Gå videre til hovedindholdet

Citronmelisse

Krydderurten citronmelisse er plantet på begge sider af døren ind til drivhuset, så hver gang jeg går ind og ud af drivhuset, så kommer jeg til at strejfe den og dens spreder sin vidunderlige duft.


I øjeblikket bærer citronmelissen små hvide blomster og de første frø vil snart være modne. Krydderurten er rigtig flittig til at sprede sig og hvis den får lov til at sprede frøene, så har man den hurtigt i rigelige mængder i hele haven. Blandt andet derfor bliver den klippet ned nu, for godt nok er jeg glad for planten, men kun i begrænsede mængder!


Citronmelissen vil snart skyde med friske skud igen. Og selvom den har stået frodig og frisk hele sommeren, så bliver det nu alligevel dejligt, at se nye skud igen. Og de nye skud er ulig mere fristende at anvende i et glas iskoldt vand eller til citronmelisse-muffins!

Kommentarer

  1. ......uhm - kan lige forestille mig den skønne duft :0)

    Muffins.......nu løber min mund i vand ;0)

    SvarSlet
  2. @ Dorthe; de der citronmelisse-muffins er rigtig godt og kan findes i én af Ane-Mette Olsens bøger om krydderurter :-)

    SvarSlet
  3. Sådan en har jeg ikke, men det lyder dejligt med duften og muffins :-)

    SvarSlet
  4. Citronmelisse både smager og dufter skønt. Jeg har ikke selv planten i haven, men iiiiiiindsnuser den, hvor jeg kan komme til det ;-)

    Ha' en dejlig dag.

    SvarSlet
  5. ups... det minder mig om at min også blomster nu !!! og det med frøerne har jeg lige glemt... ;)

    SvarSlet
  6. @ Liosbeth; både duft og smag er skønne :-)

    @ Madam Bæk; Duften er heller ikke til at gå fejl af - jeg strejfer gerne busken 'med vilje', når jeg går forbi den, bare for at få lov at dufte :-)

    @ Tim; så må du vist snart ud med saksen! God arbejdslyst :-)

    SvarSlet
  7. Ja det er bare så skøn en urt! HVis man ikke ser sig for og er ude med riven, så har mandem over hele haven.

    Kh. Marianne
    Den Helbredende Have

    SvarSlet
  8. @ Marianne; thi hi - ja man må være ude med riven over for dem :-) Men jeg tror efterhånden jeg har fået fjernet de planter, som har fået lov at etablere sig de 'forkerte' steder. Men der er stadig et arbejde med at få fjerne små nye planter, når de dukker op!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...