Gå videre til hovedindholdet

Sidste pip fra det solskinsgule bed


Ih jeg kan altså ikke lade være med at komme med endnu et pip fra det solskinsgule bed - håber I kan holde det ud - og ellers lukker I vel bare vinduet med dette indlæg! Men så lover jeg, at I ikke skal høre mere derfra - måske bortset fra, når jeg får den nye rose hjem.

Jeg har sat flere forskellige gule stauder i bedet og hermed lidt billeder af de planter, som blomstrer endnu.  Det er skønt at blive budt velkommen af de glade gule blomster, inden jeg træder ind af døren til hjemmet.


Lærkesporen står endnu med gule blomster, men hvor er den dejlig og praktisk i et bed - den har blomstret lige siden foråret. Godt nok er den en ivrig selvsåer, men deri er der ingen problemer, for de er meget nemme at hive op, hvor de ikke er velkomne.


Beklager det lidt uskarpe billede af skønhedsøje, men syntes det måtte med. For det er én af de stauder, som jeg er meget glad for i bedet - jeg kan godt lide det lette løv og de enkle blomster.

Denne gule staude er flyttet fra det lyserøde og hvide husbed - gul passer altså ikke til hverken lyserød eller helt hvidt! Hidtil har jeg troet, at det var en slags asters, men nu er jeg kommet i tvivl. Måske én af jer kan hjælpe mig med at spore mig ind på, hvilken staude der er tale om?

Imorgen skal jeg besøge Hanne og se hendes spændende have. Hanne har været så sød at invitere til åben blogger-have. Udover at se hendes have, så bliver det også hyggeligt at hilse på hende og andre havebloggere igen - jeg glæder mig :-)

Kommentarer

  1. Flotte gule stauder. Jeg kender desværre ikke navnet på den 3. Måske gør Hanne.
    God fornøjelse i morgen.

    SvarSlet
  2. Jeg bliver nu provokeret på den gode måde med alt det gule, så bliv bare ved. Jeg har faktisk fået en del flere gule planter i haven i år, og det er helt sikkert påvirkning fra andre bloggere ;-)

    Håber, at det går bedre med jer efter indbruddet. Jeg har også prøvet det en gang. Det tager tid, at komme sig.

    Vi ses i morgen.

    SvarSlet
  3. @ Lisbeth; tak - er sikker på, at det bliver en oplevelse :-)

    @ Ina; mon ikke gult bliver den nye sorte i haveverdnen? Det tror jeg :-)

    Jo tak, vi bevæger os hurtigt fremad, men vi er helt sikkert stadig utrygge ved at forlade hjemmet!

    Det bliver hyggeligt at se igen :-)

    SvarSlet
  4. Smukke blomster.
    Jeg holder meget af stauder, der får gule blomster. Jeg synes de bringer solskin, selv om det regner. Vi har mange i haven, og så kommer de med blomst når mange af de andre planter er holdt op.

    SvarSlet
  5. @ Landbohaven; nu du siger det - så er der faktisk flest planter, som blomstrer i det gule bed ift. bede i andre farver!

    Jeg bliver også glad af at se på de gule farver - du har helt ret i, at de bringer solskin :-)

    SvarSlet
  6. Det er da vist den lille vilde fætter der også er dukket op i mit staudebed. Prøv at checke Prikbladet Perikon:
    http://da.wikipedia.org/wiki/Prikbladet_Perikon
    Det er en vildtvoksende staude - findes overalt i naturen i DK.
    Solskinsgule hilsner fra Berit

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.