Gå videre til hovedindholdet

Omplantning

Jeg har lavet en midlertidig 'børnehave' til mine hjemmesåede stauder, for jeg synes ikke, at de endnu er for små til at plante ud i staudebedet og kunne klare sig mellem de veletablerede stauder. Derfor har jeg inddraget en lille areal bag drivhuset, hvor planterne kan vokse sig større.



'De små' måtte jeg lige kigge til, inden jeg tog afsted i morges, for jeg var spændt på, hvordan de havde klaret gårsdagens kraftige regnvejr og ikke mindst haglvejret. Heldigvis havde de klaret sig fint uden skader.

Stauderne pottede jeg op i større potter forleden aften. Jeg har i øjeblikket ikke et plantebord i højden at gøre det ved, så jeg satte mig på en lav skammel og foretog omplantningen i jordniveau. Da jeg så sad der og hyggede mig med jord og planter, så fik jeg associationer til vores dejlige ferie på Kreta i efteråret sammen med hele mine forældre og søskende med familie. Én af dagene gik mine forældre, min ægtefælle og jeg en lang tur op i bjergene og blandt alle citrustræerne - iøvrigt en rigtig dejlig naturtur.



På turen gik vi forbi et sted, som producerede planter. Og der sad en græsk herre og pottede planter op - næsten ligesom jeg gjorde - på en lille skammel. Forskellen var vel 'kun', at han havde en kæmpe bunke jord foran sig, jeg havde 'kun' en lille pose jord!

Kommentarer

  1. Det er litt jobb ser jeg men det må bare gjøres, du kan være veldig fornøyd med deg selv nå når det er gjort synes jeg.
    Ha en fin kveld, Marit.

    SvarSlet
  2. Hej Marit
    Du har ret; det er så dejligt, når det er gjort :-)

    SvarSlet
  3. Jeg har også stadig gang i 'børnehaven'. Glæder mig til de snart er store nok til at flytte ud i bedene.

    SvarSlet
  4. Hej Signe
    Ja det bliver dejligt at kunne flytte dem ud og ikke mindst se dem blomstre for første gang :-)

    SvarSlet
  5. Sikke et hyggeligt billede fra Kreta. Vi må håbe at han nød det lige så meget som vi gør :-)
    Jeg planter også altid 'de små' op i potter i de første år, for ellers forsvinder de simpelthen i junglen. Og det er også så hyggeligt at gå og se at de bliver til 'rigtige' planter synes jeg :-)

    SvarSlet
  6. Hej Hanne
    Jeg synes han har et smil om munden, så mon ikke han også nyder det :-)
    Enig i, at det er hyggeligt, at følge 'de små' blive store ;-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.