Gå videre til hovedindholdet

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i.

De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs.


Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande.

Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede forældre syntes, det var lige så sjovt som os, kan jeg da godt være i tvivl om!




Men burresnerlen har også været med til at danne baggrund for én af de mest geniale lav-praktiske opfindelser, nemlig burretapen også kaldet velcro. Tænk hvor mange børn, som er blevet selvhjulpne ift. at binde sko?

Som ergoterapeut indenfor det håndkirurgiske speciale, så laver jeg en del skinner, som fixeres på arm/hånd/finger ved hjælp af velcro. Og selvfølgelig falder snakken ofte på, hvor smart velcro er. Jeg elsker at fortælle historien om, at velcro er opfundet af en schweizer Han gik ofte ture i bjergene og han og hunden fik hver gang mange præstelus på sig. Derfra udsprang idéen om, at det kunne udnyttes og udviklede velcro'en eller burrebånd.

Den idé ville jeg gerne have fået, for den er intet mindre en genial!

Kommentarer

  1. Ja det er utroligt hvad naturen har bidraget med. Skøn historie.

    :)

    SvarSlet
  2. Havde jeg egentlig ikke tænkt på, at den lå til grund for velcroen. Men meget logisk ;-)

    SvarSlet
  3. Spændende indlæg, som jeg blev meget klogere af. Det vil jeg tænke på næste gang jeg forsøger at rydde ud i denne bunddække.

    SvarSlet
  4. Utroligt, kendte overhovedet ikke den historie.
    Derimod husker jeg tydeligt burresnerlen som barn, til at kaste med og hægte på andre og selv idag er jeg altså lidt facineret af dens vedhæftningsevne. :o)

    SvarSlet
  5. Det var en sjov historie. Jeg kendte den heller ikke.
    Som ejer af en langhåret hund, som tit løber frit i en vildt buskads, kan man godt blive lettere desperat, når hun har været i nærheden af sådan en burresnerle. Og det er ved at være tid, kunne jeg se på hende forlenden :-)

    SvarSlet
  6. Ja, når man har en langhåret hund, er man ikke i tvivl, når den er kommet for tæt på en burresnerle. Sikke et pillearbejde. Det løber op i mange timers arbejde hen over en sommer - men hunden synes tilsyneladende, det er meget hyggeligt med alt det nusseri, det afføder :-)

    SvarSlet
  7. Kære alle
    Dejligt, at I syntes om historien :)
    Håber I alle får en dejlig søndag, forhåbenligt med mulighed for at nyde haven :-)

    SvarSlet
  8. Så lærte vi igen noget nyt. Tak for det. Sjovt for jeg har også tænkt i velco baner, når hundene og jeg er blevet pænt dekoreret med de forbistrede små kugler.

    Ha' en dejlig dag.

    SvarSlet
  9. Det var så lidt Madam Bæk :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Storslåethed

Det er så skønt og frodigt i haven lige i øjeblikket. Ja, jeg vil nærmest kalde de storslået - hvis man da kan tale om det  i en have på knap 700 kvm. Men det er altså slet ikke til at se sig mæt på. Og det på trods af, at jorden i går var knastør. Men nu har vi fået vand, så vandslagen får lov at holde pause. Her er det et kig ned gennem haven. Jeg kan slet ikke blive træt af at betragte alle farverne. For lige at fortælle lidt om havens opdeling, så ligger træterrassen rundt om hushjørnet. Bag kameraet og før drivhuset ligger den nyetablerede urtehave . Og bag drivhuset ligger det blå bed og det nye mørke bed . Bag dronningebusken ligger bassinbedet og bagved igen ligger den del i haven med små stier . I får lige et nærbillede af de lyserøde planter i husbedet. Her er det acer, storkenæb, pileurt og en allium er på vej.  

Rucola'en blomstrer

I urtehaven står rucolaen så flot og der er mere end rigeligt, så vi har plukket til salater i et stykke tid. Rucola'en jeg har sået er 'Eruca sativa' og købt hos " Bjarnes frø og planter ". Der har været en rigtig god spireprocent og planterne er blevet store og flotte. Normalt er jeg ikke stor tilhænger af rucola, men kan sagtens spise den i mindre mængder sammen med andre salater. Men med denne rucola er jeg blevet omvendt. Det er en meget mild i smagen og på trods af, at den nu er gået i blomst, så kan den stadig bruges i maden. Blomsterne i rucola'en er rigtig dekorative og derfor står der nu også tre stilke i hver sin vase på sofabordet. Og blomsterne er et kunstværk i sig selv. Flødefarvede blomster med mørke og meget tydelige årer - smuk og enkel.

Udsigten fra soveværelsesvinduet

Når nu regnen siler ned igen og igen, så vi ikke kan komme i haven, så må vi jo nyde haven indefra. Vi har værelser til havesiden, så dette er, hvad jeg også ser hver morgen, når jeg trækker gardinerne fra i soveværelset. Men det syn er nu heller ikke helt ringe. Drivhuset ligger lige udenfor vinduet. På højre side af drivhuset ligger urtehaven. Der mangler endnu en del at blive lavet der og det ser lidt rodet ud (fik fx. ikke fjernet krukker med krydderurter inden jeg tog billedet, for det regner jo ;-) Men alligevel er der gang i urterne. Spidskål, løg, kartofler mm. Og i det første bed er der plantet tagetes som kantplante. Det rustne jern helt til højre og forrest i billedet er et stativ til staudelathyrus - sådan så det ud i juli 2010. Det varer ikke længe inden de første ærteblomster springer ud. De dufter desværre ikke, men det kunne have været skønt, hvis duften af ærteblomst havde kunnet finde vej ind i soveværelset hver gang der blev luftet ud.   ...