Gå videre til hovedindholdet

Gul spirea

I forbindelse med bygning af stakit/læskærme var vi nødsaget til at klippe den gule spirea ned. Men det har den da bestemt ikke haft det dårligt med, for den kommer nu med et meget frisk, sprødt og farverigt løv i store mængder. Jeg er vild med de gyldne farver, den har.


Men idag opdagede jeg, at en del af bladene er tofarvede; mørkgrønne og lys grønne/gullige. Det ser utroligt dekorativt ud og gad vide, om det er normalt, at det nye løv er tofarvet. Jeg har ihvertfald ikke lagt mærke til det tidligere i nytivæksten.

Og på trods af, at den blev klippet helt i bund for et par måneder siden, så er der allerede blomster på vej. Blomsterne er lyserøde, som det antydes på nedenstående foto.



Spirea'en var i haven, da vi flyttede hertil, så igen er det én af de navnløse. Tidligere er der kommet relevante navne-forslag til mine navnløse planter, så måske jeg er heldig også denne gang?

Kommentarer

  1. Har overhovedet ikke nogen anelse om det med de tofarvede eller noget.

    Men WOW hvor er de lækre, dine fotos!

    Kan slet ikke blive træt af at se på dem!

    Kh. Marianne (Den helbredende have)

    SvarSlet
  2. Der er ofte intet der er så skidt at det ikke er godt for noget.......din spirea vil sikert snart fremstå smukkere end ventet - en foryngelses kur er ofte ikke så ringe endda....selv om det kan gøre lidt ondt i hjertet at gå i krig med beskærresaksen :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  3. Spirea og andre sirbuske har godt af en tilbageskæring engang imellem, de bliver som nye igen og fine i formen. Jeg har dog aldrig set blade som er tofarvede som på din - det ser ret interessant ud;))

    SvarSlet
  4. Hej Marianne
    Tak for de rosende ord - jeg holder meget af at tage billeder :-)

    Hej Dorthe
    Jeg synes allerede, at det tyder godt ift. foryngelseskuren. Og det gør lidt ondt ja, men det var nødvendigt for at kunne arbejde i området :-)

    Hej Lisbeth
    Du har ret, den er allerede rigtig fin. De tofarvede blade ser spøjse ud. Er spændt på, om de med tiden bliver ensfarvede?

    SvarSlet
  5. Det var da godt nok spændende med dine tofarvede blade :-)

    SvarSlet
  6. Hej Marlene
    Ja det ser spøjst ud :-)

    SvarSlet
  7. Hej
    Det er godt nok et gammelt spørgsmål om navn til din gulbladede spiræa. Det kan være Golden Princess, med der findes andre navnesorter med gule blade. De tofarvede er ikke almindelig på de gulløvede spiræa, Men den grønne Anthony Waterer kan få hvide og grønne blade på samme busk.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...