Gå videre til hovedindholdet

Hvide blomster og træf

I husbedet er der endnu hvide blomster - det er specielt dejligt her i skumringen, hvor de hvide lyser op i halvmørket. Men hvor bliver det altså tidligt mørkt og i år er jeg slet ikke klar til, at efteråret allerede skal komme - jeg har masser af projekter, som skal følges til dørs inden jeg går i vinterhi!

Tilbage til de hvide. Der er hvide asters - en staude, som var i haven, da vi flyttede ind. Og de selvsåede et-årige hjulkroner, som fylder hullerne godt ud i bedene. To som klæder hinanden.


Længere nede i bedet står der en køn ukrudt - en hvid matrem. De findes flere steder i haven og sår sig rundt omkring. Heldigvis er de ikke af den invasive type, som er svære at komme af med igen. Hvis de ikke passer ind i de omgivelser, hvor de har valgt at slå sig ned, så er de nemme at hive op igen.


Imorgen oprinder så dagen, hvor vi skal mødes til haveblogtræf i Landbohøjskolens have. Det bliver rigtig hyggeligt, at mødes med andre haveinteresserede - tænk sig at snakke haver og blogs en hel dag. Jeg glæder mig til at møde nye mennesker og snakke have. Vi ses imorgen :-)

Kommentarer

  1. Jeg glæder mig også til, at vi ses :-D

    SvarSlet
  2. @ Ina; det bliver herligt at hilse åå IRL :-)

    SvarSlet
  3. Den der ukrudtsplante har jeg også i mit hvide bed:) Jeg er også super glad for mit hvide bed - jeg synes at det har lyst op hele sæsonen, men især hen inder aften har det været en fornøjelse at jeg stadig kunne se blomster.
    Vi ses i morgen, det bliver hyggeligt.

    SvarSlet
  4. Jeg har også en fin lille matrem på min blog i dag. Ukrudt eller ej, så synes jeg den er ret sød :-)
    Jeg glæder mig også rigtig meget til at møde jer allesammen imorgen :-)

    SvarSlet
  5. @ Lisbeth; det er skønt med de hvide blomster hen mod aften - det forlænger ligesom aften-fornøjelsen :-)

    Det bliver rigtig hyggeligt :-)

    @ Signe; du har ret - den er sød. Og når den ikke er en plage, så får den lov at blive hos mig :-)

    Ja vi ses da til en dejlig havedag :-)

    SvarSlet
  6. Det er dejligt med et hvidt bed, når det tusser og du har ret, det gør det alt for tidligt. Det er nok fordi vi næsten ingen sommer har haft i år, at efteråret kommer bag på os.

    SvarSlet
  7. Sikke et fint Hvidt bed. Jeg håber i får en smadder hyggelig dag i dag, heldigvis ser det ud til at der bliver fint vejr.
    Mange hilsner Anne-Mette

    SvarSlet
  8. Hej Susanne.
    Tak for i dag! Det var virkelig hyggeligt (og bedst for mig) at gå stille og roligt 2 & to.

    OG så: Mmmmmmmmmmm! Hvvidt bed!

    Jeg er helt vild med den hvide (og da også gerne den blå) hjulkrone.

    Matrem er en af mine yndlings, sådan som jeg har talt med mange andre om. Men du har den originale enkle, som jeg godt kunne drømme om frø af. :D

    Nå. GLædelig og fredfyldt lørdag!

    SvarSlet
  9. @ Lisbeth; det er da fordi vi ikke rigtig har haft sommer - selvfølgelig! Vi må krydse fingre for en sommerlig september :-)

    @ Anne-Mette; det har været både et dejligt vejr og et skønt blogtræf. Ærgerligt, at du har så langt - det havde været hyggeligt også at hilse på dig :-)

    @ Marianne; selv tak :-) jeg har det rigtig fint med små grupper (bliver lidt mundlam i større grupper!) Det var rigtig hyggeligt at følges :-)

    Hvis du vil hjælpe mig med at minde mig om det senere, så sender jeg gerne frø fra både den hvide hjulkrone og den enkle matrem - jeg 'skylder' jo også lige et par poser med frø ;-)

    Ligger på sofaen og glæder mig over en dejlige oplevelser fra idag :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Våd og skøn langfredagsfødselsdag

Det har godt nok være en våd langfredag. Regnen startede her omkring kl. 10.30 og så har det regnet uafbrudt lige siden. Hen på eftermiddagen måtte jeg dog en tur ud i haven - jeg trængte ligefrem til at "smage lidt på atmosfæren" derude. Kameraet havde jeg selvfølgelig med. Men jeg måtte trække ind efter et lille stykke tid for kameraet blev vådt og jeg turde ikke have det derude længere. Lidt billeder blev det dog til at regnvåde påskeliljer, som blev mit ynglingsmotiv i dag. Det er de skønne Ice Follies, som er sprunget ud. Men på trods af en mørk og våd regnvejrsdag, så har jeg haft en dejlig dag med masser af hygge, dejlig mad og skønne fødselsdagsgaver. Fra morgenstunde fik jeg en del fødseldsdagsønsker opfyldt; espalierede frugttræer, penge til "haverelaterede ting", bogen "Hemmelige haver", løbeur og en fjernbetjent udløser til DLSR-kameraet. Hen på eftermiddagen gik sønnike og ven (begge 11 år) i gang med at bage en fødselsdagsla...