Gå videre til hovedindholdet

Clematis

Forleden da jeg rensede et bed for stauder og skvalderkål 'fandt' jeg ikke mindre end tre clematis i bedet. Jeg vidste godt, at der var én, idet jeg havde set et par blomster sidste sommer. Men fordi den druknede i kristtorn, kaprifolier og skvalderkål har den haft ringe vilkår. Men at jeg skulle finde hele tre planter var en dejlig overraskelse ♥

Clematis'erne er flyttet og er plantet på bagsiden af det nye stakit. En stolpe er netop er gravet ned og planen er, at planterne skal vokse op af et galvaniseret rionet mellem stolpe og stakit. Stolperne skal males sorte. Espalieret skal laves færdigt hurtigst muligt, for planterne har det rigtig godt og har allerede sendt mange nye og lange skud.

To af planterne er ens, idet én af planterne har 'tabt' en gren på jorden, som derefter har slået rod - de hang nemlig sammen. Jeg er meget spændt på, om den tredje er den samme slags. Sidste år fandt jeg de enlige clematis-blomster d. 21. juni. Og så er det jeg tænker; hvilken gruppe tilhører mine clematis og vil der komme blomster i år?

Kommentarer

  1. Sikke en dejlig skattejagt,tillykke med fundet.

    SvarSlet
  2. Tak - og jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvordan blomsterne ser ud :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...

Hvem gør det?

Føj for den, hvor er det koldt og blæsende i dag. Ole Kjær Christensen skriver i dag på Facebook gruppen Stauder; "Det vejr vi har lige nu, er det man kalder påskeøsten, en skarp vind fra øst med temperaturer under 0 grader". Det er for mig et nyt udtryk, men passer jo meget godt med vejret i dag. I går ved middagstid var jeg i urtehaven for at hente porrer og de var ret nemme at trække op. Men her blot et døgn senere, er jorden igen stenfrossen. Utroligt så hurtigt det kan vende. Jeg går og undrer mig i disse dage. Ja, det har jeg faktisk gjort i en rum tid. Ved carporten har jeg en "krukke" med husløg. Krukken var fyldt fuldstædig ud med husløg, men pludselig en dag i det sene efterår var mange husløg faldet ud af krukken og der var krattet i jorden. Husløgene blev "sat på" plads igen, men konstant blev de smidt ud af krukken. I den sidste uges tid har jeg gået og luret på bedet lige ved siden af. Der er kommet ...