Gå videre til hovedindholdet

Krysantemum og sokker

Heller ikke idag nåede jeg at komme i haven for at lege med mit nye grej. Istedet havde jeg to minutter til lige at prøve at skyde på en krysantemum i stuen, inden jeg skulle ud af døren igen. Et lidt intetsigende billede, men hvis du er i tvivl, så lige en oversættelse; det er én af kronbladene.


Nu da havesæsonen er ved at være slut, så skal der ligesom noget andet i hænderne. Tidligere har jeg strikket rigtig meget dog hovedsageligt om vinteren. Men det er ikke blevet til så meget de sidste par år. En af grundene hertil er bl.a. at bloggen og surfing til alle I andres dejlige blogge, har taget meget af min tid og opmærksomhed.

Og så skete det forunderlige, at sønnike ønskede sig et par hjemmestrikkede uldstrømper - han synes vist, at mine så lækre varme ud og at et par strømper kunne varme hans efterhånden kolde fødder, når han går rundt herhjemme uden sko.


Så jeg tog fluks til Strikketøsen - iøvrigt lækker garnbutik med et stort udvalg - for at købe sokkegarn. Og så gik jeg ellers igang. Men efter et par timers strik, må jeg erkende, at jeg ikke er i fysisk strikkeform. Jeg er blevet utrolig træt i biceps og brystmusklen og må holde en pause. Men så er det jo skønt at have bloggen og at kunne skrive et lille indlæg istedet.

Kommentarer

  1. Skønt at sønnen vil have mors hjemmestrikkede sokker, men du behøver jo ikke at lave dem på en aften :o)

    SvarSlet
  2. @ Lisbeth; du siger noget - det havde jeg ikke overvejet, thi hi ;-)

    SvarSlet
  3. Yes-yes-yes.... En strikker, mere :)

    Jeg strikker også, mest om vinteren, men er blevet helt tosset med det igen efter mange års ikke-så-meget-strikken.

    Tag den med ro her i begyndelsen - du skulle jo nødigt få en skade, så du heller ikke kan nusse om blomsterne og de hyggelige juledekorationer.

    Ulla

    SvarSlet
  4. @ Ulla; yes-yes, strikke kan jeg slet ikke undvære, når jeg sidder mere foran tv'et her i vintermånederne istedet for at være i haven.

    Det med at tage den med ro er ikke helt let - er jo vant til at kunne strikke flere timer uden pause og så skal jeg jo lige se den næste stribe og den næste og ..... Men du har ret - der skal også være "fysik" til det andet hyggelige :-)

    SvarSlet
  5. Tillykke med dit nye kamera! Det bliver skønt at se, hvad du får ud af det og din nye makrolinse. Der er ikke noget som nyt legetøj :-)

    Sidste weekend blev jeg gjort opmærksom på, at hjemmestrikkede sokker er vældig hippe hos drenge/unge mænd. Gerne i skrappe farver. Så din søn er helt med på moden :-)

    Ha´en god weekend
    Birgitte

    SvarSlet
  6. @ Birgitte; tak - jeg glæder mig til lørdag/søndag, så jeg kan komme i haven og fotografere - hvis vejret da vil :-) Det har bare været så mørkt de sidste par dage, at det næsten har været umuligt at tage foto's.

    Det vil jeg fortælle ham. Men den uvidende mor har valgt garn i dæmpede farver. Måske der skal endnu et par til så - og det ville da kun være herligt :-)

    Du ønskes også en dejlig weekend :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Foråret er skudt igang

Hvilken vidunderlig dag med solskin. Vi kan ikke prale med høje temperaturer, men med den rigtige påklædning, så var det en fantastisk dag i haven. Ikke mindre end 2,5 time blev det til og så havde jeg alligevel ikke lyst til at fortrække ind igen. Men jeg var ikke alene i haven. En solsort, som har en fantastisk tillid og tør komme ret tæt på. Indimellem får vi også en lille snak. Og jeg kan komme så tæt på den som én meter uden at den flyver væk. Herligt med en ny ven, som også er i haven, når jeg er :-) Mon ikke dette er en våriris. Den står helt alene og er den eneste i hele haven. Skøn lille sag, som er én af de første til at springe ud - end ikke krokus er sprunget ud, men det varer ikke længe, før end de første gule krokus er der.