Gå videre til hovedindholdet

Frøsåede komplementærfarver

Ved hoveddøren har vi et område, hvor både lærkespore og forglem-mig-ej har frøsået sig. Lærkesporen er mindre aggressiv til at frøså end forglem-mig-ej og kommer derfor kun i én gruppe. Men forglem-mig-ej'en kan det 'pjat' med at frøså sig og det i rigelige mængder. Heldigvis er den nem at trække op efter afblomstringen, så den får lov til at vise sit flotte blå hav, inden den bliver fjernet.


Da jeg kom hjem fra arbejde i eftermiddags og gik forbi dette skue, kom jeg til at se, at naturen har leget med farvecirklen - blå og gul er såmænd komplementærfarver!

Kommentarer

  1. Naturen kan godt selv ;-)
    Jeg har også masser af forglemmigej. De gror bedst, når de selv får lov.

    SvarSlet
  2. Skønt at der kommer noget uventet og spontant som også er kønt ;)..
    Har selv en del forglem mig ej og de er jo bare skønne..
    Hilsen Karina

    SvarSlet
  3. Det ser rigtig flot ud.
    Jeg holder meget af forglemmigej - syntes at de er rigtig søde -
    /Hanne Bente

    SvarSlet
  4. Jeg kan rigtig godt li blå og gule farver sammen :-)

    SvarSlet
  5. Hej Ina
    Ja, de er ihvertfald ivrige, når de får lov selv :-)

    Hej Karina og Hanne Bente
    Ja, det er dejlige forårsblomster

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...