Gå videre til hovedindholdet

Status I på agurk og hvidløg

Synes dag lige, at jeg vil komme med en lille opdatering på mit projekt vedr. agurk og hvidløg. Og foreløbig ser det lovende ud - der er ingen gule blade, som tegn på spindemider og de små agurker ser ud til at trives. Men sådan plejer det vist også at være på dette tidspunkt!

Og der er allerede afsat syv små fine agurker, som vi glæder os til at sætte tænder i.


Hvidløget som ligger rundt om agurkeplanten er nu ved at tørre ind, så jeg tænker, at jeg skal have skiftet det med noget friskt. Denne gang har jeg købt hvidløgspuré, da jeg tror, at det er lidt nemmere at fordele rundt om planten i et tyndt lag. Den første gang var det presset hvidløg og for at dække jorden hele vejen rundt om planten blev det et temmeligt tykt lag.



Jeg håber fortsat på, at hvidløget kan holde spindemider væk. Der vil komme flere opdaterede indlæg herom senere. Men holder det ikke spindemider væk, så kan det vist holde snegle væk. Jeg kan se på jorden i plantesækken, at der har været en snegl forbi, men den har drejet skarpt, da den kom til hvidløget og har ikke været forbi planten. Måske det er tilfældigt, men det kunne da være, at det skulle afprøves ift. andre planter, som har tendens til at blive spist af snegle!

Som en 'ekstra-gevinst ved at lægge hvidløg omkring agurken, har jeg fornøjelsen af en kraftig duft (læs lugt) af hvidløg, som slår mig i møde, når døren til drivhuset åbnes om morgenen!

Kommentarer

  1. Jeg havde godt tænkt på, at al den hvidløg måtte påvirke indeklimaet :-)
    Held og lykke med projektet!

    SvarSlet
  2. Hej Signe
    Jow da, men jeg behøver jo ikke stå lige i slipstrømmen, når jeg åbner døren - hvis altså jeg husker det ;-)

    SvarSlet
  3. Vitlök, tack för tipset. Det borde jag prova. Jag har inte sett vitlök på tub här men jag tror inte jag sätt gott efter heller.. Så kul med allaredan tre små gurkor :)

    SvarSlet
  4. Jeg har læst engang, at det skulle være nok, at stikke en fed ned i jorden. Om det passer ved jeg ikke.

    Ha' en dejlig aften :-)

    SvarSlet
  5. Hej Mia
    Det er et rent eksperiment, så ...

    Hej Madam Bæk
    Var det mod lus eller spindemider eller noget andet? Ét enkelt fed er ulig nemmere end presset hvidløg!

    SvarSlet
  6. Selvom jeg elsker hvidløg kan jeg nu godt forstå, at sneglen vendte om ;-). Lád os håbe, at spindemiderne også gør det.

    Jeg blev vældig glad over dit indlæg fra i går. Det er skønt, når planter sår sig selv og helt uventet dukker op.

    Bedste havehilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  7. Hej Birgitte
    Krydser virkelig fingre for, at også spindemiderne drejer skarpt før de træder i hvidløgget!
    Ja det er skønt og det er svært ikke at belønne så ihærdige planter, med at de må blive :-)

    SvarSlet
  8. Hej Susanne,
    Spændende forsøg! Hvad blev resultatet?
    Vh. Astrid

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.