Gå videre til hovedindholdet

Heldige mig :-)

Jeg var så heldig, at vinde Frk. Iberis' Give Away, som Iben trak d. 24. december. Det var en lækker ekstra julegave, som jeg har glædet mig til at modtage.

Og idag bankede posten på døren med en pakke fra Frk. Iberis. Jeg var meget spændt på at se kransen live, så selvom jeg talte i telefon, så måtte jeg bare åbne pakken imens. Svigermor deltog dermed i glæden.


Jeg har selvfølgelig også studeret kransen og jeg er imponeret over Ibens kreativitet. Hun har bl.a. brugt små krogede grene med mos og visne ranker fra clematis til at binde selve kransen med. Derpå er sat blade og blomster af metal. Desuden tørrede hortensiablomster nogle med sølvglimmer eller en lille "diamant". Brocher af "sølv". Roser foldet af papir og tyl.  



Det er en rigtig smuk krans, som allerede har fundet en plads. Tusind tak for kransen Iben, den er jeg rigtig glad for.

Kommentarer

  1. Hej. Et stort tillykke med gaven. Den er virkelig smuk og man kan godt se, at der er lagt mange timer i den. Jeg håber, du kan nyde den i rigtig lang tid.

    SvarSlet
  2. Stort tillykke og tak fordi du løfter lidt af sløret over den - den er så smuk så smuk:)

    SvarSlet
  3. @ Birgitte; tak - jeg tror helt sikkert, at den bliver nydt i lang tid :-)

    @ Lisbeth; tak - ja den er rigtig smuk og kreativ lavet. Gid man kunne bare lidt at det :-)

    SvarSlet
  4. Nej hvor er den fin, tillykke med den.

    SvarSlet
  5. @ Lisbeth; tak - ja den pynter rigtig her i det lille hjem :-)

    SvarSlet
  6. Tillykke med gaven.
    Hvor er den dog smuk.

    SvarSlet
  7. @ Aase Marie; tak - ja den er rigtig smuk :-)

    SvarSlet
  8. Den er dejlig og du har et godt delehjerte!

    God bagjul
    Marianne

    SvarSlet
  9. Hjertelig tillykke! Den er så smuk.

    Hjerteligst

    SvarSlet
  10. Ja, du er heldig Susanne! Tak for detaljerne - jeg kan næsten se den for mig (på min væg ;-))
    Den er nok svær at efterligne, men man kunne jo forsøge sig? En dag man havde rigtig god tid...
    Hej fra Line

    SvarSlet
  11. Hvor er den bare smuk. Jeg kan godt forstå at du er lykkelig for den. Det ville jeg bestemt også være :-) Tak fordi vi måtte nyde den lidt også.

    SvarSlet
  12. @ Marianne, Zep, Line og Hanne; mange tak - jeg er rigtig glad for den smukke krans :-)

    SvarSlet
  13. Tillykke med din ekstra julegave... den ser dejlig ud :o)

    Ha en go dag...

    SvarSlet
  14. Hej Susanne,
    Tillykke med den flotte krans - sikken kreativitet :)

    SvarSlet
  15. Man får efter fortjeneste i denne verden, så den har du helt sikkert gjort dig fortjent til! Tillykke med den flotte krans. Tak fordi du deler den med os.

    SvarSlet
  16. Stort tillykke hvor er du heldig at du vandt den smukke krans.

    SvarSlet
  17. @ Bettina, Lene, Bente og Anne-Mette: tak, det er skønt at vinde sådan en kreatitvitet :-)
    Og tak for de søde ord Bente :)

    SvarSlet
  18. Smuk krans. Tillykke med den :O)
    Hvor dejligt lyst der er her på din blog. Du er kommet ud af mørket, ser jeg ;O))

    SvarSlet
  19. Tillykke med den flotte og kreative krans - dit heldige asen ;o)))

    SvarSlet
  20. @ Ulla; enig :-)

    @ Susanne; tak. Ja jeg trængte til lidt nyt og så "dragede" det, at få det enkelt og lyst :-)

    @ Fru Friis; jeg er rigtig heldig :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...