Gå videre til hovedindholdet

Humør-barometret stiger

Det er da lige til at blive glad i låget over sådan en dejlig dag med solskin og plusgrader. Derfor var en tur i haven også det første jeg gjorde, da jeg kom hjem fra arbejde.


Og så blev jeg endnu mere glad, for derude stod mine få vintergækker - har kun to klynger - og fremviste deres smukke hvide snedråber mod den mørke jord.



Også erantis gjorde opmærksom på sig selv med de skønne gule kuglehoveder. Midt i vintersolstrålerne stod de og vigtede sig blandt de endnu kun grønne spirer fra de øvrige løgplanter.

Så er det at humørbarometret stiger og fruen vejrer forår i luften. Og foråret skal være så hjerteligt velkommen :-)

Kommentarer

  1. Ja, hvor er det skøøønt :-)
    Jeg har også nydt det fantastiske vejr og mine vintergækker - men mine erantis har jeg ikke set skyggen af endnu. Det skal nok resultere i både højlydte glædesudbrud og billeder på bloggen når de dukker op. Godt jeg kan nyde jer andres så længe :-)
    Knus Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønt vejr, men utroligt, at du ikke har erantis endnu. Min den første viste sig inden vi fik den hårde kulde. Det bliver spændende at se, hvornår dine de første viser sig :-) Du er velkommen til at nyde :)

      Slet
  2. Ja det er helt bestemt et godt tegn, at de tidlige forårsbebudere er på vej rundt omkring i haverne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha håber det er tegn på at det nu er forår :-)

      Slet
  3. Hej Susanne

    Jeg var også ude i haven i dag - lige fra morgenstunden :o)) Og der stod mine små klynger af vintergækker og vinkede til mig. Jeg havde set dem inden sneen kom, så jeg var bare glad for at se dem igen. Mine erantis stod alle veje rundt omkring :o) Dem har jeg til alt held rigtig mange af og de bede de ikke er i skal jeg nok få spredt frø i her til sommer. Uhhhh, nu er det da vist lige på trapperne, tror jeg.....eller måske håber, er mere det rigtige. I morgen står den ihvertfald på forspiring :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih ja, krydser fingre for at foråret er lige på trapperne :-)
      Det må være skønt at have erantis i stort set alle bede. Jeg havde en del flere sidste år og en masse små planter, men jeg har vist rodet for meget i jorden, så de ikke er kommet igen.
      Rigtig god fornøjelse med forspirringen imorgen :-)

      Slet
  4. Hej Susanne. Dit humørbarometer tror jeg smitter. Jeg blev rigtig glad over at se dine billeder. Her hos os har frosten ikke helt sluppet sit tag i jorden endnu, men jeg kan se løgvækster på vej op alligevel. Skøønt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønt at det smitter :-) Jorden er også stivfrossen her endnu, men med plusgrader og ingen sne, så må det snart være slut med vinteren - krydser vi fingre for.

      Slet
  5. Ja det har været en dejlig dag i dag, og skønt er det at finde alle de små forårsbebudere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtig dejlige forårstegn :-)

      Slet
  6. Hej Susanne
    Så har jeg også fundet vej til din blog. Hvor er det skønt, at du har både vintergækker og erantis. mine vintergækker har jeg ikke fundet endnu, men de viser sig forhåbentlig snart. Mine erantis er ikke sprunget ud, men de er der næsten, og jeg holder øje med dem dagligt.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen til :-)
      Det lyder som om, at det er 'lige ved og næsten' hos dig - må blive så dejligt den da de springer :-)

      Slet
  7. Ja, det har været en fantastisk dag i dag. Dine erantis er godt nok langt fremme, jeg har kun set en enkelt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. SKØN dag :-) Måske er de så langt fremme fordi de står i et bed op af husmuren. Håber du snart ser flere :)

      Slet
  8. Helt fantastisk vejr idag og forårsbarometeret har været helt i top her også.
    Sådan en lille forsmag på foråret, giver sandelig appetit på mere, ikk´;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det giver bare så meget lyst til at foråret starter NU. Det er næsten ikke til at vente, men det bliver vi jo nok nød til! Godt jeg har mine små planter i vindueskarmen og kan pusle om :-)

      Slet
  9. Det ser da ud til at foråret er så småt på vej hos dig.
    Tak for kigget.
    Ha` en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber, at foråret er på vej, så vi kan komme igang med den kommende havesæson

      Slet
  10. Vintergækker, erantis og masser af små grønne spirer på denne årstid er ren vitamin for sjælen... aaahhhh :o)
    Jeg har ikke erantis i min have, men når jeg ser alle de skønne billeder her i blogland, ja så ved jeg at jeg skal ha fat i nogle :o) Der er noget med at de helst vil stå på et 'uberørt' stykke ikk??? :o)

    Ha en go dag...

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan sikkert få fat i frø fra erantis fra én af os havebloggere - jeg sender gerne, men du skal huske mig på det. Ulempen ved erantisfrø er, at de først blomstrer efter 3-4 år, så det kræver tålmodighed at vente på dem. Og du har ret i, at de helst ikke vil have, at der bliver rodet alt for meget i jorden.

      Slet
  11. Det ser bare sååå skønt ud!!! - Her vælter de også op.....og ja, man bliver bare så glad :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er det rene boost til forårshumøret. Som så lige daler en anelse, når vejret er gråt og kedeligt som idag. Men de små forårsbebudere bringer forhåbninger :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...