Gå videre til hovedindholdet

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i.

De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs.


Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande.

Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede forældre syntes, det var lige så sjovt som os, kan jeg da godt være i tvivl om!




Men burresnerlen har også været med til at danne baggrund for én af de mest geniale lav-praktiske opfindelser, nemlig burretapen også kaldet velcro. Tænk hvor mange børn, som er blevet selvhjulpne ift. at binde sko?

Som ergoterapeut indenfor det håndkirurgiske speciale, så laver jeg en del skinner, som fixeres på arm/hånd/finger ved hjælp af velcro. Og selvfølgelig falder snakken ofte på, hvor smart velcro er. Jeg elsker at fortælle historien om, at velcro er opfundet af en schweizer Han gik ofte ture i bjergene og han og hunden fik hver gang mange præstelus på sig. Derfra udsprang idéen om, at det kunne udnyttes og udviklede velcro'en eller burrebånd.

Den idé ville jeg gerne have fået, for den er intet mindre en genial!

Kommentarer

  1. Ja det er utroligt hvad naturen har bidraget med. Skøn historie.

    :)

    SvarSlet
  2. Havde jeg egentlig ikke tænkt på, at den lå til grund for velcroen. Men meget logisk ;-)

    SvarSlet
  3. Spændende indlæg, som jeg blev meget klogere af. Det vil jeg tænke på næste gang jeg forsøger at rydde ud i denne bunddække.

    SvarSlet
  4. Utroligt, kendte overhovedet ikke den historie.
    Derimod husker jeg tydeligt burresnerlen som barn, til at kaste med og hægte på andre og selv idag er jeg altså lidt facineret af dens vedhæftningsevne. :o)

    SvarSlet
  5. Det var en sjov historie. Jeg kendte den heller ikke.
    Som ejer af en langhåret hund, som tit løber frit i en vildt buskads, kan man godt blive lettere desperat, når hun har været i nærheden af sådan en burresnerle. Og det er ved at være tid, kunne jeg se på hende forlenden :-)

    SvarSlet
  6. Ja, når man har en langhåret hund, er man ikke i tvivl, når den er kommet for tæt på en burresnerle. Sikke et pillearbejde. Det løber op i mange timers arbejde hen over en sommer - men hunden synes tilsyneladende, det er meget hyggeligt med alt det nusseri, det afføder :-)

    SvarSlet
  7. Kære alle
    Dejligt, at I syntes om historien :)
    Håber I alle får en dejlig søndag, forhåbenligt med mulighed for at nyde haven :-)

    SvarSlet
  8. Så lærte vi igen noget nyt. Tak for det. Sjovt for jeg har også tænkt i velco baner, når hundene og jeg er blevet pænt dekoreret med de forbistrede små kugler.

    Ha' en dejlig dag.

    SvarSlet
  9. Det var så lidt Madam Bæk :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad