Gå videre til hovedindholdet

Planter i det mørke bed

Jeg har sådan en lyst til at vise jer nogle af de planter, som jeg har i det bed, som jeg gravede større i går. Planen er, at der skal være planter med mørkt løv eller blomster krydret med lyserødt. De fleste af planterne er byttere, gaver eller arvestykker - det bliver et dejligt minderigt bed.

Den første jeg vil nævne er den purpurfarvede fredløs Lysimachia artopurpurea 'Beaujolais'. Fredløs såede jeg i februar 2011 og jeg synes, at den er utrolig smuk, hvis jeg selv må sige det.



Én anden plante jeg har for første gang er lykkekløveren Oxalis deppei 'Iron Cross'. Ja, firkløveren må selvfølgelig hedde lykkekløver. Det er det mørke i kløverbladene, som jeg faldt for og så er de lyserøde blomster jo krydderiet indtil frosten tager dem.


Lykkekløveren siges at kunne overvintre i zone 8 dvs. ned til 12 frostgrader, så hvis jeg skal være sikker på, at den overvintrer, så skal den vist tages op. Er der nogle som har erfaring med lykkekløver og vinter, så er jeg meget lydhør overfor gode råd.  

Den almindelige alunrod har også fået plads i bedet. Planterne har jeg 'arvet' fra mine forældres have. Igen lyserøde blomster.


I foråret blomstrer lungeurten i bedet. Og jeg kunne snildt tænke mig, at mixe det med et par lyserøde tulipaner og den mørke 'Queen of Night', som jeg har set og beundret så mange steder her i Bloglandia.

Clematisen 'Rouge Cardinal' står med knopper - den glæder jeg mig til at se i blomst i bedet.

I bedet er der tre mørke dahlier, som er godt på vej. De er plantet i bedet uden forspirring, så der går nok en rum tid førend de viser sig. Og just i dag har jeg plantet masser af rosenslynger ud bagerst i bedet. Frøene fik jeg af Marianne fra Den helbredende have. Jeg håber, at de kommer til at fylde godt på rionettet.

Og som kronen på værket, så er der plantet to forskellige solhatte fra Dorthe Solhat, den ene er Echinecea 'Palida'. Og de smukke staudevalmuer Papaver orientalis 'Royal Wedding' fra Lavendelpigen Lene.

Kommentarer

  1. Dejligt med sådan et mindebed.

    Wow - den mørke fredløs er skøn. Den kommer på min ønskeseddel :-)

    SvarSlet
  2. Den fredløs må jeg da også have gaflet. Den er fantastisk smuk. Jeg vidste ikke, at man også kunne få den i så mørk en farve! Så det var nyt.
    Spændende med et mindebed ligefrem. Det er en sød tanke og skønt at tænke på dem, man har fået de forskellige planter af!

    SvarSlet
  3. Ja den er da virkelig smuk den mørke fredløs - den har jeg aldrig set før. Den må jeg også prøve at finde til mit mørke bed !
    Have hilsen
    Anita

    SvarSlet
  4. Smuk Fredløs lige noget at se efter.
    Vil lige rose dine indlæg. Det er sjovt at følge din have og se hvordan det går. Du /i har jo lavet højbed og alt muligt andet. Dejlige billeder i jeres spændende have.

    SvarSlet
  5. ....uhm.....det bliver kræs for haveøjet Susanne. Den fredløs har da en helt ualmindelig lækker farve.

    Når du nu siger mørkt løv så må jeg anbefale vild kørvel "Ravens wing" den er super smuk.....har lige købt den i år ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  6. Den mørke fredløs har jeg også anskaffet mig, den er skøn.
    Lykkekløver eller blodkløver har jeg haft i et par år, men de vil ikke overvintre.

    SvarSlet
  7. Jeg er sikker på, at dit "mindebed" bliver flot. Forhåbentlig viser du flere billeder derfra hen ad vejen :o) Din purpurfarvede fredløs er meget smuk.
    Mange hilsener
    Christel

    SvarSlet
  8. Det tegner sig til at blive et vellykket mørkt/minde-bed.
    Jeg synes nu også den mørke Fredløs er super - så er det ikke kun dig selv der skal sige det ;o)

    SvarSlet
  9. Hej Susanne.Er lige gået ind fra haven-regn!Men så kan jeg jo bruge tiden til at kommentere.Smukt med et bed med mørke farver-blandet med rosa.Glæder mig til at se det færdige resultatet.Den mørke fredløs er også lige mig.Knus Jette

    SvarSlet
  10. Den Fredløs er vel nok flot, den er vist også et must her, jeg må på jagt:) og den Lykkekløver er nu heller ikke så tosset. Har hørt om den, men har den ikke.

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
  11. Hej Susanne. Jeg tror, det bliver virkelig flot. Det er en god farvekombination. Jeg har den samme i et krukkebed, men nogle andre planter. Jeg har lykkekløver som stueplante og den blomstrer hele året rundt. Jeg startede med én, men den er så nem at dele, så nu har jeg tre. Mine får også lyserøde blomster.

    SvarSlet
  12. Ak, hvis man bare havde lidt mere plads, så stod et bed med purpur/lyserøde farver højt på ønskesedlen, men en mørk Alunrod, det må jeg ku' få plads til.

    SvarSlet
  13. tusind tak for alle jeres kommentarer. Jeg vil selvfølgelig gerne vise billeder af bedet senere, når det gror mere til :-)

    SvarSlet
  14. Det vil vi glæder os til, for det ser ud til at blive rigtig godt.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad