Gå videre til hovedindholdet

Nye planer

Da vi overtog haven var der et par store bassiner i haven. Et ved huset og havehuset, som havde overløb til et større bassin. Og området med det store bassin var helt klart japansk inspireret.

Da vi flyttede ind lagde vi rionet over det store bassin. Men ret hurtigt fandt vi ud af, at bassin ikke havde vores interesse og med et lille barn, så turde vi simpelhen ikke løbe risikoen. Så året efter blev bassinerne fjernet totalt.


På ovenstående billede fra 2002 anes rionettet bag en del af terrassen. Læg mærke til hvor 'små' de stedsegrønne i baggrunden i forhold til på det næste billede.

Da vi fjernede bassinet fyldte vi jord i. Og jeg havde en plan om, at bedet skulle tilpantes med hvis planter og jeg fik også startet med bla.hvid jakobsstige og en hvid pæon. Men noget gik galt. For det første blev jeg aldrig færdig med at plante til og for det andet, så blev bedet hurtigt inficeret med skvalderkål. Så bedet har aldrig været godt.


Og sådan ser bedet ud nu. De tre stedsegrønne og nobilisgranen er blevet meget store ift. til dengang.

I indlægget fra nytårsaften satte jeg et mål om, at bassinbedet skulle renoveres i 2012. Og jeg er meget i tvivl om, hvordan det overhovedet bliver et pænt område.

Der var forskellige forslag til bedet, da jeg skrev nytårsindlægget vedr. mål. Bla. skrev Anne Marie; "Det stedsegrønne bed kunne måske blive et spændende japansk indslag i haven, da de stedsegrønne er der, og træ-gangbroen rundt om er meget japansk". Og jeg må sige, at det er en tanke, som jeg ikke helt kan glemme igen.

Men for at få et overblik, så har jeg været ude for at måle bedet op.  Jeg har aldrig tidligere mål et bed op - men det har jeg prøvet nu og så håber jeg, at målene er korrekte.


Foreløbig ser min notater sådan ud. Jeg er meget spændt på, om jeg kan få det tegnet op, så det hele kommer på papir og så det kommer til at ligne netop denne lille del af haven. En proces er gået igang!

Kommentarer

  1. Jeg kan kun give Anne Marie ret.
    Den have kunne blive til en utrolig japansk inspireret have.
    Slip endeligt ikke den tanke.
    Jeg er rigtig vild med din gangbro.
    Jeg har faktisk, for et par indlæg siden, fortalt hvor meget jeg godt kunne tænke mig en gangbro, i min have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gangbroen er en del af den store terrasse - medmindre, at du mener den i baggrunden. Terrassen har fået sort olie i sommers og det har givet meget mere karakter. En gangbro ville også passe fantastisk i din have :)

      Tanken omkring japansk inspiration ligger meget latent og skal bare modnes - tror jeg :-)

      Slet
  2. Det er tydeligt på de forskellige have-blogs, at der virkelig er gang i havedrømme- og haveplaner for tiden - det må være den milde vinter. Held og lykke med projektet :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret i, at der er gang i meget armchairgardening rundt på de forskellige blogge - og jeg tror, at vi smitter hinanden. Men det er nu skønt med alt den inspiration :-)

      Slet
  3. Det er da en spændende udfordring, du har foran dig der, Susanne. Hvis du kan lide det japanske, står de stedsegrønne jo fint til.

    God fornøjelse med projektet. Der kommer jo nog en del 'armchair-gardening'sdage i løbet af de kommende måneder, skønt vejret f.eks. I dag har været fint.

    SvarSlet
    Svar
    1. Skal vi ikke håbe på, at vejret bliver ved med at arte sig, så vi både kan udføre armchairgardening efter mørkets frembrud og nå at komme i haven inden :-)

      Jeg tror ikke, at det bliver stringent japanske, men mon ikke det bliver japansk inspireret :-)

      Slet
  4. Det lyder godt nok spændende Susanne, jeg ved ikke så meget om japanske haver, er det ikke noget med meget stramme linier, sten og vand? Hvis det var mig havde jeg nok plantet et kæmpe blomsterorgie som kunne nydes fra terassen. Men du har jo masser af blomster så jeg kan sagtens forstå at du vil prøve noget nyt.

    Spændende ser det ud, og din skitse ser da også rimelig overskuelig ud. Jeg glæder mig til at se rentegningen og hørere lidt mere til dine planer for bedet.

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Sten og vand er sikre ingredienser i en japansk have og jeg overvejer faktisk, at lægge grus i det, der tidligere var bassin. I de japanske haver bliver der brugt meget lyst grus og det bliver revet i forskellige mønstre, som symboliserer forskelligt vand ex. bølger.

      Slet
  5. Det bliver spændende, ingen tvivl om, at det kan blive flot. Det ville i hvert fald være synd at fjerne de smukke stedsegrønne, ja og gangbroen er jo perfekt.
    God fornøjelse med planerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. De the store stedsegrønne, som see på biledet er rigtig flotte fra denne side. Men fra bagsiden, hvor der er en sti, er de brune og svedne og dermed ikke særligt kønne. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre med den side, for at få det pænt. Men det må jeg jo finde ud af!

      Slet
  6. Sikke et stort arbejde, du allerede har lavet med opmåling og skitse. En rentegning - og du har overblikket. Jeg ville også vælge at bevare de flotte stedsegrønne og lave et japansk hjørne - det kunne da være et spændende indslag i din have og det lader jo til at nogle af grundelementerne er i orden. Et par små rhododendron yak. og krydret med andre surbundsplanter som lyng, kalmia, astilbe, etageprimula etc.

    Glæder mig til at følge med i bedets udvikling :)

    kh Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. En del af grundelementerne er helt sikkert tilstede. Der er bla. regler for, hvordan man sætter sten i forhold til hinanden og mon ikke de samme regler gælder de store stedsegrønne. Ihvertfald så står de tre stedsegrønne i en 'skæv' trekant.

      Der skal helt sikkert tilføjes nogle blomstrende planter. Rododendron er der allerede to af i bedet. Men jeg er vild med etageprimula, så det kunne jeg sagtens se. Og så drømmer jeg lidt om nogle dagliljer.

      Slet
  7. En dejlig proces at fornøje sig med i januar! Spændende, hvad du beslutter dig for.

    Ha´en god dag
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er netop en proces, at komme fra tegning over planlægning til at bedet står færdigt. Jeg er også spændt på, hvad det bliver til i sidste ende :-)

      Slet
  8. Jeg er helt vild med det blågrønne nåletræ. Var det en Ædelgran? Det ser fedt ud at stammen er lidt kroget.
    Det er nemlig et træ i den stil, jeg er på udkig efter til det store bed jeg skal i gang med her til foråret.
    Hold da op, det bliver spændende at følge dit bed. Det kunne blive rigtigt flot, for du har jo allerede nogle rigtig gode ting at gå ud fra.
    Held og lykke med det.
    Havehilsner fra Marianne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh undskyld Mamse - det er en nobilisgran. Den ligner i opbygning et almindeligt grantræ, men mit eksemplar er noget vingeskud og jeg overvejer at opstamme det, så det kommer til at se mere symmetrisk ud.

      Slet
  9. Karina Carlsen (Lindelyst)12. januar 2012 kl. 14.27

    Hej Susanne..
    Bliver spændende at følge dit projekt og det er jo så skønt at sidde på terrassen og nyde planterne/blomsterne..
    Vi er også lidt igang på tegnebrættet - min svigerfar har lavet et forslag til os omkring vores terrasse og drivhus med fliser, vand og planter. Det tygger vi lidt på og måler op osv..
    Fortsat god dag..
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor må det være skønt, at have en svigerfar, som kan den slags. Ihh det bliver også spændende hos jer :-)

      Slet
  10. Spændende projekt du der har gang i.
    Jeg glæder mig til at se resultatet, når den tid kommer.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig også selv til at se, hvilket resultat jeg kommer frem til :-)

      Slet
  11. Ja Susanne - det blir' spændende at se, hvad de så til syvende og sidst ender med...
    Man giver det jo altid en twist, af det man selv synes om. Flot haveplan du har fået lavet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige netop og det er jo det personlige tvist, som gør en have spændende. Jeg er også selv meget spændt - i første omgang om jeg kan få tegningen lavet, så jeg kan finde ud af, hvad der skal puttes i bedet :-)

      Slet
  12. Hej Susanne. Det er en meget professionel måde du griber det an på. Bare det gør, at jeg er helt sikker på, at dit bed bliver rigtig godt. Jeg kan anbefale Claus Dalbys bog "Mit Haveliv" som inspiration. Han skriver både om blomsterkombinationer, farvesammensætninger og løvformer i forskellige sammensætninger. Måske kan du bruge det til noget?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, nu må vi se, om jeg kan få det tegnet rigtigt ind. Men jeg tror, at det kommer til at give mig et større overblik over bedet.

      Jeg må vist have lånt CD's nye bog, så jeg kan få noget guf inspiration :-)

      Slet
  13. Det er ihvertfald noget af en professionel tegning du har lavet, hold da helt op. Når jeg en sjælden gang tegner, så er det sådan på øjemål og resultatet bliver også derefter :-)
    Jeg er meget spændt på hvad du vil putte i dit bed. Dagliljer ved du jo at jeg anbefaler, så plant du bare løs af dem :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Professionel vil jeg nu langt fra kalde den. Jeg prøvede faktisk at tilmelde mig Haveselskabets kursus vedr. at tegne sin egen haveplan, men der var desværre overtegnet. Jeg gad nemlig godt vide noget mere om at tegne en have op og lave en haveplan.

      Dagliljer holder jeg også meget af. Og mon ikke, at der kunne blive plads til nogle af mine hjemmesåede

      Slet
  14. .....processen er netop det spændende Susanne. Bliver spændende med forandringer:0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  15. Du har ret og sikke mange indre, skønne billeder, man når at få inden bedet er færdigt. Jeg drømmer derudaf ....... :-)

    SvarSlet
  16. Det bliver meget spændende at se hvad i får ud af den del af haven :-)
    Din tegning ser rigtig fin ud :-) Rigtig god ide at få målt op, så man er helt klar over hvad der er plads til, og så man kan få lavet nogle gode og "rigtige" linier gennem anlægget :-)

    Inspireret af dit indlæg, vil jeg indenfor kort tid lave et lille indlæg om, hvordan man på en nem måde kan måle sin have, eller et mindre område i haven op, så man har helt nøjagtige mål at gå ud fra, når man sætter sig til at tegne.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad