Gå videre til hovedindholdet

Buske - hmm!

Hvor kan jeg undres over, at der er planter til haven, som jeg stort set kan alle de danske navne på og andre planter, som jeg ikke ved ret meget om. Stauder har min store interesse og buske aner jeg intet om, hm!

Idag var jeg en tur i det 'mørke hjørne', altså et område bag huset, som stort set ikke er dyrket. Jeg pusler dog med lidt tanker omkring området. Men i første omgang skal vi have hækken hevet op i denne uge og så er der lige et projekt omkring planering af jorden, inden jeg kan gå igang med nye projekter.


I det 'mørke område', hvor jeg forleden fandt de små sommerfuglebuske, fandt jeg idag flere små frøplanter men jeg ved ikke hvilken busk (eller er det mon et træ!) det drejer sig om. Men jeg ved, at det er en busk, som har små sorte bær og bladene er lidt stive i det og mørkegrønne. Busken er ca. tre meter høj og er nærmest opstammet med en overhængende vækst.


Men nu er de små planter gravet op, plantet i små potter og placeret i 'børnehaven'. Mon så ikke, at jeg på sigt finder en plads til én af dem i haven.

Kommentarer

  1. Ja men så gætter jeg lige igen. Aronia også kaldet surbær. Det tror jeg, at det er, lad os høre, om andre mener det samme?
    Jeg har godt nok aldrig set frøplanter af dem, men den du viser ligner sådan en.

    SvarSlet
  2. Jeg tror også det er Aronia, du har der :-)

    SvarSlet
  3. Jeg har ikke forstand på buske og jeg har altid svært ved at se hvilke planter der er tale om når det er små stiklinger, de forandre sig for meget til at jeg kan genkende dem :-)
    Men det er da sjovt at du finder små planter, et sted du slet ikke regnede med. Er sikker på at du med tiden finder et blivende sted til dem.
    Mange hilsner Mette

    SvarSlet
  4. Selvsåede planter af den gode slags, det er jo en fin lille gave fra haven til dig.
    Henrik

    SvarSlet
  5. @ Lisbeth; og Hanne hvor ville det være skønt, hvis det er surbær - den må jeg prøvet at google. Mange tak for jeres bud - spændende om der kommer flere eller andre, som er enige :-)

    @ Mette; ja det gælder om at have øjene med sig :-) Og så finder jeg dem nok kun fordi området ikke rigtig bliver holdt! Hvis det er surbær, så er jeg helt sikker på, at jeg finder en plads :-)

    @ Henrik; det er dejlige gaver. Og så er det sjovt at passe dem, se dem blive store og planlægge hvor de skal placeres :-)

    SvarSlet
  6. Dejligt med overraskelser!

    Tænk at liv bare vil mere liv!

    Kram fra Marianne
    Den Helbredende Have

    SvarSlet
  7. @ Marianne; ja, det er herligt at finde småplanter, som bare vil frem :-) Og få dem til at trives :-)

    SvarSlet
  8. Enig i Aronia / surbær
    Du kan koge dem og bruge den let syrlige saft i feks smoothie - kan feks fryses og tages op efterhånden ... det gør jeg:
    Ret dyrt at købe, men skulle være fuld af sunde vitaminer ;0)

    SvarSlet
  9. @ Merete; ih, hvor godt at du er enig - og så er det ovenikøbet sundt, så kan det ikke blive bedre :-) Tak for dit kommentar :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...