blev ikke klippet ned, men kun beskåret. Håber at din med tiden bliver lige så flot :-)

      Slet
  9. Hvor er din jasmin smuk. Man kan næsten mærke duften.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
  10. uha... en plante som jeg burde overveje..

    SvarSlet
    Svar
    1. Den kan jeg kun anbefale og du vil blive rigtig glad for den.

      Slet
  11. Umh kan næsten dufte Jasminen.
    Kh. Margrethe,

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er også så skøn, så det kan jeg godt forstå :-)

      Slet
  12. Hej,
    Har selv en gulbroget jasmin som også er i blomst. Den dufter også helt fantastisk. Sådan en kan man godt ønske sig flere steder i haven. Måske jeg også skulle have en buket med på mit arbejde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gulbroget - det lyder spændende.
      Vi har alle gået og nydt buketten på arbejde, så det kan jeg kun opfordre til at du tager med :-)

      Slet
  13. Hvorfor hedder den uægte Jasmin, når den ægte, så vidt jeg ved, ikke dufter?
    Jeg elsker den skønne busk og dens duft! Endnu en af de dufte, der sender mig til min barndoms have og sommer. Desværre er min havefor lille til buske - så jeg må dufte den i andres haver.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt spørgsmål, som jeg også kan undre mig over.
      Det er skønne minder at have. Men ærgerligt at din have ikke er stor nok. Håber der er mange haver i nærheden, med den skønne duft :-)

      Slet
  14. Hold op hvor er den flot. Sikke et syn. Har en lille lille busk, som ikke er sprunget ud endnu, men jeg glæder mig. Sikken service at tage en buket med, så patienterne kan nyde den.

    God weekend og mange hilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt forstå, at du glæder dig til :-)
      Ja, det har været dejligt med en lille buket og det er ikke sidste gang, at jeg tager med. Dels har patienterne nydt den, men jeg har også for jeg havde jo en lille del af min have stående på mit arbejde :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad