Gå videre til hovedindholdet

Kærmindesøster fra en kær kollega

Forleden spurgte én af mine kolleger, om jeg havde en kærmindesøster i haven, for ellers ville hun gerne forære mig en plante i fødselsdagsgave, da hun vidste, at jeg holder meget af min have og bruger meget tid derude. Og den havde hun med i dag som en forsinket men ikke mindre betænksom og dejlig gave. Skønt at have sådan en sød kollega :-)

Hun nævnte, at der sandsynligvis kunne blive tre planter ud af planten i potten. Men da jeg fik skilt planten, kunne der faktisk blive hele syv nye planter. De er nu pottet op og får lov til at vokse sig større heri, indtil jeg har fundet den rigtige plads til dem i et af de kommende bede - det blå område!

Kommentarer

  1. Dejlig og betænksom kollega du har der :o)

    SvarSlet
  2. En dejlig plante, som også sår sig selv over alt :O)

    SvarSlet
  3. Ja, fru Friis, hun er sød

    Så skal jeg være opmærksom på, at klippe blomsterne af inden de smider frøene - tak Susanne

    SvarSlet
  4. Dejlig plante. Jeg har haft dem et par år, men det med, at de sår sig selv er endnu ikke noget problem hos mig.

    SvarSlet
  5. Godt for dig, du vil elske at have kærmindesøster i haven. Det er en af de planter der får mig til at stoppe op og smile.

    SvarSlet
  6. Dejligt med skønne kollegaer :) Og det er en skøn plante..

    SvarSlet
  7. Hej Ina
    Jeg spurgte min kollega idag, om hun har problemer med selvsåning. Det har hun ikke og hun mener, at den breder sig med rodskud. Det bliver spændende at se hvordan den arter sig her i haven :-)

    Hej Vibe
    Jeg håber kærmindesøsteren har samme effekt på mig :-)

    Hej Karina
    Har ikke tidligere fået 'gaver' fra kolleger, så det var en rigtig dejlig overraskelse :-)

    SvarSlet
  8. Kærmindesøster er en dejlig forårsblomst, som vokser lystigt, men efter min erfaring ikke mere end du kan følge med. Og, bliver den for stor kan du jo bare dele den og forære nogle planter til en anden sød kollega eller ven ;-)

    Bedste tirsdagshilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  9. Hej Birgitte
    En slags 'kædebrevs-kærmindesøster' og navnet lægger næsten op til det - sød tanke :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Rød havesyre

Hurra - Jeg opdagede igår, at planterne i haven begynder at røre på sig. Èn af de første jeg har fået øje på er rød havesyre, som står med små flotte blade. Havesyren står i staudebedet og har fået lov til at smide frø og nu kan jeg se, at den kommer flere steder i bedet, dog uden at den kommer over det hele som "ukrudt". I litteraturen skrives der, at det er en god idé, at fjerne blomsterne inden den sætter frø, idet planten kan være svær at fjerne fordi den har en dybtgående rod. Men indtil videre har jeg ikke haft problemer med, at den spreder sig for meget. Havesyre findes også i en grøn variant med saftige, græsgrønne blade, men jeg er nu glad for den røde, som giver lidt mere kolorit på bedet. Planten kommer med blomstrerstilke med mange skiveformede rust-/gul-farvede blomster fra midsommer, men umiddelbart er det for mig at se ikke blomsterne, der er det attraktive...