Gå videre til hovedindholdet

Kartofler til forspirring

Se nu er jeg ikke den store kartoffelspirer, ja faktisk så er det over 15 år siden jeg prøvede sidst. Men i år har jeg planer om, at vi skal kunne høste tidlige nye kartofler fra egen have. For hvad er mere lækker end en ny kogt kartoffel med smeltet smør til noget lækkert kød eller en kartoffelmad med mayo, tomat, salt og peber på terrassen.

Jeg drømmer om egne nye kartofler og har derfor lagt en del til forspirring. Nina fra Himmel og have spurgte forleden til tip til, hvordan kartofler lægges til spiring.


Jeg har taget en rengjort kødbakke og lagt kartoflerne deri i et lag. Egentligt er det bedst, at de står ved 14-18 grader, men det er ikke muligt her. Istedet står kartoflerne til spirring i et værelse med ca. 20 graders varme. Og så er der risiko for, at de bliver runkne og slatne, idet temperaturen er for høj og luftfugtigheden er lige høj nok. Derfor er jeg klar med en sprayflaske med vand til at fugte kartoflerne med.

Kartoflerne skal have godt med lys, så de er placeret i et vindue. Jo mere lys jo kortere og kraftigere bliver spirerne. Hvis spirerne bliver lange og ranglede, så er det sværere at lægge dem uden at knække spirerne.


Og så samler jeg mælkekartoner (igen). Jeg ved ikke, om det kan lykkes, men jeg har en idé om, at jeg vil prøve at plante nogle af kartoflerne deri, når de har fået spirer. Mælkekarton med kartoffel skal derefter sættes i drivhuset. Og når kartoflerne så har fået en top i mælkekartonen, så skal de plantes ud i et bed i urtehaven. Jeg håber, at det kan give kartoflerne et lille forspring.

Kommentarer

  1. Hej Susanne. Det er et spændende projekt, du har gang i. Jeg tror på, at du får tidlige kartofler på denne måde. Jeg har også hørt, at man kan plante dem i en spand og stille i drivhuset og så lade den vokse færdig deri. Høsten i én spand skulle svare til en ret med kartofler til to personer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej
      Vi plantede kartofler i spande i drivhus sidste år. Vi kunne høste de første midt i juni. Der var fint til 2 i en top.
      Vi brugte Solist. Vi forsøger at gentage successen i år og satser på kartofler til grundlovsdag.
      Mvh Malene

      Slet
    2. Det har jeg også læst - altså at det er muligt at dyrke i spande og også i spande uden bund. Måske skulle jeg lade et par vokse i spande og få ekstra tidlige - for de må være tidligere end hvis de sættes på friland. Og til en kartoffelmad må der være rigeligt til tre i én spand.
      Jeg købte Folva idet de stod som meget tidlige, men har senere læst, at den er middeltidlig. Håber at vi alligevel kan høste rimelig tidlige kartofler

      Slet
  2. Det lyder smart med dit forspiringsprojekt i drivhuset. Der er intet så fint som helt tidlige kartofler.
    Jeg dyrkede kartofler for første gang sidste år, da jeg kun har en lille bitte have lagde jeg dem i nogle store krukker, Jeg lagde dem tidligt og når der var nattefrost kunne jeg lige flytte krukkerne ind i skuret om natten. Jeg fik ikke mange, men alligevel dejlige nye kartofler i begyndelsen af juni - og så passede det med at jeg kunne plante tomater i krukkerne bagefter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder også smart at dyrke i krukker, som kan komme indenfor ved frost og kan høstes så tigligt, at der kan komme endnu en afgrøde på samme plads :-) Og så pyt med, at de ikke gav så mange - det må have været en himmerigsmundfuld :-)

      Slet
  3. Tusind tak for et flot og fakta-fyldt indlæg, nu har jeg jo en hel manual at gå frem efter.
    Jeg bliver helt flov over at have sat dig i arbejde, men du er bare alletiders!
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange gange er det godt, at blive 'sat igang' - når det skal skrives ned, så lærer man selv rigtig meget. Det er også én af grundende til, at jeg holder meget af at undervise i min fritid - jeg lærer så meget, når jeg skal forberede mig :-)
      Håber du kommer igang med projekt kartoffel - god fornøjelse :-)

      Slet
  4. Det lyder spændende, håber det lykkes for dig. Jeg køber guldklumperne i boderne herovre, det betaler jeg i dyre domme for. Til gengæld er det Samsø kartofler, det skulle være så godt :o)
    Jeg har også prøvet at sætte nogle i krukker, men der bliver så få ud af det, og jeg synes ikke, det blev så stor en succes. Ja så må jeg jo betale.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Samsø kartofler skulle være noget af den delikatesse og så har I jo nogle af de alletidligste :-)
      Vi har også masser af 'boder' her, men som du siger, så er de vældig dyre, så nu vil jeg prøve selv istedet :-)

      Slet
  5. Det er da et forsøg værd.
    Der findes ihvertfald ikke noget bedre, end ny-opgravede kartofler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en ren himmerigsmundfuld og jeg glæder mig til dem hvert eneste år :-)

      Slet
  6. Har købt ... men må bestemt prøve med et par stykker i drivhuset
    tak for tip ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt - håber det lykkes for dig i drivhuset :-)

      Slet
  7. Uha. min lokale planteskole har også fået dem hjem og jeg går og kigger og kigger, men ved altså ikke rigtig om jeg tør binde an med det :O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ville da bare prøve - hvis det ikke lykkes, så er det jo heldigvis ikke en herregård. Men har også på fornemmelsen, at det ikke er det sværreste at dyrke, men lidt pladskrævende. Håber du tør springe ud i det og dermed kan nyde skønne dejlige nyopgravede kartofler fra egen have :-)

      Slet
  8. spændende... ser frem til at se resultatet..

    SvarSlet
    Svar
    1. Så lige på Havenyt, at det kan lade sig gøre, at forkultivere kartofler i mælkekartoner, så det bliver spændende ja :-)

      Slet
  9. En kartoffel skal være helt ny opgravet, så er den bedst. En helt himmerigsmundfuld. Hvis jeg en dag drosler ned på køkkenhaven, så er jeg overbevist om, at jeg beholder kartoflerne. Dem kan vi ikke undvære.

    Ha´en god dag
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Husker at vi som børn gik i køkkenhaven for at grave kartofler op og lave stuvede kartofler - det spiste vi som eftermiddagsmad. Mums det smagte godt :-)

      Slet
  10. Held og lykke med forsøget.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på. 











Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola.

Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen.

På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …