Gå videre til hovedindholdet

Trial and error

Vores have og hus er ikke egnet til romantisk interiør eller romantiske kurver og former. Jeg havde derfor tidligere på året en idé om, at bedene i haven skulle være kantede og at husbedet skulle udbygges med små kasser, der bulede ud på den ellers rette linie. Og på nogle af de nye kasser var der planer om at opsætte espalier på den ene side.

Jeg startede med at udføre idéen i praksis for et stykke tid siden og græstørven blev gravet væk i en firkant på ca. en halv gange én meter. Men så gik jeg i stå, for det så ikke ud som jeg havde regnet med. Og min bedre halvdel har også kommenteret det og spurgt til, hvornår 'hullet' blev græsplæne igen!


Nu var gode råd dyre, for græstørven var jo væk, så hvad skulle jeg fylde i hullet? Jeg gik istedet igang med at udvide husbedet med ca. 10 cm i dybden og derved fik jeg en del græstørv, som jeg kunne fylde i hullet. Og med den forventede regn i de kommende dage, så regner jeg med, at græstørven får fat og begynder at gro.  


Og nu ser bedet igen harmonisk ud og der er et langt lige kig.

Mon du også kender det med, at du har fået en god idé og går igang med at føre den ud i live. Men det bliver ikke, som du havde visualiseret og du må derfor gøre det om igen? Jeg gør ihvertfald - det må vist kaldes for 'trial and error-metoden'!

Kommentarer

  1. Ja, den fornemmelse kender jeg udmærket. Det er ikke altid, at det er så nemt at reetablere som her. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg er så god til at indrømme det ;-)
    Dit bed ser godt ud nu, og jeg tror også, det er det rigtige, du har gjort.

    SvarSlet
  2. @ Ina; nej, det var dejligt, at det kunne lade sig gøre :-)Er også selv godt tilfreds med resultatet :-)

    SvarSlet
  3. Er der ikke altid noget der kan gøres bedre eller anderledes?? Selv om en idé egentlig er ok, så arbejder hjernen videre med noget nyt, som man ikke lige fik tænkt ind første gang... nå ja, så må man jo på'en igen!! Der er ingen grund til at kede sig som haveejer ;o)

    SvarSlet
  4. Glemte lige at sige, at dit bed kom til at se fint ud, så er det spændende hvad næste projekt bliver... :o)

    SvarSlet
  5. @ Fru Friis; der er altid noget, som kan gøres bedre eller anderleds. Jeg kan nikke genkendende til det, at hjernen arbejder videre og at der komme andre vinkler/elementer ind, som man ikke lige havde tænkt på fra starten. Det er en dynamisk proces, som vi aldrig bliver færdige med - heldigvis :-)

    SvarSlet
  6. Det kender vi vel alle i højere eller mindre grad.... Så du er ikke alene.
    Haven er jo netop en dynamisk proces og vi har jo ikke alle en havearkitekt eller gartner til at udbedre tingene. Det er jo det der gør, at ihvertfald jeg følger Danske haveblogs for at få noget inspiration. Tak for det...
    Bedet blev rigtigt flot....

    SvarSlet
  7. @ Bente; du har da fuldstændig ret i, at langt e fleste af os er hobbyister og ikke professionelle og derfor vil vi tage nogle forkerte beslutninger indimellem :-) Ja jeg tror da, at selv de professionelle hele tiden arbejder i en dynamisk proces med haven.
    Og ja, blogland er et rigtigt godt sted at hente inspiration :-)

    SvarSlet
  8. Det ser godt ud at dit bed er blevet bredere. Græstørvene skal nok hurtigt gro fast med alt det regn vi får..
    Der er rigtig meget inspiration at hente i blogland. Det bliver spændende at se hvad du så kan finde på af nyt.

    SvarSlet
  9. Jo, det blev en god løsning. Især det med "det lange kik".
    Susanne, jeg kan godt lide, at du deler det med os. Jeg bliver så glad at at være i "blog-land", det har jeg opdaget nu hvor jeg er hjemme igen efter ferie (som selvfølgelig også var dejlig).
    Jeg ved ikke - men en gang i mellem bliver det for "yndigt" og for meget a la "se hvad jeg har præsteret" over det hele. Også mine egne indlæg, ved jeg godt. F.eks. det, jeg lige har postet. Og der skal være plads til det hele. For min skyld meget gerne meget mere af din slags!

    Mandags-cyperkram fra
    Marianne
    Den helbredende have

    SvarSlet
  10. jeg tilslutter mig til de andre, dit bed ser nu meget bedre ud, du kunne jo altid pynte med nogle sten ved kanten, hvis du da ikke bryder dig om bar jord ;)

    SvarSlet
  11. Åh ja, den slags trial and error-episoder kender jeg ret godt :o)

    SvarSlet
  12. Tænk, tænk om igen, udføre og evaluere jo det kender jeg udemærket, men tror også nogen gange man kan få fornemmelsen af at det vist er forkert undervejs, men når det så er gennemført bliver det oftest bedre end det man forestillede sig. Jeg har dog også ændret på ellers "færdige" projekter fordi det ikke fungerede eller var holdbart nok.
    Synes du kom fint fra den lille afvigelse, men jeg finder virkelig bede tættest på huset sværrest. Både plantevalget og formen.
    Henrik

    SvarSlet
  13. @ Gitte; uh, det er ikke svært - idéerne står allerede i kø ;-)

    @ Marianne; sikke en dejlig kommentar :-))
    Jeg synes jo, at der er rigtig mange positive sider ved havelivet. Men for at give et fuldtendt billede af havelivet, så synes jeg også, at det er på sin plads også at nævne overvejelser, fejltagelser mm af havelivet for at få et nuanceret billede.

    @ Tim; jorden skal såmænd hurtigt blive groet over af planterne - ttidligere generede planter, når jeg skulle slå græs. Men idéen med en kant er rigtig god - jeg har selv overvejet en trækant, så det bliver nemmere at slå ind til.

    @ Esther; ja mon ikke de fleste kender den metode, når alt kommer til alt :-)

    @ Henrik; du har ret i, at man på et tidspunkt i processen bliver i tvivl om det nu er det rigtige - sådan er det vist i alle livets processer og ikke kun i havens processer! Og nogle gange skal man arbejde videre med projektet, for som du skriver, så kan et færdigt og tilgroet projekt se helt anderledes ud end midt i eller til slut.

    Ja, bede langs huse er ikke nemme - dette bed har jeg arbejdet med i mange år og det er langt fra færdigt!

    SvarSlet
  14. Uffa meg ja, gjett om jeg har gjort det samme mange ganger. Men du rettet det opp med en gang. Jeg prøver overtale meg at så ille er det da ikke i en uke eller to, siden er det bare å gjøre om alt til det gamle igjen..

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

Dejlig havedag

Jeg har glædet mig til at starte på komposten og har samlet grøntaffald fra køkkenet. Jeg må tit slå op for at finde ud af om alt grønt og frugt kan komposteres ex. banan? Og hvad for eksempel med æggebakker? Google er min ven og jeg har også brugt min nye julegave; Økologisk have . Jeg samlede lidt nedfaldsgrene rundt i haven bl.a. birkeris idet jeg har læst mig til, at det er godt med grene nederst for at sikre luftcirkulationen. Og så gik jeg igang med at klippe asters i birkebedet ned for at få forskellige plantedele i komposten sammen med køkkenaffaldet. Imellemtiden kom sønnike P og havde lyst til lidt frisk luft og snak. Han spurgte interesseret til om kompostbehol-deren var et nyt bed? Vi fik os en snak om, hvad der kan puttes i komposten, hvorfor det er smart at omdanne grønt affald til kompost og hvad komposten kan bruges til. Skøn snak og dejligt, at han interesserer sig :-) Han havde lyst til at hjælpe med at klippe asters'erne ned, så han gik igang med hæksaks...