Gå videre til hovedindholdet

Herlig terrasse-sommerdag

Hold op hvor har det været dejligt med lidt lunere vinde og at mærke solen i ansigtet igen - energi-niveauet bliver ganske automatisk lidt større og humøret stiger lige en anelse :-)

Vi har brugt hele dagen på terrassen, hvor vi har haft et par uafsluttede opgaver. Da vi startede dagen, havde vi et hul mellem terrassen og det nye stakit samt en jordet 'gang' fra terrassen og bag om stakittet.


Desuden havde vi en kubikmeter strandsten størrelse 40-60 mm, som vognmanden havde læsset af i vores garage på forsiden af huset altså modsatte side af huset end terrassens placering.








Vi har bygget en ramme og forlænget terrassen om på siden af stakittet.  Vi har foret hullet mellem terrasse og stakit med belægningsdug og er startet på at på at køre sten ned i hullet.


Og det er blevet så godt og det giver en rigtig fin overgang mellem terrasse og stakit. Nu krydser vi fingre for, at de spots, som vi har bestilt kommer imorgen, så de kan blive monteret og vi kan komme videre med projekt 'afslutning af terrasserne'.

Men er vi ikke så heldige at spotsene kommer imorgen, så har vi den restaurerede terrasse, som vi kan arbejde videre på - den mangler et par brædder i den ene side - så arbejdsløse bliver vi (heldigvis) ikke lige foreløbigt :-)

Kommentarer

  1. Det ser rigtig godt ud med strandsten som afslutning. Jeg synes generelt at træ og sten passer rigtig godt sammen. Dejligt at i nåede lidt videre, hos os støvregnede det hele eftermiddagen så vi nåede intet.
    Ha en rigtig god arbejdsdag :-)
    Mange hilsner Mette

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejligt at få nogle projekter gjort færdige..Glæder mig til at se billeder her på bloggen - det ser godt ud allerede :)
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  3. @ Mette; vi synes også, at det tegner rigtig godt - selv sønnike sagde spontant, at det er flot :-)

    @ Karina: Det er så skønt at få afsluttet. Og jeg regner helt sikkert med, at jeg viser flere billeder efter en ny solskins-arbejdsdag idag :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.