Gå videre til hovedindholdet

Mistelten



Jeg hentede konfekten hos søster igår og i den anledning havde hun været i haven for at plukke en mistelten til mig. En stor flot mistelten, som hun allerede havde forsynet med en rød sløjfe - tak kære søster :-) Jeg fik desværre ikke taget et foto af selve planten, så I kunne se hvor stor den er og hvor den gror. 


Egentlig kender jeg ikke særligt meget til misteltenen, men jeg blev lidt nysgerrig, nu da søster har sådan én groende i haven. Så derfor har jeg været rundt på nettet for at finde oplysninger bl.a. her og her.  




Misteltenen er en halvsnylter. Den laver selv fotosyntesen, men trækker væske og næring fra værtstræet. Og hvis misteltenen bliver stor nok efter 20-30 år, så kan den skygge for værtstræet, så værtstræet ikke kan klare sin egen fotosyntese. Den kan derfor slå værtstræet ihjel og dermed dør den selv. Planten kan blive omkring 1x1 meter. 


Misteltenen gror vildt rundt omkring i verden, men gror sjældent vildt i Danmark. I Danmark findes der kun én art; Viscum album, men der er tre underarter alt efter hvilket værtstræ, planten gror på. Det tager 6-7 år før planten er kønsmoden og sætter blomster og bær for dermed at føre arten videre.


Normalt sørger fuglene for, at sprede frøene, men jeg ved ikke af, at der findes mistelten i vores område. Det kunne derfor være sjovt, at prøve at så sin egen mistelten. Frøene skal sættes på værtstræet i februar/marts og skal såes samme dag, som bærrene er høstet. Det kan nåes dagen efter, men for hver dag der går efter høst, mistes meget af frøets spireevne. Og alligevel spirer kun 20-30 % af frøene. 


At frø fra mistelten spirer bedst på samme træ, som den kommer fra er en myte. Den kan gro på stort set alle løvtræer - hvis det vel og mærke er dén underart, der skal såes.  


Men denne gren fra misteltenen skal selvfølgelig op at hænge i vores stue som julepynt. Og ifølge en engelsk traditionen, så må en kvinde og en mand, som kommer til at stå under misteltenen kysse hinanden. I England hedder busken derfor også "The kissing bush".   


Så sent som igår var der også et indslag i tv-nyheder om, at der på nogle buslinier er pyntet med misteltene i busserne. En rigtig sød idé, synes jeg og mon ikke, at der kommer et par sjove oplevelser ud af det?

Kommentarer

  1. Hver gang jeg ser en Mistelten, tænker jeg straks "Oluf a stå under æ mistelten..... Oluuuuf a står altså under æ mistelten" :-D
    Jeg var faktisk ikke klar over, at en Mistelten kan blive SÅ stor. Det er da alligevel ret vildt. Jeg så en udsendelse med Bonderøven, hvor han "såede" nogle Mistelten, og forklarede om den på sin helt egen hyggelige måde.
    Mon ikke det er bedst, at sætte dem på gamle veletablerede træér? Jeg kunne forestille mig det ikke ville være så godt for et nyplantet træ, at få en snylter på sig. (Men jeg ved det ikke)
    Ha´en rigtig god dag.
    Julehilsner fra Marianne i Hvam.

    SvarSlet
  2. @ Marianne; ja Oluf lever fortsat i bedste velgående selvom han efterhånden er gammel (fra '91). Tror mange danskere får associationer til ham, når de ser en mistelten :-)

    Frøet skal 'såes' på en gren, som ikke er mere en 1-2 cm i diameter og barken må ikke være for hård, derfor skal frøet ikke sået i et grenhjørne. Men jeg har faktisk læst mig til, at det er muligt at købe æbletræer, hvor misteltenen er godt igang, så æbletræerne kan da ikke være vanvittig store. Misteltenen vokser langsom, ca. 5 cm pr. år og det første år har det kun et bladpar. Det er vist først efter 20-30 år, at misteltenen bliver et problem som snylter.

    Du ønskes også en rigtig dejlig decemberdag :-)

    SvarSlet
  3. Kik forbi på min nye blog hvis du har lyst..jeg husker dig som een af mine faste læsere på den gamle blog jeg lukkede ned i torsdags, og derfor er jeg lige på rundtur for at sige hej og henvise til den nye blog ;) Også for at sikre at jeg sført på din liste over faste læsere med den rette profil.. umiddelbart ser det sådan ud (??!)

    Min anden blog lukkede jeg grundet lidt personlige tanker om HVOR privat jeg ville være) anyway, konceptet er den samme som før, hverdagsliv, børn, mand, krea, opskrifter, livet på godt og ondt..hverdagen når den er bedst - tag et kik hvis du får lyst

    Misteltenen er smuk - en dag vil jeg også selv have den på et træ i min have... kunne være spændende at følge den vokse frem.

    SvarSlet
  4. Jeg kunne også godt tænke mig en mistelten i haven. Der er etindlæg om mistelten i havens nyhedsbrev i denne uge. Der står ca. det samme, som du har skrevet her :o)
    Det med at sætte dem op i bussen er meget sødt, men det kan jo også give uheldige episoder, desværre.

    SvarSlet
  5. @ Rikke; jeg har været forbi din nye blog - tillykke med den :-)

    @ Lisbeth; sjovt - jeg får Havens nyhedsbrev, men har ikke åbnet det endnu.

    Jeg har planer om, at jeg skal have nogle bær fra søster i februar/marts, som jeg vil 'så' på et birketræ. Og så vil følger jeg op på dette indlæg.

    Det er rigtigt, at det kan give uheldige episoder, hvis der er nogle som tror, at de så kan tillade sig at kysse på alt!

    SvarSlet
  6. Godt du lavede et indlæg om mistelten! Jeg må skynde mig ud og købe et bundt i morgen - har helt glemt det. Der skal da også kysses her i huset :)))))
    Gad nok vide om jeg ville have tålmodighed til at vente så længe på min egen mistelten, men det kunne være sjovt at prøve.

    SvarSlet
  7. @ Lene; misteltenen hører u´julen til og kysse kan vi slet ikke undvære :-)

    Tror at du har ret i, at en mistelten i haven kræver tålmodighed - det varer mange år før der kan plukkes af den. Men synes det kunne være sjovt bare at have den i haven og følge dens udvikling :-)

    SvarSlet
  8. Jeg køber altid en gren af mistelten op til jul. Det høre sig til - og så kan man jo få kysset lidt mere :-)
    For et par år siden havde jeg en gren i overskud og hængte den op i døråbningen til min søns klsseværelse på skolen (selvfølgelig i følge aftale med sønnen) Mange af børnene vidste slet ikke hvad det var. Det fik de meget skæg og sjov ud af - selv om der vist ikke blev kysset ret meget.. ;-)

    SvarSlet
  9. Hej Susanne..
    Skønt indlæg om en dejlig tradition :)
    Jeg har også læst indlægget i Havens nyhedsbrev og vil meget gerne have en mistelten her i haven. Jeg har faktisk et stort gammelt mirabelle træ som ikke bærer frugter men giver dejlig skygge om sommeren og er smuk at se på - det kunne måske være en god vært for misteltenen..
    Måske vi får billeder at se af din søsters og høre om hvordan hun fik hendes ?
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  10. @ Helena; det var da utroligt, at børnene ikke kendte til traditionen med misteltenen. Kan levende forestille mig, at der ikke blev kysset overhovedet - men der har sikkert været mange forestillinger!

    @ Karina; det gamle mirabelletræ lyder da som et ideelt sted for en mistelten. Grenen frøene såes skal være forholdsvis nye og kun 1-2 cm tykke eller de spæde planters rødder ikke trænge gennem barken.

    Søster overtog misteltenen med haven. Dem de købte huset af, havde "ribbet" busken den sidste jul for 4 år siden, så det er første år, at hun kan høste. Jeg pønser på, at jeg kan få lov at tage et billede af hendes mistelten og jeg håber, at jeg kan tigge mig til et par bær og selv så til februar/marts. Så lover jeg, at jeg laver et indlæg omkring det :-)

    SvarSlet
  11. Har et træ i mit nabolag som åbenbart kun er kendt af mig, så jeg siger ikke hvor det er. Men forsyner alt og alle med de flotteste mistelten, for det er et lille træ med 4!! Kæmpestore buske nærmest. Ville ønske jeg kunne vise billederne jeg har for det er godt nok flot. Glædelig jul

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.