Gå videre til hovedindholdet

Hjulkrone - Barago officinalis

Sidste år forsåede jeg den hvide hjulkron og plantede dem i bedet langs huset. Den blå hjulkrone er den mest almindelige, men jeg synes, at den hvide er rigtig fin og plantede den sammen med andre hvide planter i bedet. 

Hjulkronen er god til at frø-så sig og den kan såes fra maj, så jeg har i år undret mig over, der er ikke fremspirrede små nye planter. Men nu skal jeg da love for, at der er kommet mange små-planter. Og den første plante blomstrer nu flittigt med de skønne to gange fem-takkede stjerner. 











Planten er dækket med grå hår, som gør planten ru at røre ved. Og de ru blade bør ikke spises,  da de indeholder stoffet pyrrolizidin, som er forbudt i mad. Måske det er derfor, at bladene er ru - jeg kan ikke forestille mig, at de ru blade er behagelige at have i munden!

Hjulkronen er derfor ingen krydderurt, men må høre under kategorien; 'spiselige blomster'. Blomsten smager let af agurk og kaldes derfor også for 'agurkurt'. Blomsterne er fine at pynte med på en grøn salat,    kold sauce, frugtsalat eller på toppen af en lagkage. Men det ser også rigtig dekorativt ud at fryse blomsten ned i en isterning og 'pynte' en drink med isterningen.


Planten som blomstrer i øjeblikket er ca. 35 cm høj, men hjulkronen blive op til 60 cm høj. Den vil helst gro i en næringsholdig og let fugtig jord og på en solrig plads vil den kvittere med blomster over en lang periode. 

Hjulkronen kan sagtens gro i et staudebed eller på række i en urtehave. Men egentligt er det stort set kun plantejerens fantasi (eller mangel på samme!), som bestemmer plantens placering. 

Kommentarer

  1. Den er fin den hvide hjulkrone.
    Ellers kan planten vel selv finde ud af at placere sig, hvis man selv mangler fantasien :-)

    SvarSlet
  2. @ Lisbeth; thi hi, du har ret ;-)

    SvarSlet
  3. Jeg vidste ikke Hjulkrone findes i hvid. Den er fin.
    Jeg har den Blå Hjulkrone.

    SvarSlet
  4. Jeg har både de hvide og blå hjulkrone i køkkenhaven. Man behøver kun at så det første år. Efterfølgende er de overalt!!!! Dem man ikke ønsker at beholde kan man dog nemt få bugt med. De pynter som du skriver superflot i maden.

    SvarSlet
  5. @ Landbohaven; den hvide er fin og så har jeg læst, at den også findes i lyserød - om det er en krydsning mellem blå og hvid, hvis man har begge farver i haven ved jeg ikke. Men den må også være sød :-)

    @ Mette; du har ret, de er nemme at luge væk igen, hvis de kommer uønskede steder eller i for store mængder. Er dine selvsåede også først spirret nu?

    SvarSlet
  6. Den ser rigtig sød ud, din hjulkrone. Jeg har ikke set dem i hvid før. Dem kunne jeg da godt finde på at 'indføre' her i haven :-)

    SvarSlet
  7. @ Hanne; ja den er sød og er sikker på, at du ikke vil fortryde at indføre den i haven :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.