Gå videre til hovedindholdet

Firkantede fastelavnsboller

På 'min' header står der, at bloggen mest handler om haven, men også lidt om alt det andet. Og 'det andet' er vi så kommet til i aften. Jeg har nemlig fået lyst til at dele min 'opskrift' på firkantede fastelavnsboller med jer.

Til gemalens fødselsdag købte vi et par fastelavnsboller med fløde hos bageren. Og jeg tænkte, at det måtte kunne gøres efter i eget køkken. Så igår købte jeg ind til eksperimentet. De blev faktisk rigtig gode og så var de helt friske og sprøde. Og det bedste af det hele er, at de er utrolig lette at lave.


Færdiglavede butterdejsplader fra supermarkedet halveres og bages i ovnen i 20 min. Hver firkant skæres i to halvdele.

Kagecreme røres med lidt sukker og vanille. Flødeskum blandes med cremen i forholdet 2:1 og en 'klat' lægges mellem de to lag butterdej.


Fastelavnsbollen pyntes med glasur.

Det er da nemt. Og på trods af at fastelavnsbollerne er firkantede, så smager de altså rigtig godt.

Kommentarer

  1. Mums, Susanne - nemt og lækkert. Tænk, hvad de koster hos bageren.

    Jeg er nu glad for at din blog også handler om lidt andet, så vi kan blive kalorie-inspireret :)

    SvarSlet
  2. Det ser super nemt og lækkert ud. De smager sikkert også betydeligt bedre end bagerens, når du selv blander creme og fløde.
    De er firkantede, men hvis formen har betydning, er det vel bare at stikke dejen ud med en rund form.

    SvarSlet
  3. De ser lækre ud....man kan også hurtigt købe sig fattig i fastelavnsboller hos bageren hvis hele familien skal have godbider :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  4. Tak for tippet. Er sikker på, at mine unger vil elske, hvis jeg prøver det af!
    God weekend
    Skipper

    SvarSlet
  5. Er super godt tip Susanne! Jeg er sikker på at mange af os vil afprøve din metode

    SvarSlet
  6. Den idé tager jeg til mig... jeg elsker når det er nemt ;o)

    Ha en go dag...

    SvarSlet
  7. Dejligt, at I kan bruge mit (kalorierige) tip. Held og lykke med dem :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på. 











Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola.

Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen.

På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…