Gå videre til hovedindholdet

Mælkebøtter i tusindtal

For få dage siden kunne man i landskabet se helt gule flader med blomstrende mælkebøtter. De gule flader er nu transformeret om til helt hvide flader, for mælkebøtterne er ved at smide deres frø og det i tusindvis - der kan blive rigtig mange af dem. Gad vide hvor mange frø der er pr. blomst?


Også min græsplæne har mælkebøtter og mælkebøtterne er så hurtige, at selv om plænen bliver slået én gang ugentligt, så når de snildt at blomstre og sætte frø derimellem - øv!

Kommentarer

  1. Sjovt du lige lagde dette på bloggen. Da jeg gik tur med hunden imorges, lagde jeg mærke til det samme syn, lange mælkebøttestængler med frø, og manden har ellers lige tæsket græsset. Men de bæster lægger sig bare ned når klipperen kører over og så er de klar igen... hm.

    SvarSlet
  2. Ja lige så smukke de blomstrende mælkebøtter er når de blomstrer lige så trættende er det at se på alle frøstandene. Jeg har også mange mælkebøtter i græsplænen og de er lige så hurtige som dine:)

    SvarSlet
  3. Hej Anette og Lisbeth
    Ja, de er snu - man skal faktisk plukke dem af for at undgå at de smider frø. Det optimale er selvfølgelig at finde et mælkebøttejern og så tage dem alle med rod, men ...

    SvarSlet
  4. Ja det er lidt af et evighedsarbejde og gå og stikke dem op af plænen. Der er også mange i min plæne øv :o)

    SvarSlet
  5. Hej Annette
    Ja, det vil tage tid. Og når de så flyver ind over hækken, så kan vi begynde forfra til næste år!

    SvarSlet
  6. Jeg har i mange år stukket mælkebøtter i haven, da min gamle Namba ikke tålte dem. I dag er problemet til at overse, men det er flotte, når bare de holder sig til andres haver;-)

    Ha' en dejlig aften.

    SvarSlet
  7. Jeg går altid og tænker at jeg hellere må se at få dem op eller tage blomsterne af inden de sætter frø og jeg får det aldrig gjort inden de pludseligt har udviklet sig til de gennemsigtige kugler og man tænker "åh nej", fordi man tænker at hvert et frø havner et eller andet sted i haven og bliver til en ny mælkebøtte.

    SvarSlet
  8. Hej Madam Bæk
    Måske man skulle overgive sig til at stikke? For jeg synes altså ikke, at de er kønne i min eller andres haver, for den sags skyld - men en helt gul mark er skøn :-)

    Hej JOC
    Der er ingen betænkningstid ift. gule mælkebøtter - de skal af med hovedet straks, hvis man skal nå det. Og der kan desværre blive rigtig mange nye mælkebøtter af blot én gul blomst :-/

    SvarSlet
  9. Ja her er krigen for længst startet og i fuld gang - er vist snart på 1000 !!!
    Go' fornøjelse ;0)

    SvarSlet
  10. Hej Merete
    1000, det er ikke så lidt - du er flittig og jeg håber, at det giver pote :)

    God 'krigsførelse' :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...