Gå videre til hovedindholdet

Deadheading

At 'deadheade' betyder at fjerne afblomstrede blomster. Ift. løgplanter er formålet at løget bruger kræfter på at samle næring istedet for at bruge energi på at udvikle frøstanden. Og stauder, sommerblomster og roser deadheader vi for at fremme blomstringen eller frembringe endnu en blomstring. Her kan du se, hvilke planter det er hensigtsmæssigt at 'deadheade'.

Jeg skal igang med at 'deadheade' de afblomstrede påskeliljer og tulipaner. Men skal skovtulipanerne også 'deadheades'?

Kommentarer

  1. De er rigtigt flotte de pinseliljer dér, kan du huske navnet på dem og dufter de?

    Jeg har også nogle fyldte som jeg er meget glade for, men bruger dem mest til afklip, da de nemt vælter med de store hoveder.

    SvarSlet
  2. Jeg tror snart jeg skal til at måle mit hoved, for det må da vokse... ;o) Idag har jeg så lært om "deadheading"... måske jeg allerede udførte det, men et nyt ord er indlemmet i samlingen. Kan man mon sige "Happy Deadheading"!? ;o)

    SvarSlet
  3. Det begreb er også nyt for mig. Jeg har nu gjort det i mange år, men vidste ikke at det havde et ord ;-)

    SvarSlet
  4. Ja der er mange ord for den samme ting..Godt at vi kan hjælpe blomsterne med at få nye blomster..
    Hilsen Karina

    SvarSlet
  5. Jeg bruger også ordet deadheading, nok fordi jeg har set rigtige mange engelske haveprogramer de seneste år og fordi der ikke findes ét ord som beskriver det samme på dansk. Jeg plejer også at deadheade mine narcisser og tulipaner, men lader bladene stå så løgene kan samle kraft. Men mine små botaniske tulipaner deadheader jeg ikke, da de er flittige til at sprede sig ved frø, deres frøstande er også lidt flottere i formen end de alm. tulipaner. Jeg ved ikke om de botaniske er de samme som skovtulipaner
    Også hornvioler deadheader jeg i disse dage så de kan blive ved med at blomstre, først senere på sommeren får de lov til at sætte frø.

    SvarSlet
  6. Deadheade, uha det lyder voldsomt. Mine gule skovtulipaner får hevet hovedet af (det lyder da meget mindre voldeligt ik'?) - de har nemlig spredt sig r i g e l i g t. Scillaerne og erantisserne må også a mæ hovedet af samme grund.

    SvarSlet
  7. Jeg kan godt se, at der ikke er meget drama over at gå og nippe blomsterhoveder. Alt for tanteagtigt! - jeg må ud og deadheade eller hive hoveder af i stedet for :-)

    Ha´en god aften
    Birgitte

    SvarSlet
  8. Hej JOC
    Den hvide dobbelte narcis hedder White Cheerfulness og dufter lidt, men ikke overvældende. Denne narcis står stadig rank og ingen af dem er væltet :-)

    Årh visse vasse Fru Friis - jeg er ganske sikker på, at der kan være mere end du lige regner med ;-)

    Hej Ina og Karina
    Jeg tror, at vi får flere og flere engelske ord ind i det danske - specielt når vi ikke har et dansk ord for udtrykket.

    Hej Pia
    Tak for rådet - de botaniske/skovtulipanerne er ikke blevet deadheaded - jeg vil gerne have mange flere i græsplænen. Og nu jeg ser efter på frøstanden, så er den ganske smuk :-)

    Hej Sussi
    Ved snart ikke hvilket udtryk der er mindst volsomt ;-)

    Hej Birgitte
    Du har ret - nippe hoveder af lyder ikke dramatisk nok ;-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...