Gå videre til hovedindholdet

Hvidt og gult

I den nordlige ende af husbedet er planen hovedsageligt hvide planter. Jeg skriver med vilje hovedsageligt, for der har også sneget sig lidt blåt ind.



De blå klokkeskilla'er er fra løg, som er sat for mange år siden og som bedet ser ud lige nu, så passer farven fint sammen med de hvide narcisser, tulipanen Spring green og det hvidbrogede løv fra hosta og ingefær. 

Det er klokkeskilla-løg som stammer fra min fødehjem, som mine forældre flyttede fra for 8 år siden. Så løgene har stået samme sted i mange år. De har formeret sig og er blevet lidt tætte. Så de skal helt sikkert graves op og deles, når de er afblomstret. Og mon ikke det er passende at sætte en del i det blå bed ved drivhuset - jeg tror, at de vil passe rigtig godt der. 


Og så lige det sidste kig på de gule tulipaner i forhavebedet. Tulipanen Garant er ved at smide kronbladene og Orange Emperor er det helt slut med. Men når en gul og så blomsterrig multiflora kan tage over, så det stadigt ser rigtig smukt ud, så er det ok. 

Et lille p.s. læg mærke til hænglet på stakittet - det har vi malet gult, så det passer til den gule have. 

Kommentarer

  1. jeg synes også, de blå klokker giver en god variation i det hvide bed. Er det gule bed gult hele året?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har udelukkende plantet gule stauder og løg i bedet, så jeg håber at det er gult hele året. Som overstander er der dog en stor hvid uægte jasmin. Bedet er tilplantet i efteråret, så jeg glæder mig meget til at se det gennem sæsonen :-)

      Slet
  2. De er ret så søde de små klokker - også sammen med det hvide. Og så er der næsten ikke noget bedre en planter med historie :-)
    God weekend!
    Knus Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg værner meget om planter med historie og nu mit barndomshjem er på fremmede hænder, så er disse noget af det, som minder mig om mine forældres store dejlig have, hvor vi tit legede :-)

      Slet
  3. De blå skilla klæder nu de hvide blomster fint - og det er da med at værne om "historiske" planter.

    Sikke en fræk detalje med det gule hængsel :) Jeg glæder mig til at følge dit gule bed over hele sæsonen, jeg er også glad for gul.

    God weekend.

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bløder ligesom det hvide lidt op, så de får helt sikkert også lov til at blive i bedet, selvom nogle af dem bliver flyttet. Men du kan tro, at jeg passer på dem. Og når de bliver delt, så er det historiske endnu mere volumeniøst :-)
      Hængslet er en lille detalje, men med stor effekt ;-)

      Slet
  4. Ja jeg tilslutter mig de andre, jeg synes også, at det ser godt ud med de blå Scilla i det hvide bed. Det gule bed er også fint og hængslet med :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt med et enstemmigt kor ;-) Jeg er også glad for sammensætningen og de skal helt sikkert blive i beddet :-)

      Slet
  5. Ja, jeg synes også at det blå nærmest understreger det hvide og lysegule. Og de hvide fremhæver de blå, så det er jo rent win-win :-)
    Jeg har også gået og kigget lidt 'irriteret' på alle de lyseblå forglemmigej, som jeg har i mit sol og måne bed. Men nu har jeg besluttet mig for at de repræsenterer himlen, så nu er jeg glad for dem der :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret i, at de fremhæver hinanden. Vi er vel nærmest også blevet "indoktrineret" til at mene, at et bed kun må være i monokrome farver. Hvilket også er flot, men ingen regel uden undtagelse :-)
      Hvilken dejlig symbolik - så kan man kun holde af sådan et bed :-))

      Slet
  6. Jeg synes det ser vidunderligt ud det hele. Også det fine gule hængsel. ;))

    Ps. Mine ingefær som jeg satte i en potte er desværre gået til i vinter. Øv, der, for de blade er da helt unikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var træls med ingefæren - men jeg har flere til uddeling, så du kommer bare forbi, når det passer. Der er efterhånden en hel del, som du skal have med :-)

      Slet
  7. Ja det hele ser skønt ud og jeg glæder mig også til at se mere til dit gule bed.
    Knus
    Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-)
      Jeg vil gerne tage billeder og lægge op, når der er nyt at vise fra det gule bed :)

      Slet
  8. Skønt ser det ud Susanne.......husk nu du har en stående invitation her i tulipantiden eller senere hvis det passer med en gang du er i Jylland hos svigerfamilien ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-)
      Du kan tro, at jeg husker din invitation og vi skal snart derop, så .... :-)

      Slet
  9. Hej Susanne. Ja, det ser rigtig godt ud. Jeg kan også godt lide hvidt og gult sammen. Det blå indslag gøre bestemt ikke noget, der passer fint ind.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Jeg har også besluttet, at de blå får lov at blive, men at de skal tyndes så der kan komme en god flok over i det blå bed :)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Madam Bæk's have med græsser

Jeg har fået mig én på have-opleveren -  jeg har været på besøg hos Madam Bæk, som har bloggen Et haveliv med sygdom . Jeg var inviteret i hendes have for at få inspiration til at "indføre" græsser i haven. Og der var masser af inspiration at hente. Jeg lagde meget mærke til, at der flere steder i haven var plantet store og høje græsser ud til kanten eller i forgrunden af et bed. Jeg har altid tænkt, at det høje skal plantes bagerst, men her lærte jeg, at det ser rigtig godt ud med græsser forrest. Her er i det hele taget brugt mange høje græsser. Jeg har det selv svært ved at få højde i bedene og har en tendens til kun at vælge stauder, som ikke er voldsomt høje. Jeg må se at få lidt højde ind og specielt i husbedet kunne nogle af de høje græsser danne naturlige rum og dermed flere bede i det lange bed.   Græsserne er bruge på forskellige måder i haven - her som en kant langs huset. Andre steder i samspil med stauder, buske eller et-årige. Denn...