Gå videre til hovedindholdet

Z som Zebragræs ;-)

Ugens bogstav  i ABC Scandinavia er Z - et lidt svært bogstav. I tankerne har jeg været omkring zink, men vi bruger ikke zink-potter og lignende i haven. Så er der sommerblomsten Zennia, men den har jeg ikke - selvom den er vældig fin!

Men så var det, at jeg fik den idé, at der må være zebragræssser på Overdam planteskole i Hørsholm. Jeg have planlagt, at tage mine forældre med på 'udflugt' dertil. Min mor er meget haveinteresseret og er medlem af Det Danske Haveselskab og holder derfor Haven (jeg er så heldig at få lov at låne bladene :-). Overdam nævnes ofte i både Haven og Alt om Haven i forbindelse med græsser, så det måtte være en udflugt værd. Så jeg forventede at se zebragræs, som er helt specielt og et af naturens underfundigheder med striberne på tværs. Så derfor;

Z som Zebragræs

Vi tog til Overdam i går og gik en tur i udstillingshaven - desværre er det lidt for tidligt endnu for at kunne danne sig et godt indtryk af græsserne. Men jeg skal helt sikkert tilbage dertil, når græsserne er i bedre vækst, for at se hvordan de tager sig ud senere. Men vi så altså ingen zebragræsser!

Istedet købte jeg et par græsser, som kan gro i skygge. Den ene er en Japansk Star; Carex morrowii og jeg tror det er en 'Variegata', som kan trives ret tørt og den anden er en Amerikansk Morgenstjerne, Carex folliculata. De skal plantes i mine kommende bede bag det nye stakit.

Også fra mine forældre får jeg hjælp i haven - de er rigtig gode til at få noget fra hånden, så det rykker, når de er her. Det er så hyggeligt at gå i haven med dem og sludre - men hvor bliver jeg jysk og der flyver altså mangen jysk dialekt over de nordsjællandske hække! Mange tak for hjælpen til jer begge :-)

Kommentarer

  1. Godt Z valg.. jeg vidste slet ikke der var noget der hed zebra græs.. :-)

    SvarSlet
  2. Jeg er vild med alle de forskellige græsser. Bliver spændende at se den når den er vokset til og altid skønt med hjælp i haven..
    God søndag herfra..

    SvarSlet
  3. Hej Inge
    Håber du har søgt på nettet - zebragræs er en sjovt udseende græs :-)

    Hej Karina
    Du ønskes også en dejlig søndag - aften :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Rød havesyre

Hurra - Jeg opdagede igår, at planterne i haven begynder at røre på sig. Èn af de første jeg har fået øje på er rød havesyre, som står med små flotte blade. Havesyren står i staudebedet og har fået lov til at smide frø og nu kan jeg se, at den kommer flere steder i bedet, dog uden at den kommer over det hele som "ukrudt". I litteraturen skrives der, at det er en god idé, at fjerne blomsterne inden den sætter frø, idet planten kan være svær at fjerne fordi den har en dybtgående rod. Men indtil videre har jeg ikke haft problemer med, at den spreder sig for meget. Havesyre findes også i en grøn variant med saftige, græsgrønne blade, men jeg er nu glad for den røde, som giver lidt mere kolorit på bedet. Planten kommer med blomstrerstilke med mange skiveformede rust-/gul-farvede blomster fra midsommer, men umiddelbart er det for mig at se ikke blomsterne, der er det attraktive...