Gå videre til hovedindholdet

Terrasse-rose

Den flotte rose på terrassen er sprunget ud - det var en god beslutning vi tog, da vi lavede terrassen, nemlig at lave et hul til rosen i terrassen, så vi fortsat kunne nyde synet af den. Den har en dejlig lyserød farve, som jeg faktisk synes passer udmærket til den gule mursten. Og så nyder jeg ganske enkelt dens enkelthed!


















Desværre er rosen ikke så stor og kraftig, som den har været i tidligere år. For trods det, at den har stået beskyttet på terrassen op mod husmuren, så har vinteren været hård ved den. Jeg krydser fingre for, at den får kræfter igen, så den kan vokse sig stor og stærk og spille op mod blåregnen, som den danner par med på espalieret.

Kommentarer

  1. Den passer fint til murværket med denne farve, husk.. at vande den godt når den står så tæt op af muren, jorden plejer at være knastør tæt ved muren.

    SvarSlet
  2. Den er meget sød og passer da godt til pladsen på terrassen.

    Ulla

    SvarSlet
  3. Syntes helt sikkert også den passer flot til huset, så sød og sart.

    SvarSlet
  4. Hej TIm
    Ja den ville sikkert blive mere frodig med noget mere vand :-) Den har dog aldrig fået ekstra og har stået rigtig flot tidligere. Men du har ret i, at det ville være gavnligt med mere vand nu, hvor den er blevet noget tyndt!


    Tak Ulla og Vibe

    SvarSlet
  5. Hvor er den sød. Den skal sikkert nok blive stor og fin igen :-)

    SvarSlet
  6. Den bliver sikkert super flot sammen med blåregnen! Ja, lidt vand og gødning kan gøre meget for sådan en rose.

    SvarSlet
  7. Hvor er den fin :)Kan godt forestille mig hvordan det ser ud når den er blevet mere frodig :)
    Hilsen Karina

    SvarSlet
  8. Hej Signe
    Jeg håber den kommer sig :-)

    Hej Anette
    Ja du har ret - lidt gødning må den også ha' :-)

    Hej Karina
    Den er rigtig skøn o så blomstrer den hele sommeren :-)

    SvarSlet
  9. Den er rigtig yndig!
    Har du navnet på den? Det ku' være man faldt over en engang :-) Helt tilfældigt.. på planteskolen.. :-)

    SvarSlet
  10. Hej Helena
    Den kan jeg godt forstå, at du gerne vil have fingrene i :-) Rosen var på terrassen, da vi flyttede ind og havde intet navneskilt! Så jeg kan desværre ikke hjælpe dig videre :-/

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Madam Bæk's have med græsser

Jeg har fået mig én på have-opleveren -  jeg har været på besøg hos Madam Bæk, som har bloggen Et haveliv med sygdom . Jeg var inviteret i hendes have for at få inspiration til at "indføre" græsser i haven. Og der var masser af inspiration at hente. Jeg lagde meget mærke til, at der flere steder i haven var plantet store og høje græsser ud til kanten eller i forgrunden af et bed. Jeg har altid tænkt, at det høje skal plantes bagerst, men her lærte jeg, at det ser rigtig godt ud med græsser forrest. Her er i det hele taget brugt mange høje græsser. Jeg har det selv svært ved at få højde i bedene og har en tendens til kun at vælge stauder, som ikke er voldsomt høje. Jeg må se at få lidt højde ind og specielt i husbedet kunne nogle af de høje græsser danne naturlige rum og dermed flere bede i det lange bed.   Græsserne er bruge på forskellige måder i haven - her som en kant langs huset. Andre steder i samspil med stauder, buske eller et-årige. Denn...