Gå videre til hovedindholdet

Gule forårsblomster

Den første gule tulipan er sprunget ud i det gule bed i forhaven. Og der er mange flere på vej både af denne og flere andre. 


I det gule bed er en anden løgplante tæt på at springe ud. En løgplante, som jeg er noget ambivalent overfor. På den ene side er den rigtig smuk og det er fantastisk så hurtigt den skyder op af jorden. 


På den anden side så har den en ret så fæl lugt. For eksempel var jeg på en gåtur, da jeg var på Langeland for en lille måneds tiden siden. Og på lang afstand opfangede min næse en duft, som jeg straks forbandt med kejserkroner. Og ganske rigtigt så fandt jeg længere henne på min tur en have med en masse grønne spir, som var kejserkroner på op af jorden.  


Den gule aurikel er også sprunget ud, men den står i min nuværende "plantebørnehave". Det er en klump, som jeg har fået med fra mine forældres have. De har stået i "plante-børnehaven" siden efteråret, idet jeg kendte deres farve. Men det gør jeg nu, så de skal selvfølgelig deles og flyttes ud i mit gule forhavebed.

Kommentarer

  1. Jeg var slet ikke klar over, at kejserkroner lugteder. Det må jeg prøve at lægge mærke til, hvis jeg skulle komme forbi nogen en dag - jeg har dem ikke selv.
    Skønt, at det nu er ved at være tulipantid :-)
    Knus Signe

    SvarSlet
  2. Din gule tulipan er smuk.
    Vores kejsekrone springer også snart ud. Jeg har slet ikke lagt mærke til at den dufter.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  3. Det siges jo også at kejserkroner kan holde muldvarpe væk... det må da være på grund af deres lugt :o)
    Jeg har dem ikke selv så kender ikke lugten, men jeg synes det er en smuk plante :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  4. Jeg ved godt hvad du mener med lugten af Kejserkroner :-) Men jeg er lidt underlig tror jeg, for jeg synes nu ikke at de lugter grimt, bare specielt. Jeg har kun de knaldorange (endnu) men de er også tæt på at springe ud nu.
    Hvor er det en skøn lille gul primula, den er perfekt til dit gule bed :-)

    SvarSlet
  5. Ja dem er jeg heller ikke glad for på grund af lugten - jeg havde dem fra min datter og så hev jeg dem op...men nu kan jeg se, at de må have sået sig selv med sideløg måske, for nu har jeg dem igen. Hmmm nu ser jeg om de skal blive.

    SvarSlet
  6. Jeg anede heller ikke, at kejserkrone lugter. Jeg har dem ikke selv, men jeg må lige tjekke naboens i morgen ;-)
    I øvrigt en smuk gul farve på tulipanen.

    SvarSlet
  7. Skønt med tulipaner :) For mig er de lidt dronningerne af løgvæksterne. Kejserkroner er flotte, men jeg har dem ikke, mere fordi jeg vist ikke er "nået dertil" endnu. Min mand vil så gerne have dem, så vi må have dem på indkøbslisten til efteråret.

    Sød lille primula, en ægte forårsblomst.

    Ha' en dejlig dag.

    SvarSlet
  8. Jeg har kejserkroner, men har endnu ikke været generet af lugten. De var her, da vi flyttede ind. Vi har lagt meget jord ovenpå dem, men det har ikke forhindret dem i at komme op, til gengæld har de ikke blomstret siden.
    Min første tulipan er kommet i dag :o)

    SvarSlet
  9. Jeg er vild med duften fra kejserkroner - den er mere speciel end fæl, syntes jeg. Den lille gule primula veris har jeg lige importeret til haven :o) Den er meget yndig.

    SvarSlet
  10. Hej. Jeg kender ikke rigtig så meget til kejserkroner, men synes de er ret flotte. Din gule tulipan og primulaen har de helt rigtige farver. Det ser godt ud.

    SvarSlet
  11. Et modigt bed, men utvivlsomt flot! Nu blev jeg lige mindet om, at jeg da også vil have nogle aurikler. Din gule er så fin!

    God weekend
    Birgitte

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...