Gå videre til hovedindholdet

Frøsåede komplementærfarver

Ved hoveddøren har vi et område, hvor både lærkespore og forglem-mig-ej har frøsået sig. Lærkesporen er mindre aggressiv til at frøså end forglem-mig-ej og kommer derfor kun i én gruppe. Men forglem-mig-ej'en kan det 'pjat' med at frøså sig og det i rigelige mængder. Heldigvis er den nem at trække op efter afblomstringen, så den får lov til at vise sit flotte blå hav, inden den bliver fjernet.


Da jeg kom hjem fra arbejde i eftermiddags og gik forbi dette skue, kom jeg til at se, at naturen har leget med farvecirklen - blå og gul er såmænd komplementærfarver!

Kommentarer

  1. Naturen kan godt selv ;-)
    Jeg har også masser af forglemmigej. De gror bedst, når de selv får lov.

    SvarSlet
  2. Skønt at der kommer noget uventet og spontant som også er kønt ;)..
    Har selv en del forglem mig ej og de er jo bare skønne..
    Hilsen Karina

    SvarSlet
  3. Det ser rigtig flot ud.
    Jeg holder meget af forglemmigej - syntes at de er rigtig søde -
    /Hanne Bente

    SvarSlet
  4. Jeg kan rigtig godt li blå og gule farver sammen :-)

    SvarSlet
  5. Hej Ina
    Ja, de er ihvertfald ivrige, når de får lov selv :-)

    Hej Karina og Hanne Bente
    Ja, det er dejlige forårsblomster

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...