Gå videre til hovedindholdet

Eratis i frø

Erantis er for længe siden afblomstret og nu står den næsten klar til at formere sig. Jeg har endnu ikke prøvet at deadheade erantis, da jeg har ikke særligt mange erantis. Og dem jeg har, står samlet i en klynge.


Jeg venter derfor på, at frøene bliver modne, så de kan falde til jorden. Og det varer ikke længe. Men egentligt tror jeg, at jeg skal 'gribe' frøene, så jeg kan så dem rundt omkring i haven. Det ville være skønt at kunne nyde de gule farveklatter i det tidlige forår flere steder i haven. 

Kommentarer

  1. Wauh, de står da lige på spring. Jeg må stikke næsen ned i mine i morgen og se nærmere efter. Og, så kommer kunsten ikke at hakke de små kimplanter op, men det er vel noget med at holde øje til næste år omkring de allerede etablerede. Jeg vil nemlig også gerne have et eratistæppe :-)

    God fornøjelse med frøspredningen
    Birgitte

    SvarSlet
  2. Hej Birgitte
    Hakkeren har ikke fået en chance omkring eratis'en netop af frygt for at hakke de små nye om. Så vidt jeg husker, så er det først på 3. år, at de blomster, så .....

    Tak og i lige måde :-)

    SvarSlet
  3. Jeg kunne ikke lade være med at smile ved tanken om at dead-heade erantis'ne :-D Sikke et arbejde.
    Jeg tror desværre først at det er 4. år de små blomstrer.
    Jeg gør det at jeg flytter små klumper af 'voksne' erantis hen hvor jeg gerne vil have flere. Hvis du gør det forsigtigt, så falder frøene ud på det nye sted. Og når der så står en voksen plante minder det mig om at jeg lige skal holde øje om der er nye 'børn' omkring den til næste år. Jeg håber at den forklaring gav mening :-D

    SvarSlet
  4. Mine erantis får også lov at stå, så de kan kaste frø. Nogle af dem er blevet ret gule i bladene. Det er dem der står i de solrige bede, og der skal jeg styre mig, så jeg ikke "kommer til" at fjerne dem før frøerne er kastet.

    SvarSlet
  5. Ups frøene. De kvækker ikke ;-)

    SvarSlet
  6. Hos mig i byhaven bliver frøene grundigt spredt af alle mine små 4-årige venner, der så gerne vil hjælpe med blomsterbedene. Så de er nu uddannet i at finde og sprede erantisfrø samt plukke/hive skvalderkål - det er så hyggeligt :o)
    Jeg håber så på mange erantis om et par år.
    Hilsen Berit

    SvarSlet
  7. Hej Hanne
    Min bestand er overkommelig at deadheade - men kan se et helt tæppe for mig og deadheading, hmm ;-)

    Du har ret, det er først 4. år den blomstrer - så er tålmod en dyd!

    Det lyder som en rigtig god idé, at flytte lidt voksne med - tak for tipset :-)

    Hej Ina
    Jeg er ganske enig - visne gule erantisblaade er ikke kønne!

    Nej, frøene kvækker ikke, thi hi ;-)

    Hej Berit
    Det lyder hyggeligt. Og rigtig praktisk for dig, men så sandelig da også for børnene, som får mulighed for at lære om naturen :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

1. søndag i advent

Som alle I andre, så har jeg også haft 'travlt' med at finde og pynte adventskransen. Jeg har ikke den store lyst til at lave dekorationer og holder desuden også af det enkle. Derfor købte vi for et par år siden Georg Jensens adventsstage. Ikke så julet at se på i min optik, så derfor får den altid lige et lille julepift. Hver lysholder har fået et par små kviste af blød ene og derefter en lille sløjfe i julefarver. Den bløde ene har jeg fået hos mine forældre, som har en stor busk, der trængte til beskæring. Jo, den er god nok - det er ikke en dårlig undskyldning for at få noget af den! Jeg fik faktisk en hel pose blød ene, så jeg skal have fantasien igang for flere enkle projekter. Jeg kan se rundt omkring i bloglandia, at der er flere med bloglys i kransene, som tænder alle fire lys på én gang. Jeg oplever, at der er forskellige traditioner i forhold om alle fire lys tændes på én gang eller om der tændes et lys af gangen. Vi tænder kun et lys af gangen. Og så er ...

Grådighed på en dejlig forårsdag

Vinbjergsnegle er også grådig! I lørdags i det skønne sommervejr faldt jeg - næsten bogstavelig talt - over en grovædende vinbjergsnegl. Og nu kameraet var fremme, var der mange skønne forårsmotiver i haven  Vinbjergsneglen er af mange betragtet som en ven i haven blandt andet fordi den spiser dræbersneglenes æg.  Men er den ny også SÅ meget en ven? Jeg fandt en vinbjergsneg i haven, som gnaskede løs på en rødbladet vejbred - man kan næsten tænke, at den har tænder. Kort tid efter havde den fortæret alle blade på vejbreden og der var kun lidt bladrester og en slimklat tilbage! Efter at have set vinbjergsneglen i aktion, må jeg vist ændre min opfattelse af den og jeg må istemme Karstens  udtalelse om, at den er en vandal. Men nu jeg var nede på maven for at tage billeder af vinbjergsneglen, så fik jeg øje på denne fine svamp. Jeg har ikke en døjt forstand på svampe, men synes at det ligner en morkel. Og selvom der findes spiselig morkler, så tør jeg slet ikke o...

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...