Gå videre til hovedindholdet

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her.


Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke.


Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010.



Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren.

Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne.


Men det var ikke  helt let at fange sommerfuglene i linsen - og pludselig blev jeg mægtig glad for, at det er blomster jeg holder af at fotografere - blomster vajer højest i vinden, men disse små smukke insekter flyver jo hurtigt igen.   

Og til sidst et lille spørgsmål til jer apropos mit sidste indlæg vedrørende blænde: ét af de viste billeder er taget med høj blændværdi - men hvilket?

Kommentarer

  1. Formoder at os med sigt-og-skyd kameraer blot behøver at nyde læsningen og ikke deltager i konkurrencen. Iøvrigt et blændende indlæg, - måske der var for lidt sommerfugle...!! ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du nyder bare alt det du kan Fru Friis :-)
      Og ja, der var for lidt sommerfugle både i huset og her på bloggen ;-)

      Slet
  2. Igen flotte billeder. Ud fra det du lærte os i sidste indlæg, gætter jeg på billedet af mandarinen, for der er ikke sløret baggrund. Gad vide om jeg har ret, jeg spørger først Bent, når jeg har trykket på udgiv :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret i, at det er mandarin-billedet, som er skudt med høj blændværdi :-)

      Slet
  3. Dejigt med flere billeder fra jeres tur, en skam at der er så langt. Men i Århus bygges der jo på højtryk på byens nye og smarte væksthus. Det bliver spændende at se det færdigt om halvandet årstid.

    I skal også have bygget om og til i København ikke? For ret mange milioner, såvidt jeg har læst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ups jeg har vist sovet i timen både ift. byggeri i Århus. Ombygningen i Kbh. har stået på i længere tid og der var da også skilte mm derinde om, at de bygger om.

      Ja træls at der er så langt - så er Dk alligevel ikke så lille!

      Slet
  4. ih... eksamenstid... Det er jo billedet med mandarinen, ikke sandt? Jeg har endnu ikke haft tid til at læse nærmere på dine links og teste AV-knappen, men det har simpelthen rumsteret i mit hovede siden dit første indlæg, så forhåbentlig blive der foto-vejr i weekenden (.... hvordan tager man gode sne-billeder, vender du lige tilbage med input..??) - Nå, spøg til side - dine billeder fra i dag er virkeligt smukke, jeg elsker det med sommerfuglen.

    kh Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Korrekt - det er mandarin-billedet med høj blændværdi. Det lyder dejligt, at jeg kan sætte tanker igang og så krydser jeg fingre for, at det bliver foto-vejr i weekenden. Og ang. at tage billeder, når der er sne, så har jeg læst et og andet om det, men hvor og hvordan har jeg glemt. Nu fik du mit hoved til at rumstere, for det kunne være et udmærket emne at tage op her til weekenden :-)

      Slet
  5. Dejlige billeder. Jeg gætter på billdedet med mandarinen.....
    Skipper

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fuldstændigt rigtigt. Høj blændværdi og baggrunden er tydeligere :-)

      Slet
  6. Igen skønne billeder. Jeg måtte så lige læse det forrige indlæg igen, men det er jo bare hyggeligt. Jeg gætter på mandarinen.

    Lyder som en skøn søndag i to havde :)

    Mange hilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Herligt at du måtte læse igen - mon ikke, at du så får mod til at prøve selv? Hvis du da har et spejlreflekskamera :-)

      Slet
  7. Som alle andre - mener jeg også billedet med madarinen. Ku ikke huske forskel på høj og lav blændværdi - men det med mandarinen er det eneste hvor baggrunden skiller sig ud fra de andre billeder ;-)
    Dejlige billeder i øvrigt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja thi hi, sådan kan man jo også finde frem til løsningen ;-) Håber at du alligevel har lyst til at prøve funktionen af. Iøvrigt har jeg lige læst, at den også er god at bruge ved macro-fotografering, så det skal prøves indenfor nærmeste fremtid :-)

      Slet
    2. Jeg har været igang med at prøve dine tricks - dog ikke med macroen - Det må prøves!

      Slet
    3. Ja jeg håber også at jeg snart kan prøve den funktion af. Faktisk har jeg været meget i tvivl om, hvordan kameraet skulle indstilles med macro'en på. Men dette skal helt sikkert prøves :-)

      Slet
  8. og forresten - tillykke med de 100 faste læsere!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - det er helt fantastisk at have så mange faste læsere. Tak til jer alle 101 læsere :-)

      Slet
  9. Det er utroligt, hvad du og Signe kan afstedkomme med et camera - og tak ikke blot for de smukke billeder, men også for de længsler, de har vakt i mig.
    Mundvandet løb, da jeg så mandarinen, og øjet kunne ikke få nok af sommerfuglen, så nu har jeg bestemt at gøre alvor af mine lidt vage planer om at tage til Florida til april. Jeg plejer at være derovre helt nede sydpå hos min familie på denne tid, men helbredet driller, så jeg er ikke kommet af sted. Nu skal jeg imidlertid have bestilt billetten, og så må jeg være syg derovre hos min datter, hvis det skal være sådan. Derovre har jeg et dejligt stort værelse til rådighed med egen patio, hvor jeg kan sidde og nyde vores tropiske have og alle sommerfuglene (hvis larver kan gøre det af med et par (nerie)buske på en enkelt dag). Og så har man derovre de mest velsmagende appelsiner, jeg nogensinde har smagt.
    Tak for alle Jeres billeder - og for dem af 'min' næstentropiske have, I har tændt på min indre nethinde.
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor lyder med din næsten tropiske have - jeg kan godt forstå, at du savner den og varmen. Men dejligt at jeg kunne være med til at give det sidste skub til at du kommer afsted. Nu ved jeg jo ikke, hvad du fejler, men oftest så har varmen jo en god effekt på sygdom. Ønsker dig god bedring og god tur til Florida :-)

      Slet
  10. Gode billeder smukke blomster.
    Tillykke med de 100 medlemmer -- nu 101 jeg har også tilmeldt mig som fast læser.
    Jeg har bare et problem.. Hvorfor kan jeg ikke tilføje dig i design???
    Er der nogen der kan komme med en forklaring???
    Glæder mig til at følge din blog.
    Tak for kigget

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen til som fast læser. Og 101 er da helt vild - jeg er glad :-)
      Jeg har selv tilføjet et par blogs til min blogroll idag uden problemer. Men kan se på andre blogge bl.a. Bag havelågen og Anna Vatenkanne, at de har de samme problemer som dig. Håber det løser sig.

      Slet
  11. Smiler.........lur mig om det ikke er mandarinen søde ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  12. Uhmmmm, kan næsten mærke varmen, duftene og den der sitrende skønne fornemmelse, man får, når man er der. Tror jeg suser afsted en af dagene. Er begyndt at have det lidt bedre. (Det havde jeg ikke den dag, desværre).

    Tak for kikket.

    Marianne
    Den Helbredende Have

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja talte godt nok om dig i søndags - altså positivt om at det ville have været dejligt, at du også var kommet. Men det lyder godt, at du har det bedre.
      Rigtig god tur derind, hvis du tager afsted :-)

      Slet
  13. Det har altså været noget af en oplevelse I to der har fået jer... tak for endnu flere skønne billeder... mandarinblomsten er da helt vild skøn, den kan jeg mægtig godt li :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja mandarinblomsten er yndig - det var den, som jeg tog med macro-linse og stativ, da Signe fotograferede mig

      Slet
  14. Hej Susanne. Jeg havde en idé om hvilket billede, det var, men inden jeg svarede, læste jeg lige om du var kommet med løsningen og det var godt, for ellers må jeg indrømme, at jeg ville have dummet mig. Nu har jeg kigget på billederne igen og kan godt se, at det er mandarinen!
    Tak for undervisningen og de smukke billeder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tænkte at det kunne være lærerigt for de af jer, som gerne vil benytte denne funktion på kameraet, at skulle 'tønke' selv. Mon ikke det er nemmere at huske så - det håber jeg for jer :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...