Gå videre til hovedindholdet

Åben bloggerhave

Vi har igen haft en rigtig dejlig oplevelse, denne gang i Hannes have. Hanne havde fået den vidunderlige idé, at invitere til åben bloggerhave idag fra kl. 15-18 (vi kom vist ikke helt afsted til kl. 18!)


Endnu engang var der masser af have-, blog- og fotosnak i alle tre timer. Jeg tror ikke, at der var ét eneste sekund, hvor der var stilhed - herligt igen at møde ligesindede havetosser :-) Heldigvis har Hanne et dejligt drivhus, hvor vi kunne trække ind for at nyde en kop kaffe/te og en småkage, mens snakken gik.


Selvfølgelig var vi også en tur rundt i Hannes utrolig frodige og flotte have. Hanne var klar med rigtig mange oplysninger om havens planter. Ud over at kunne planternes navne efter hukommelse, så har hun også et excelark på PC'en at slå op i - imponerende med sådan en systematik.


Efter mange snakke i driverhuset inviterede Hanne igen ud i haven, hvor hun gavmildt delte ud af både planter og frø. Vi kom vist alle hjem med små souvenirs, som skal plantes eller såes i vore respektive haver. Og hver gang vi ser planten, så vil vi med glæde tænke på Hanne og den dejlig oplevelse i hendes have :-) Mange tak for en rigtig dejlig eftermiddag.


P.S. Og til jer der var med; billeder af det færdige stakit må I vente med til imorgen!

Kommentarer

  1. Ih, hvor ser det hyggeligt ud. Der er da ikke noget som blog-veninder, der bliver til "rigtige" mennesker ved at mødes.

    Jeg havde godt på fornemmelsen at Hanne var systematisk :) Det er bare så beundringsværdigt.

    Ulla

    SvarSlet
  2. Tak for dejligt selskab :-) - og jeg venter utålmodigt på stakittet til i morgen :-)

    Ha´en god aften
    Birgitte

    SvarSlet
  3. ..... suk - hvorfor er det lige jeg bor i jylland????

    .....jeg kan lige hører knæveren gå - og mærke hyggen fra have og drivhus helt her over ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  4. Tak for i dag. Det var meget hyggeligt at få sat rigtigt ansigt på jer. Og tak til Hanne for skønne planter :) :)

    SvarSlet
  5. Suk ja jeg ville også gerne have været der Dorthe, men man kan jo ikke alt. Til foråret skal I til Høneballehaven, den ligger i midten af Danmark, så kan alle være med :-) håber jeg.
    Det ser rigtig hyggeligt ud hos Hanne og det med exel-arket kommer heller ikke bag på mig.

    SvarSlet
  6. Ja - det var superhyggeligt med et havebesøg hos Hanne i godt selskab. Fantastisk have som Hanne har og så inspirerende. Vi må finde nogen flere anledninger til at mødes i haveblog-verdenen.

    SvarSlet
  7. Ja, det var en fornøjelse - både selskabet og den skønne have. Og jeg er helt sikker på, at vi sagtens kan finde på nye undskyldninger for at mødes :-)
    Knus Signe

    SvarSlet
  8. Det lyder som en rigtig god dag. Og lækkert med jeres små gaver. Det sætter lige prikken over i´et.

    SvarSlet
  9. Det har vel været uforglemmelig og lærerig dag i har haft ;)

    SvarSlet
  10. Det ser ud til, at i rigtig har hygget jer.

    SvarSlet
  11. Ihh ja, det var en skøn eftermidag :-)

    SvarSlet
  12. Velbekomme, og tak for de søde ord. I var virkelig også de perfekte have-blogger-gæster at have på besøg :-)
    Det er skægt at se min have igennem din vinkel. Og min familie var flade af grin over det billede hvor jeg sidder på hug og graver planter op. De påstod at du fangede mig i et typisk øjeblik for mig :-D
    Jeg går helt klart ind for at vi finder flere 'undskyldninger' for at mødes igen, og jeg lover ihvertfald at I nok skal blive inviteret igen til næste år.
    Og så lover jeg at jeg nok skal huske hvor du bor ;-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Våd og skøn langfredagsfødselsdag

Det har godt nok være en våd langfredag. Regnen startede her omkring kl. 10.30 og så har det regnet uafbrudt lige siden. Hen på eftermiddagen måtte jeg dog en tur ud i haven - jeg trængte ligefrem til at "smage lidt på atmosfæren" derude. Kameraet havde jeg selvfølgelig med. Men jeg måtte trække ind efter et lille stykke tid for kameraet blev vådt og jeg turde ikke have det derude længere. Lidt billeder blev det dog til at regnvåde påskeliljer, som blev mit ynglingsmotiv i dag. Det er de skønne Ice Follies, som er sprunget ud. Men på trods af en mørk og våd regnvejrsdag, så har jeg haft en dejlig dag med masser af hygge, dejlig mad og skønne fødselsdagsgaver. Fra morgenstunde fik jeg en del fødseldsdagsønsker opfyldt; espalierede frugttræer, penge til "haverelaterede ting", bogen "Hemmelige haver", løbeur og en fjernbetjent udløser til DLSR-kameraet. Hen på eftermiddagen gik sønnike og ven (begge 11 år) i gang med at bage en fødselsdagsla...