Gå videre til hovedindholdet

Lange arme

Dagen idag var en fridag, som bla. er brugt bl.a. til at hente harpet muld hos Lynge Naturgødning. Mulden er blevet brugt på ydersiden af det nye stakit, som havde en temmelig ujævn overflade og en lille rille underneden, hvor trafikstøj kan komme igennem.


Jeg har hentet ca. 1 ton muld, som er blevet spredt ud og planeret langs stakittet og der er fyldt på, så mulden ligger lidt op over det nederste brædt. Heldigvis er det nederste brædt i plastik, så det trækker ikke vand op gennem resten af stakittet. Desuden er der sået plænegræs. Jeg håber, at græsset kan nå at spire og vokse lidt inden frostens komme - vi var heldige ikke at få frost her i området forleden dag.


Og nu kan jeg da godt mærke, at mine arme har løftet et ton muld. Og ikke nok med, at mulden vejer godt i sig selv, så regnede det faktisk en del, så jorden blev godt tung. Men hvor er det dejligt, at ydersiden mod vejen er færdiggjort - jeg vil nemlig meget hellere bruge tiden inde i haven!

Kommentarer

  1. Det ser bare SÅ iorden ud - håber græsset får bare lidt fat i efteråret.
    Til foråret når græsset grønnes og du kan nyde, at der bare er tip top styr på arealet ud mod vejen - ja så er de lange arme gode igen ;o)

    SvarSlet
  2. Det er (dælme) et flot stykke mandfolkearbejde du der har gjort! Respekt for det og skønt at kunne sige at det er vel overstået nu.

    SvarSlet
  3. Smart med de plastikbrædder forneden på stakitet :-)

    SvarSlet
  4. @ Helle; du har ret - til foråret så er ømheden glemt og det er fryd og gammen :-)

    @ Fru Friis: det er så dejligt, at det nu er gjort :-)

    @ Vivik; ja det er en rigtig god løsning :-)

    SvarSlet
  5. Hold da op - startede du ikke med at skrive fridag? Mon ikke du får en god nats søvn:)

    SvarSlet
  6. Hej Susanne. Sikke et arbejde. Det må være så skønt at det er ordnet. Det er godt nok rigtig smart med et plasticbræt i bunden! Nu er det jo lige klart til foråret.

    SvarSlet
  7. CuginaK; jo og det var en dejlig fridag - så har jeg ikke dårlig samvittighed over, at jeg ikke går i fitnesscenter ;-)

    @ Birgitte; det er så dejligt :-) Vi synes også, at det er smart og tilmed en holdbar løsning over tid :-)

    SvarSlet
  8. Så har man den bedste samvittighed i verden. Alt er gjort, og nået inden vinteren. Græsset spirer da snart. Du bliver også glad for at I nåede det - når foråret kommer er der jo så meget andet man gerne vil. Og så er I klar!
    Nu kan du fokusere på haven, som sikkert også er blevet lidt større? Et levende hegn tager jo sin plads.
    Næste år skal vi have Pileflethegn ind til naboen, det giver mig mulighed for at lave lidt flere bede, og flere stativer til klematis. Åhhh det bliver godt.

    Kan du nu have det godt. Jeg synes det er en god løsning I har lavet, og smart fundet på med plastik forneden. Skal hegnet så males til sommer?

    SvarSlet
  9. Ujjj, det ser godt nok koldt og vådt ud, men utvivlsomt en god investering. Færdig arbejde og så til det sjove :-)

    Ha´en god aften - måske med en romtoddy til at få varmen
    Birgitte

    SvarSlet
  10. @ Eva; samvittigheden er rigtig fin - skønt :-) Jo da, haven er blevet ihvertfald 60 kvm større, så der er masser at tage fat på inde i haven.
    Det bliver skønt for jer, med plads til flere cklematis - dem har jeg også en plan om at skal have flere af :-)
    Stakittet skal ihvertfald have træbeskyttelse. men vi er meget i tvivl om det skal have farve - jeg er overvejende stemt for at male det sort, men så er det jo godt, at vi har en hel vinter til at bestemme os i :-)

    @ Birgitte; jeg lignede vist mest af alt en druknet mus efter endt arbejde:-)
    Det lyder ikke værst med en romtoddy - jeg faldt i en skøn grøn te istedet :-)

    SvarSlet
  11. Hvor er du sej Susanne :-)
    Kh Lone

    SvarSlet
  12. Hold da helt op, et flot job. Jeg kan dælme godt forstå, hvis du var helt flad bagefter og lignede en druknet mus :-D
    Men det må være det hele værd, at kunne checke sådan et job af på to-do listen. Så kan du rigtigt lege inde i haven til foråret :-)

    SvarSlet
  13. Flot stykke arbejde, men sikke et slid.

    Mon ikke du har fået strammet op på både triceps og biceps...

    SvarSlet
  14. @ Hanne; thi hi, ja det var et kønt syn - en fald druknet mus ;-)

    @ Ulla; det var vist først bagefter, at jeg opdagede hvilket arbejde det var :-) Ja både tri og bi, men så sandelig også thenar kan jeg mærke idag ;-)

    SvarSlet
  15. Det var et stort arbejde hold da op, flot du kunne klare det, så kan du hygge dig inde i haven en anden dag :-)

    SvarSlet
  16. @ Lisbeth; det er rigtig dejligt, at jeg nu kan ligge min energi inde bag stakittet :-)

    SvarSlet
  17. Hej igen Susanne
    Sort lyder rigtigt flot. Må jeg anbefale et godt produkt. Det er RIGTIG oliemaling. Det holder og holder - og har en supersmuk glans.
    Vi har købt andre træplejeprodukter der er olieforstærkede, men de blegner efter 1 år. Det er surt at bruge så meget tid, og så skulle male om igen allerede året efter.
    Jeg tillader mig at lægge et link til dig:
    http://www.bech-poulsen.dk/butikken.php
    Jeg kan ikke huske hvor i landet du bor, men det maling de sælger i denne butik. Det er godt.Det er et norsk mærke og det hedder Butinox Oliedekkbeis.

    SvarSlet
  18. @ Eva; det lyder som et rigtig godt tip, som
    Jeg skal have kigget nærmere på - tak. For som du skriver, så er det rigtig ærgerligt, at et stort arbejde allerede falmer og trænger efter et år :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...

Våd og skøn langfredagsfødselsdag

Det har godt nok være en våd langfredag. Regnen startede her omkring kl. 10.30 og så har det regnet uafbrudt lige siden. Hen på eftermiddagen måtte jeg dog en tur ud i haven - jeg trængte ligefrem til at "smage lidt på atmosfæren" derude. Kameraet havde jeg selvfølgelig med. Men jeg måtte trække ind efter et lille stykke tid for kameraet blev vådt og jeg turde ikke have det derude længere. Lidt billeder blev det dog til at regnvåde påskeliljer, som blev mit ynglingsmotiv i dag. Det er de skønne Ice Follies, som er sprunget ud. Men på trods af en mørk og våd regnvejrsdag, så har jeg haft en dejlig dag med masser af hygge, dejlig mad og skønne fødselsdagsgaver. Fra morgenstunde fik jeg en del fødseldsdagsønsker opfyldt; espalierede frugttræer, penge til "haverelaterede ting", bogen "Hemmelige haver", løbeur og en fjernbetjent udløser til DLSR-kameraet. Hen på eftermiddagen gik sønnike og ven (begge 11 år) i gang med at bage en fødselsdagsla...