Gå videre til hovedindholdet

Påskens projekter er i hus

Så er materialerne til påskens projekter hjemme. Vi har planer om, at den gamle terrasse, skal have skiftet nogle rådne brædder og et tidlgere plantehul, hvor to store sukkertoppe har stået, skal have brædder på. Derefter skal terrassen have Gori - vi har valgt en sort og håber, at vi derved får dækket lidt af forskellen på de nye og gamle terrasssebrædder.

Derudover har vi indkøbt, så vi kan komme igang med at lave et stakit rundt om terrassen. Det bliver så dejligt, at få lavet et "rum", hvor vi kan sidde uforstyret for indkig fra sti og vej og hvor vi får støjen fra landsbyens gennemgående vej minimeret.

Nåh ja, så røg der også lige et par stolper mere i traileren, så jeg har mulighed for at lave et par espalier til haven. Bl.a. har vi en gammel tobakspibeplante, som blev klippet i bund forige forår. Den har ikke længere noget at slynge sig op i, så de store lianer skal have et rionet at vokse op af.

Endnu én dag på arbejde og så er det påskeferie. Og vi har fri i ugen efter påske, så der skal arbejdes igennem. Hvor bliver det godt at komme igang med projekterne - og der er nok at tage fat på :-)

Kommentarer

  1. Det er godt, at du har en ekstra uges ferie til alle de projekter ;-)
    Jeg har lige skrevet en kommentar til i skvalderkålspesto-indlægget til afklaring af spørgsmål ;-)

    SvarSlet
  2. Hej Ina
    Ja det kræver tid - har for vane at tro, at jeg kan nå mere en tiden slår til - evig optimist :-)

    Tak for kommentareren - er fuldstændig enig i at græsslåmaskinen er den bedste løsning!

    SvarSlet
  3. Godt der er masser af forårs-energi at tage af :-)

    Jeg elsker også have-projekter og har MANGE i gang i øjeblikket. Jeg har dog lovet mig selv at familien skal have første prioritet, når Påskeferien starter i morgen kl. 23.30.... Glæder mig.

    God Påske til dig.

    SvarSlet
  4. Hej Mette
    Kan forestille mig, at du er igang med et staudebed? Os med hus og have bliver aldrig færdige - vi får hele tiden nye idéer :-)

    Jeg har fået påskeferie nu efter to timer extra på arbejde - og ferien er så tiltrængt :-) Men du så lige en aftenvagt forude - rigtig god arbejdslyst.

    Og rigtig god påskeferie - håber I kommer til at hygge jer alle sammen :-)

    SvarSlet
  5. For nogle år siden skulle vi også bare have skiftet nogle rådne brædder på terrassen, det endte med en hel ny, fordi en af stolperne der bar taget, ikke bar noget mere.
    Vi får også hele tiden nye ideer til haven, så det bl.a. også bliver nemmere at holde. Både hus og have bliver der jævnligt ændret på :-)

    SvarSlet
  6. Hej Pia
    Øv - men håber I så fik en ny skøn terrasse :-)
    Sådan håber jeg ikke det kommer til at gå med vores terrasse - pengene skal nemlig gå til et nyt stakit rundt om vores hjørnegrund (hækken er ved at vælte, bl.a. som en følge af vinterens snetryk).

    Thi hi, kender det! Det er en dynamisk, men heldigvis også meget kreativ proces, at have hus og have :-) Jeg tror, at jeg ville kede mig i en lejet lejlighed (måske ville jeg så bare have andre hobby'es, hmm!) Men der er altid noget at gribe fat i, når man har hus og have - heldigvis :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.