Gå videre til hovedindholdet

Et hav af Forglemmigej

Dette syn glæder jeg mig til hvert forår - et blåt hav af Forglemmigej. Planterne får lov at så sig selv hver år, så alle disse planter har fået lov til at styre selv, hvor de vil komme. Og det har de nu gjort meget godt.



Forhaven her er oprindeligt anlagt som en 'japansk inspireret' have med bambus, japansk lygte og med  store marksten lagt i de mørke granitskærver. Og Forglemmigej har sået sig blandt granitskærverne - i havet.


Men når de er færdige med at blomstre (og har smidt lidt frø), så bliver de 'hårdt og brutalt' hevet op og fjernet fra området og vupti, så kan den japanske have stå i sin enkelhed igen. Næsten - for jeg har tilføjet et par stauder, som står i kanten - jeg kunne ikke lade være. Så lige om lidt så begynder den gule lærkespore at blomstre og senere kommer lodden løvefod til.

Kommentarer

  1. Forglemmigej er en smuk og nem plante. Jeg har dem også og glæder mig over dem hvert forår. Mine er flerårige og står i staudebedet som bunddække hele sommeren.Så lidt lugning som muligt :-)

    Ha´en god bededag :-)
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Forglemmigej er rigtig smuk i al sin enkelhed :-)
      Som Marie skriver længere nede - er det så ikke en kærmindesøster, som du har i din have? Den breder sig rimelig nemt og kan netop bruges som bunddække. Men den er nu også rigtig skøn og har den derfor også i haven :-)
      Mange tak - jeg har haft en rigtig dejlig gavl-bed's-dag ;-)

      Slet
  2. Samme princip herhjemme, og de er så fine lige nu!

    SvarSlet
    Svar
    1. De er rigtig fine lige nu - det bliver vist ikke meget bedre :-)

      Slet
  3. Jeg gør nogenlunde det samme. Hvis Landliggeren har den som staude, mon så ikke det i stedet for er kærmindesøster, der er tale om?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også, at det er den skønne staude aka Kærmindesøster :-)

      Slet
  4. Hej Susanne. Aij hvor ser det frodigt og forårsagtigt ud. Det er sådan jeg synes forårshaven skal se ud. Min have har et stykke vej endnu. Selvom jeg har sat mange løgvækster, så batter det ikke så meget. Der skal åbenbart rigtig mange til!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der skal rigtig mange til, for at få den ønskede overdådighed. Men hvis du får fat i forglemmigej og lader dem sprede frø, så har du i løbet af de næste par år rigtig mange planter :-)

      Slet
  5. Jeg er også helt vild med mine forglemmigej og satser på at de vil have spredt sig endnu mere til næste år. De er bare så søde :-)
    Knus Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis du lader dem stå så længe, at de når at smide frø, så er jeg helt sikker på, at du har endnu flere til næste år :-)

      Slet
  6. Forglemmigej er bare skønne. De er også overalt i mine bede-når de bliver grå hives de op og frøene spredes til næste år. Gode billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. LIge præcis :-) Tak for billedkommentaren :)

      Slet
  7. Dejlige billeder du fik taget af dine For glem mig ej :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Det var ikke helt nemt, at tage billederne af forglemmigej - der er alt for meget grønt ift. blåt. Men til sidst synes jeg, at det lykkedes så nogenlunde. Det sidste billede er taget med macrolinse - så er det noget lettere :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad