Gå videre til hovedindholdet

Firkantede kartofler

Det lyder som om, at I havde en rigtig dejlig dag i Lyngby :-) Jeg ærger mig lidt over, at jeg havde andre opgaver at tage mig af. Men de skulle laves, inden jeg kunne tage hul på det sjove. Men hen på eftermiddagen, så blev det tid og jeg kunne få lavet lidt i urtehaven.

Det første jeg skulle have gjort var at få de forspirrede kartofler i jorden. Toppene var blevet rigtig fine og store - ihvertfald i alle de høje mælkekartoner, hvor kartoflerne var fuldt dækket af jord.


De så lidt sjove ud, da de var trukket ud af kartonerne. Kartoffelplanternes rødder var firkantede, men firkantede kartofler tror jeg nu næppe, at vi får. Men de ville helt sikkert vække opsigt.

Halvdelen af de kartofler, som blot var sat ned i jorden uden at være dækket af jord, havde fået masser af rødder, mens den anden halvdel stadig stod i jorden uden rødder.


Alt i alt fik jeg sat 24 kartofler i det ene højbed;

  • 6x2 kartofler fra de høje kartoner 
  • 2x2 kartofler fra de lave kartoner med fine toppe og rødder
  • 2x2 kartofler fra de lave kartoner uden grønne toppe og uden rødder
  • 1x2 kartofler som har lagt til forspirring uden jord
Mellem kartoffelrækkerne skal jeg have sået valske. De valske bønner har godt af at ligge i blød 12-24 timer, inden de bliver sået og det havde jeg sørme ikke lige fået gjort. Men i morgen er der atter en dag. 

Kommentarer

  1. Kartoflerne skal nok blive lækre, men hvis de viser sig at blive firkantede, så må du tage patent på det innovative tiltag :)

    Ha' en dejlig dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Thi hi - ja et patent må der helt sikkert til :-)

      Slet
  2. Sikke en orden der kan blive på tallerkenen, med firkantede kartofler... ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ved nærmere eftertanke, så vil det ikke være godt - så kan der jo være plads til meget mere på tallerknen ;-)

      Slet
  3. Hold da op, der er gang i den og firkantede kartofler, måske skulle de indføre det på Samsø :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. - og så kan Jørgen lave firkantede chips!! ;o)

      Slet
    2. Det tror jeg helt sikkert, at Samsø også kan blive berømte på - og Jørgen ;o)

      Slet
  4. Supermagt. Så bliver det måske plads til flere?

    Hvor ser det bare godt ud i din nye køkkenhave. Det må være skønt at tage fat på.

    Ja vi savnede dig i Lyngby. Men vi tager bare revanche en anden dag. :)) fx. Kunne du gemme lidt til plantebyttedagen ml. 12-14 bag Gladsaxe rådhus d. 2/6?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil være dejligt, hvis der var plads til flere i køkkenhaven - for hold op hvor kartofler fylder.
      Det var skønt at få sat kartofler og sået en masse grøntsager i helt nyt og ubrugt jord :-)

      Det var måske Gladsaxe jeg skulle satse på. Kan hverken komme til Samsø eller Kolding - øv :-(

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad