Gå videre til hovedindholdet

Pæonen

Pæonen med myrer, som jeg viste i sidste uge er nu sprunget ud. Og det er helt bevidst, at jeg skiver pæon i ental i overskriften, for der er foreløbig kun denne ene. Der er dog et par knopper mere på samme plante. Det er første gang, at den blomstrer, så jeg har været spændt på at se, hvordan den så ud.

Pæonen er navnløs, idet den er købt i Netto for et par år siden - inden jeg syntes, at det var spændende at  kalde mine planter ved navn. Men den er nu smuk alligevel.












I basinbedet (= skvalderkålsbedet), som skal nedlægges, står der endnu en pæon med et par knopper. Jeg tror, at det er den smukke silkepæonen Festiva Maxima. Den blomsterede faktisk rigtig fint sidste år, men den kan vist ikke lide at være omgive af den invasive skvalderkål.

Jeg havde planer om at grave den op sidste år, men det fik jeg aldrig gjort alvor af. Jeg aner ikke, hvornår det er bedst at flytte den, men jeg tror, at jeg tager chancen og befrier den efter afblomstring. Så kan den komme i karantæne i plantebørnehaven sommeren over, så jeg er sikker på, at jeg ikke får ét eneste lille stykke skvalderkål med til et andet bed.

Kommentarer

  1. Uha ja - godt med karantæne, de slemme skvadderkål skulle nødigt flytte med

    SvarSlet
    Svar
    1. Skvalderkål kan gøre kål på alt, så de skulle nødigt flytte med

      Slet
  2. Hej Susanne.Ja! pæoner er så skønne så man vil gøre alt for at redde dem.
    alle mine er sprunget ud,men ligger næsten ned pga.alt det
    vand de har fået-trods plantestøtter.
    rigtig god weekend til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pæonblomsten kan holde rigtig meget vand - alle blomsterbladene har en rigtig stor overflade - så det er svært at få dem til at holde sig oprejst i sådan et regnvejr, som vi har haft. Håber de rejser sig lidt igen, når de bliver tørre.

      Enig; det ville være SÅ ærgerligt, hvis den går til, så der er ikke andet at gøre end sætte en spade under den.

      Slet
  3. Den ligner min pæon, men jeg ved heller ikke, hvad den hedder.

    SvarSlet
  4. Selvom den er ensom, er den smuk alligevel...
    Hilsen Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja thi hi - ensom og navnløs, men smuk. Det lyder som et eventyr :-)

      Slet
  5. Flot farve din pæon har - jeg har ikke nogen tilsvarende - så heller ikke navn fra min side!
    Så kan du jo give den navn efter et eventyr, måske?

    SvarSlet
  6. ........hvor er den smuk Susannne. Pæoner er helt fantastiske og jeg kan jo slet ikke få nok.

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  7. Hej Susanne. Jeg synes også, pæonen er rigtig smuk. Jeg må have pæoner i haven! God idé med plantebørnehave, for at komme af med skvalderkålen. Det er jo ret sejlivet. Jeg synes, du har så mange smarte idéer og du viser mange gode ting fra haven. Det er så spændende.

    SvarSlet
  8. Hvor er din pæon dog smuk.
    Nr. 2 billede med insekten. Godt "fanget".
    Tak for kigget.
    Ha´ en god søndag.

    Her regner det i dag.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...